Læger: Styrelse leverer ikke det fulde billede, når de frifinder Alles Lægehus

Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) giver Alles Lægehus i Fjerritslev en flot bedømmelse på trods af et bekymringsbrev fra 14 læger på sygehuset i Thisted. Tidligere formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) Anders Beich mener, at styrelsens tilsyn mangler konkrete kriterier for at vurdere de lægefaglige forhold, når konklusionen står i så skarp kontrast til hospitalets opråb.

Lægehuset i Fjerritslev er det sidste af i alt tre Alles Lægehus-klinikker, som er blevet undersøgt af STPS. Det sker, efter at 14 læger ansat på Aalborg Universitetshospital i Thisted i marts 2024 indgav en bekymringshenvendelse til Region Nordjylland om fejl, forsinkelser og forsømmelser i klinikkerne i Fjerritslev, Thisted og Øster Jølby. Brevet fra hospitalslægerne kom, efter at DR-programmet Kontant også havde afdækket eksempelvis overfakturering i en række Cavling-nominerede udsendelser.

Som en del af afslutningen på undersøgelsen har STPS gennemført et dybdegående fysisk tilsyn i Alles Lægehus Fjerritslev, og de to øvrige klinikker har leveret skriftlige redegørelser.

Rapporten fra tilsynet, som nu er offentliggjort, konkluderer, at klinikken i Fjerritslev er "sundhedsfagligt velorganiseret" og opfyldte samtlige målepunkter. Tilsynsbesøget blev afsluttet med den bedst mulige score: 0 – hvilket betyder "Ingen problemer af betydning for patientsikkerheden". Denne vurdering tildeles kun klinikker, der lever op til standarderne for samtlige målepunkter.

Den hårdt prøvede lægehuskoncern kan derfor notere sig lidt oprejsning. Men flere parter minder om, at tilsynet muligvis ikke tegner et fyldestgørende billede af de nordjyske lægeklinikker.

En underlig situation

Anders Beich er praktiserende læge i Nysted Lægehus på Lolland og tidligere formand for DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin).

Han har også tidligere, da en række foreløbige tilsyn hos fem Alles Lægehus-klinikker over hele landet blev offentliggjort i juni 2024, gjort opmærksom på, at tilsynet måske rammer skævt. 

Han hæftede sig ved, at tilsynene med de fem klinikker har meget fokus på informeret samtykke, journalføring og instrukser.

“Hvis man skal undersøge patientsikkerheden i lægehuse i områder med en relativt ældre population og flere multisyge og komplekst syge borgere, så er der grund til også at se på andre ting end disse målepunkter – samtykke, journalføring og instrukser – som alle kan leve højt på, at papir er taknemmeligt,” skrev Anders Beich dengang på det sociale medie LinkedIn.

Om det aktuelle tilsyn, der er afsluttet i januar 2025, siger han:

”Det vækker til eftertanke, at 14 læger kan skrive et bekymringsbrev, men at Styrelsen for Patientsikkerhed ingenting kan finde. Det er en underlig situation og bør give stof til eftertanke og refleksion, også hos myndigheden.

Jeg bliver mindet om, hvordan vi i min tid som formand for DSAM forsøgte at få indflydelse på målepunkterne, som styrelsen anvender. Dengang blev det meget tydeligt, at vi klinisk arbejdende læger tænker på én måde, mens de læger, som udarbejder og foretager tilsyn, tænker på en anden måde. Det er svært at få indflydelse på, og det lykkedes ikke for os dengang at få tilstrækkelig indflydelse.”

Spil for galleriet

STPS burde have mere fokus på kontinuitet i patientforløbene, mener den praktiserende læge og tidligere DSAM-formand.

”Alles Lægehus har masser af erfarne og dygtige kolleger, hvoraf nogle har smidt håndklædet i ringen og opgivet det selvstændige liv som kliniker. Individuelt gør de samvittighedsfuldt deres arbejde. Men når 14 sygehuslæger har klaget over eksempelvis sen diagnostik og dårlige henvisninger, må man alligevel spørge, om der er organisatoriske aspekter, hvor Alles Lægehus ikke leverer, og som STPS ikke tager højde for i deres tilsyn.”

For Anders Beich minder tilsynsbesøgene om dengang, praksisklinikker skulle gennemgå de akkrediteringsrunder, der lå forud for kvalitetsklyngerne, som blev oprettet i 2018. Akkrediteringer foregik dengang med gennemgang af papirer, instrukser og interviews med personale. Men akkrediteringerne havde ofte ikke ret meget at gøre med, hvad der egentlig foregik i den egentlige klinik, husker Anders Beich.

