Cyberangreb rammer Alles Lægehus og to andre virksomheder i sundhedsvæsenet
Et omfattende cyberangreb har ramt tre virksomheder, der alle har samme ejere. Udover Alles Lægehus, som blev angrebet i december, har også Vikteam og Institut for Mental Sundhed (IFMS) meldt om datalæk.
Vikteam er et vikarbureau for sundhedspersonale, mens IFMS tilbyder psykiatrisk udredning og behandling.
Ifølge Allan Frank, IT-sikkerhedsspecialist hos Datatilsynet, undersøges det, om lækkene hænger sammen: "Det ser ud til, at der er flere virksomheder i samme koncern som er ramt af lækket. Vi er i Datatilsynet i gang med at finde ud af, om lækkene hænger sammen, men vi har ikke fået det dokumenteret endnu,” sihegr han til DR.
Alles Lægehus er blevet kritiseret for at vente for længe med at fortælle patienterne om datalækket.
Men flere personer, som aldrig har været patienter hos Alles Lægehus, har også modtaget beskeder om datalækket.
Alles Lægehus forklarer, at oplysninger også kan være registreret fra tidligere kontakt med deres klinikker, og beklager de gener, det har medført.
Jacob Herbst fra Cybersikkerhedsrådet advarer om risikoen for phishing og identitetstyveri, hvis ens data er lækket.