Professor: Fravær af 2026-delaftale er dårligt nyt for både praktiserende læger og regioner

2026 banker snart på døren uden en ny økonomisk aftale mellem PLO og RTLN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn). Der er ingen vindere i denne situation, vurderer professor emeritus, sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen. Praktiserende læger bliver ramt på pengepungen, og Danske Regioner ser ind i et forsuret samarbejdsklima omkring sundhedsreformen.

Mens julemørket sænker sig over landet, er RLTN og PLO igen i dialog om at finde grundlag for en fælles 2026-aftale, efter at PLO for en måned siden oplyste, at de forlod forhandlingerne. Det oplyser Danske Regioner, der derudover ikke ønsker at gå i yderligere detaljer af hensyn til, at der fortsat er igangværende forhandlinger.

Hvis der ikke indgås en aftale, betyder det, at den nuværende 2025-aftale fortsætter uændret med løbende regulering af alle takster og honorarer, da aftalen ikke er opsagt af nogen af parterne. 

Kjeld Møller Pedersen er professor emeritus og sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet. Han mener, de hidtil strandede aftaler, på godt jysk, er lige træls for begge parter.

”Sandsynligheden for, at det loft, man bruger nu, også holder i 2026, er ikke særlig høj. Det er både træls for PLO og træls for Danske Regioner. Det er træls for PLO at ramme loftet, for normalt vil der så ske modreguleringer af ydelserne sidst på året for at holde sig inden for loftet – det så vi også i 2024, hvor loftet blev overskredet, og det vil ramme de praktiserende lægers pengepung. Danske Regioner slipper måske billigere, men de får utilfredse læger, der ikke kan få økonomien til at hænge sammen, og det vil gå ud over samarbejdsklimaet omkring forhandlingerne op til sundhedsreformen i 2027. Det er Danske Regioner bestemt ikke tjent med,” siger han.

Økonomiramme skal løftes med 3-400 millioner kroner

Kjeld Møller Pedersen antager, at loftet indtil videre vil blive antaget at være det samme i 2026 som i 2025, når der ikke foreligger en ny delaftale. Kjeld Møller Pedersen mener altså ikke, at loftet bortfalder, og at man kører med åben regning eller blankocheck, fordi der ikke er lavet en ny delaftale, som det er beskrevet i en analyse af Altinget. 

Hvis de genoptagede forhandlinger heller ikke bærer frugt, kommer regionerne formodentlig til at bede Indenrigs- og sundhedsministeriet om, at det nuværende økonomiprotokollat, som fastlægger den økonomiske ramme for almen praksis, forlænges, vurderer professor, sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra VIVE.  

“Det vil man så gå i dialog med blandt Folketingets partier, og det er min forventning, at der vil være opbakning til en forlængelse. Jeg tvivler meget på, at et åbent loft bliver udgangen.  Om det så bliver præcis det eksisterende loft, det vil vise sig, men det bliver ikke noget rart loft for de praktiserende læger, da der ellers ikke vil være noget incitament til at forhandle en aftale hjem,” skriver han i en mail. 

Kjeld Møller Pedersen er ikke overbevist om, at loftet, der er etableret i 2025, vil holde i 2026.

”Der vil komme yderligere pres fra ADHD-aktiviteter, influenzaudbrud og løbende opgaveglidninger fra hospitalerne. Derfor er kardinalpunktet, hvor stor en øgning af loftet der skal til, og PLO har forladt forhandlingerne, fordi det nye loft ikke var stort nok. Jeg tror, Danske Regioner anerkender, at loftet skal løftes, men spørgsmålet er, om det er blevet løftet nok”.

Danske Regioner har tidligere meldt ud, at de havde sat en forhøjelse på et trecifret millionbeløb i spil. Der kommer muligvis omkring 100 flere praktiserende læger til 2026, som hver koster rundt regnet to–tre millioner om året. Derudover kommer det løse, tilføjer Kjeld Møller Pedersen.

”Vi er altså oppe i, at loftet skal løftes 3-400 millioner kroner, for at det hænger sammen,” siger han.