”Vi blev dengang målt på noget, der ikke rigtig fyldte i hverdagen. Det blev nærmere et spil for galleriet. Hvilke målepunkter mangler? Jeg har ikke opskriften. Men jeg tror på, at det er kontinuiteten i behandlingen, man skal finde en måde at evaluere på.”

Han fortsætter:

”Det er kontinuiteten og den professionelle relation, som er central, og derudover skal der være sikret kontinuitet og gode overleveringer i journalsystemerne, når der reelt er tale om vikarklinikker med risiko for, at skiftende læger bemander dem.”

International forskning peger på relationen mellem læge og patient samt kontinuitet som essentiel for rettidig indsats og overlevelse, når man er patient i det nære sundhedsvæsen, påpeger Anders Beich. Særligt vigtig er den personlige kontinuitet for ældre, multisyge og komplekse patienter, og dem er der mange af i de områder, hvor koncerner som Alles Lægehus og Nordic Medicare ofte dækker lægemanglen.

”Kontinuitet er rart og trygt for alle, men den betyder mindre for de raske og må sikres først og fremmest for dem, der har så hårdt brug for den,” siger Anders Beich.

Anders Prior er praktiserende læge og seniorforsker på Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet. Han har undersøgt patienter med kroniske sygdomme og betydningen af kontinuitet for kvaliteten af deres behandling.

Han vurderer også, at STPS har nogle begrænsede målepunkter, og han deler Anders Beichs bekymring om, at en godkendelse fra styrelsen ikke altid er udtryk for god kvalitet generelt. Dog kender han ikke dokumentation eller forskning, der viser, om den ene kliniktype er bedre eller dårligere end den anden.

Han bekræfter, at evidensen tyder på, at ”jo længere et tilhørsforhold du har haft til en læge eller et lægehus, jo bedre går det dig også – og det gælder både dødelighed, indlæggelser på sygehus, brug af akutfunktioner og så videre. Det skyldes sandsynligvis både personligt kendskab til patienten og gode planer for behandling og behandlingsansvar,” skriver Anders Prior i en mail.

Selskab for Patientsikkerhed: Tilsyn er kun en del af billedet

Inge Kristensen, direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed, ønsker ikke at kommentere specifikt på Alles Lægehus – hverken klinikken i Fjerritslev eller mere generelt. Hun ser tilsynsrapporter som én enkelt indikator blandt flere, der bør indgå i vurderingen af patientsikkerhed, og hun giver Anders Beich ret i, at tilsynet er ufuldstændigt.

Når et lægehus eller en sygehusafdeling får hård eller meget mild kritik i denne sammenhæng, er hun altid opmærksom på, at denne type tilsyn ikke udgør hele billedet.

”Målepunkterne, som indgår i tilsynet, er vigtige. De er udtryk for, at man kontrollerer ting, som er reguleret i lovgivning og bekendtgørelser. Målepunkterne handler om journalføring og uddelegering. Der er også vigtige opmærksomhedspunkter omkring lægemidler som eksempelvis opioider, der indgår i tilsynet.”

Direktøren nævner nogle eksempler på indikatorer, som bliver forbigået:

”Hvordan oplever patienterne at komme i klinikken? Der er spørgsmål omkring ledelse og medicinudskrivning i klinikken, som ikke bliver medtaget. I de fleste lægehuse indgår også kvalitetsklyngearbejde, og arbejdet i disse fællesskaber bliver heller ikke taget højde for i styrelsens målepunkter. Skal man vurdere en lægeklinik, er man nødt til at tage højde for den slags også.”

Kan medføre defensiv medicin og overbehandling

Direktøren genkender udtalelserne fra Anders Beich, som går igen hos mange andre klinikere. Hun mener, at det vil være hensigtsmæssigt at inddrage de praktiserende læger tættere i udvælgelsen af målepunkter.

”Det er det, vi hører igen og igen. Lægerne synes ikke, at det, de bliver målt på, er meningsfuldt. Men der er juridisk logik i arbejdet, selvom både vi hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed og lægerne gerne vil finde den lægelige og relationelle kvalitet. Anders Beich har bestemt en pointe, for vi genfinder den samme undren, når der er tilsyn på eksempelvis plejehjem og sygehusafdelinger.”

Tilsynet finder ofte ikke de problematiske aspekter, som kan have forårsaget tilsynet til at begynde med, har Inge Kristensen erfaret. Man kan derfor ikke sætte lighedstegn mellem patientsikkerhed og tilsyn, mener hun.

