Forskere: Vaccination mod helvedesild kan gavne patienter med atopisk eksem

Personer med atopisk eksem – en kronisk hudsygdom, der også kaldes atopisk dermatitis (AD) eller børneeksem – har højere risiko for at få helvedesild eller blive hårdere ramt af skoldkopper. Derfor bør man overveje at tilbyde dem vaccination mod den virus, der forårsager begge sygdomme, mener forsker.

Det er Sigrún Alba Jóhannesdóttir Schmidt, læge, ph.d. ved Institut for Klinisk Medicin – Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitet, der står bag det nye danske registerstudie. Hun er førsteforfatter på undersøgelsen, hvor forskerne har analyseret store mængder sundhedsdata for at kortlægge sammenhængen mellem atopisk eksem og infektioner med varicella zoster-virus – den virus, der både giver skoldkopper og helvedesild.

Ifølge Sigrún Alba Jóhannesdóttir Schmidt gælder den øgede risiko især for patienter med moderat til svær atopisk eksem, altså dem, hvor sygdommen i udtalt grad påvirker hverdagen.

Helvedesild og skoldkopper skyldes som nævnt den samme virus. Når man først har haft skoldkopper – oftest som barn – forsvinder virussen ikke helt fra kroppen. Den gemmer sig og kan senere i livet blusse op som helvedesild, der viser sig som et smertefuldt udslæt. Det rammer især ældre og personer med svækket immunforsvar.

Studiet, der er udgivet i Acta Dermato-Venereologica, blev blandt andet sat i gang på baggrund af forskerholdets egen fornemmelse fra deres kliniske arbejde: Noget tydede på, at en del børn med AD havde været ramt af svære skoldkoppeinfektioner, hvilket de talrige ar over hele kroppen vidnede om. Skoldkopper forsvinder nemlig almindeligvis uden spor, men har de været inficeret med stafylokokker, eller har patienten kradset meget i dem, kan de efterlade små runde ar.

Forskerne anvendte derfor danske registre fra 1979 til 2017 til at identificere børn og voksne behandlet for AD på et hospital og fulgte dem for at se, om de senere fik en hospitalsdiagnose med skoldkopper eller helvedesild. Patienterne blev også fundet via udskrevne recepter på lægemidler, der anvendes til behandling af helvedesild, fortæller Sigrún Alba Jóhannesdóttir Schmidt. Resultaterne overraskede ikke:

“Blandt patienter med hospitalsdiagnosticeret AD er der en høj forekomst af både skoldkopper og helvedesild. Samtidig ser det ud til, at de har en høj forekomst af komplikationer, og de er indlagt i længere tid sammenlignet med, hvad der er rapporteret om baggrundsbefolkningen,” siger hun og fortæller, at der cirka er tale om en fordobling i antal hospitalsindlæggelser for begge infektioner og i tilfælde af behandlet helvedesild.

“Hvis en patient med AD får skoldkopper, synes jeg, at man bør overveje at behandle med antiviral behandling, ligesom man bør gøre det, hvis patienten får helvedesild,” siger Sigrún Alba Jóhannesdóttir Schmidt.

De hyppigste komplikationer ved skoldkopper er bakterielle infektioner, der kan føre til ardannelse, mens der ses sjældne eksempler på, at sygdommen påvirker andre organer og giver for eksempel hjerne- eller hjerne­hindebetændelse. Det kan også ses ved helvedesild, hvor infektion i øjet og kroniske nervesmerter er frygtede komplikationer.

Vaccination mod helvedesild

Resultaterne af registerstudiet kan bruges som et indspark i overvejelserne om, hvem der fremover bør tilbydes vaccination mod varicella zoster-virus. I dag fås vaccination mod skoldkopper og helvedesild kun ved egenbetaling. Sundhedsstyrelsen har dog for nylig indført klausuleret tilskud til vaccinen mod helvedesild, hvis man er fyldt 50 år og har inflammatorisk gigtsygdom og er i immunsupprimerende behandling. Sigrún Alba Jóhannesdóttir Schmidt nævner også, at man i Australien giver tilskud til vaccination mod helvedesild til personer, som får visse former for immunregulerende behandling, herunder præparater der bruges til AD.

Helvedesild opstår nemlig i forbindelse med immunsvækkelse, der kan skyldes aldring, sygdom eller immundæmpende behandling. Af den årsag er det også mest voksne, der får helvedesild, og risikoen stiger i takt med alderen.

“Vores studie er et indspark til debatten om, hvorvidt man ligeledes bør give tilskud til helvedesild-vaccinen til personer over 18 år med moderat til svær AD. I hvert fald dem med behov for systemisk behandling,” siger hun.

Alvorlige skoldkopper

Når det kommer til vaccination mod skoldkopper, er det “mere tricky”, som Sigrún Alba Jóhannesdóttir Schmidt siger. Det skyldes, at vaccinen skal gives, inden man udsættes for smitte, hvilket de fleste gør inden tiårsalderen, og det er samtidig i den alder, de fleste får AD. Desuden er det en levende svækket vaccine, som ikke bør gives, hvis man er startet i immundæmpende behandling.

“Sundhedsstyrelsen har en række kriterier, som tages i betragtning, når man overvejer nye vacciner, herunder blandt andet alvorlighed. Vores data tyder på, at børn med moderat til svær AD er i højere risiko for mere alvorlig skoldkoppesygdom,” siger hun.

Af den grund konkluderer forfatterne i studiet, at særligt denne gruppe patienter vil have gavn af vaccinen. Om det så skal gennem børnevaccinationsprogrammet, der tilbydes til alle, er op til beslutningstagerne på området. Det er også en overvejelse, der for nylig har været diskuteret i offentligheden, blandt andet fordi der det seneste årti er set en kraftig stigning i egenbetalte vacciner til børn. Her hælder Sigrún Alba Jóhannesdóttir Schmidt personligt til, at tilbuddet skal gælde for alle:

”Det er efterhånden også god erfaring med vaccinen fra andre lande, og den kan gives sammen med MFR-vaccinen, hvilket formentlig vil give god tilslutning til vaccinen,” siger hun.

Artiklen blev først udgivet i Medicinske Tidsskrifters trykte specialist magasin