Regeringen afsætter 160 millioner kroner til forskning i kvinders sundhed

Regeringen vil med et nyt nationalt center styrke forskningen i kvinders sundhed, som historisk har været underprioriteret. Kvinder lever flere år i dårlig helbredstilstand end mænd, og mange oplever, at symptomer bliver overset eller fejltolket, fordi forskning og behandling ofte tager udgangspunkt i mandekroppen.

"Vi skal have mere viden om og større fokus på kvinders sundhed, for det er et område, der i dag er både underbelyst og underprioriteret," siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde i en pressemeddelelse.

Hun understreger, at formålet er at sikre mere lighed i sundhedstilbuddene, så kvinder og mænd får samme kvalitet i behandling og forskning.

Et nationalt center for kvinders sundhed

Regeringen afsætter 160 millioner kroner over fire år til etableringen af Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed. Centeret skal styrke forskningen i sygdomme, der rammer kvinder særligt, og i sygdomme, der viser sig forskelligt hos kvinder og mænd. Det skal samtidig fungere som samlende platform for viden, ph.d.-projekter og koordinering af forskningsindsatser.

Pengene skal findes på forskningsreserven, der forhandles senere på året.

"Vi har behov for at få kvinders sundhed i forskernes søgelys," siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund. Hun tilføjer, at initiativet skal hjælpe de kvinder, der i dag lider under manglen på effektive behandlinger og samtidig styrke arbejdsmarkedet ved at mindske sygdomsrelaterede fravær blandt kvinder.

Ligestillingsminister Magnus Heunicke fremhæver, at forskningen i mange år har været centreret omkring mandekroppen.

"Forskning i sygdomme har historisk taget udgangspunkt i mandekroppen. Derfor ved vi stadig for lidt om kvinders sundhed, om sygdomme, der rammer kvinder hårdere end mænd, og om kvinderelaterede sygdomme," siger han i en pressemeddelelse.

Han nævner endometriose som et eksempel. Sygdommen rammer op mod 10 procent af kvinder i den fødedygtige alder, men kun 1,6 procent får diagnosen. "Det er ét eksempel på, at kvinder ikke får den rette hjælp eller behandling. Det skal vi ændre," siger Magnus Heunicke.

En kamp, der startede som et græsrodsinitiativ

Regeringens beslutning bliver modtaget med begejstring af Alliancen for Kvinders Sundhed, som på et år har udviklet sig fra et netværk af ildsjæle til en markant sundhedspolitisk aktør.

"For et år siden fandtes Alliancen for Kvinders Sundhed ikke. I dag har vi nået en kæmpe milepæl, når regeringen vil afsætte 160 millioner kroner til et nationalt center for forskning i kvinders sundhed," skriver alliancen på LinkedIn.

Moderaternes Monika Rubin, som har været blandt initiativtagerne, kalder på LinkedIn beslutningen "SÅ vigtig". "Tak til regeringen for at have lyttet og prioritere det her SÅ højt! Tak Christina Egelund, Sophie Løhde og Magnus Heunicke," skriver hun.

Alliancen for Kvinders Sundhed blev dannet sidste år som en tværpolitisk sammenslutning, hvor politikere fra flere partier – herunder Monika Rubin fra Moderaterne, Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet, Anne Sophie Callesen fra Radikale Venstre og Marianne Lynghøj fra Venstre – har arbejdet for et nationalt videnscenter for kvinders sundhed.

En historisk skævhed

Uligheden mellem kønnene i medicinsk forskning har i de senere år fået stigende opmærksomhed. "Kvinder bliver diagnosticeret senere end mænd – i gennemsnit fem år længere," skriver medlem af Europa-Parlamentet Stine Bosse på LinkedIn. Hun påpeger, at kun fire procent af forskningsmidlerne går til kvinders sundhed uden for kræftområdet, og at det i gennemsnit tager ti år at få stillet diagnosen endometriose.

Hun roser regeringens initiativ, men understreger, at der også skal ske forandringer på EU-niveau: "Vores sundhedssystem er bygget ud fra antagelsen om, at ’alle kroppe er mænd’. Det er ikke kun gammeldags – det er uacceptabelt."

Den nye indsats ses også som en forlængelse af den offentlige debat, der har taget fart med udstillinger som ´Den oversete krop´ på Steno Museet i Aarhus, som netop sætter fokus på forskningens blinde vinkler. Udstillingen viser blandt andet, hvordan alt fra crash test-dummies til medicinske forsøg historisk har taget udgangspunkt i mandekroppen. Første del af udstillingen kan ses året ud. Den rummer tre cases, som danner grundlag for refleksion og workshops. Her mødes skoleelever, forskere og kunstnere for at samskabe indholdet til hovedudstillingen i 2026.