”STPS har en interesse i at fremstå som patientsikkerhedens vogtere. Og den juridiske dimension, de forholder sig til, er bestemt også relevant. Vi er bedst tjent med et tilsyn, der er forudsigeligt, og hvor fokus og konsekvens i forbindelse med tilsynet er klart. Men i dag får denne type tilsyn for stor vægt blandt politikere: Når der er et problem, skruer man op for tilsyn, men der kommer ikke noget ud af det, til nøds at klinikker i søgelyset bliver unødvendigt proaktive og derfor udskriver defensiv medicin, som kan medføre overbehandling og belastning af sundhedsvæsenet,” siger direktøren.

Alles Lægehus: Tilsyn medfører øget læring og styrket kvalitet

Som en del af processen med de nu afsluttede tilsyn har Alles Lægehus ifølge en pressemeddelelse fra koncernen taget initiativ til en tættere dialog med Aalborg Universitetshospital i Thisted, så de kan dele viden og sikre positive patientforløb i fremtiden.

”Hos Alles Lægehus er patientsikkerhed altid vores højeste prioritet – og vi er fast besluttede på at opretholde de højeste standarder for faglig kvalitet i vores arbejde. Vi har derfor set på forløbet som en mulighed for fortsat at styrke vores sundhedsfaglige kvalitet og sikre, at vores patienter altid modtager behandling af højeste faglige standard. Forløbet har givet os mulighed for at implementere værdifuld læring, som styrker vores sundhedsfaglige kvalitet yderligere," skriver Alles Lægehus.

Koncernen understreger også over for Medicinsk Tidsskrift, at de har taget denne sag meget alvorligt og har samarbejdet tæt med sundhedsmyndighederne for at sikre en grundig og fyldestgørende gennemgang af alle forhold, der kunne påvirke patientsikkerheden.

STPS: 40 konkrete patientforløb gennemgået

STPS’ sundhedsfaglige tilsyn foretages på baggrund af en række målepunkter, skriver overlæge Charlotte Hjort, enhedschef hos STPS, i et længere svar.

Målepunkterne har i udarbejdelsen været i høring hos de faglige selskaber, og de opdateres med jævne mellemrum, så de er tidssvarende i forhold til udviklingen på de forskellige områder i sundhedsvæsenet.

”Mistænker vi eksempelvis, på baggrund af en bekymringshenvendelse, en konkret faglig problemstilling på et behandlingssted, har vi andre handlemuligheder end målepunkterne. Vi kan eksempelvis indhente og gennemgå specifikke patientjournaler, eller vi kan involvere en ekstern sagkyndig,” skriver STPS i deres svar, hvor de redegør for hele forløbet.

Styrelsen har anmodet Aalborg Universitetshospital i Thisted om CPR-numre på de patientforløb, som de 14 læger, der har sendt bekymringshenvendelsen, vurderer har været kritisable. Styrelsen endte med at gennemgå cirka 40 patientforløb fra i alt seks nordjyske Alles Lægehus-klinikker.

Fokus er på fremadrettet patientsikkerhed

Det er styrelsens vurdering, at det var nødvendigt med et opfølgende tilsyn på klinikken i Fjerritslev. Styrelsen gennemførte som tidligere nævnt dette tilsyn i januar 2025.

STPS’ sundhedsfaglige tilsyn har fokus på den fremadrettede patientsikkerhed, pointerer styrelsen i sit svar.

”Derfor er tilsynet også tilrettelagt med offentlige målepunkter og varslingsperiode, så behandlingsstederne har mulighed for at løfte patientsikkerheden, allerede inden styrelsen kommer på besøg.”

Det betyder, at der kan rettes op på en række organisatoriske forhold, for eksempel at sikre systematik og kvalitet i henvisninger, udpege ansvarlige for at prøvesvar ses rettidigt, og sikre, at alle ved, hvilke områder de har ansvar for.

”Selvom der kan have været større problemer af betydning for patientsikkerheden på et behandlingssted, kan det rettes op, og STPS slipper ikke behandlingsstedet, så længe der er bekymringer for patientsikkerheden,” skriver styrelsen i sit svar.

Koncernen anfører også, at det reaktive tilsyn i Fjerritslev omfattede 12 forskellige målepunkter, herunder behandlingens organisering, journalføring, diagnostik og kontrol af diabetespatienter, medicinhåndtering, håndtering af parakliniske undersøgelser samt overgange i patientforløb.

Under besøget blev der desuden sat fokus på klinikpersonalets konkrete viden og kompetencer inden for diagnostik, opfølgning og behandling af patienter med kroniske lidelser samt sikring af korrekt henvisning til kræftpakkeforløb og opfølgning.