Professor Henning Beck-Nielsens erindringer ´Du kan hvis du vil - En mønsterbryders historie´ er en varm og humoristisk fortælling om hans rejse fra en beskeden opvækst til en internationalt anerkendt forsker. Gennem viljestyrke, flid og nysgerrighed har han brudt mønstre for både sig selv og sine patienter.
Humoristisk og inspirerende erindringsbog: Henning Beck-Nielsen bryder mønstre med varme og visdom
BØGER. Professor Henning Beck-Nielsens erindringer "Du kan hvis du vil - En mønsterbryders historie" er en lun og humoristisk bog om en dreng, ung studerende og senere bemærkelsesværdig forsker, som hele sit liv har været optaget af at bryde mønstre. For sig selv, sine patienter og i sin internationalt anerkendte og banebrydende forskningskarriere. Læs den og bliv i godt humør over, hvordan hårdt arbejde, venlighed og omtanke for andre kan føre langt.
Da Henning Beck-Nielsen var dreng, stod det ikke skrevet nogen steder, at han engang ville bevæge sig fra at være en bondeknold til at blive førende indenfor medicinsk forskning i diabetes. Men hvad var det, der i 1945-65 fik mønsterbrydere som ham til at forlade markerne og søge mod byernes akademiske miljøer, spørger han i sin bog ´Du kan hvis du vil - En mønsterbryders historie´.
”De fleste af os kendte ikke dette miljø på forhånd. Hvem stimulerede os, og hvad drev os? Det er det spændende og sociologisk interessante. Mon ikke de omstændigheder, vi voksede op under, gemmer hemmeligheden? Det tror jeg, og derfor vil jeg forsøge at beskrive disse omstændigheder,” skriver Henning Beck-Nielsen. Han tilegner sin bog de næste generationer, som han håber vil og kan lære af hans barndom og studietids erfaringer med at bryde mønstre, hvilket han mener, mange vil kunne have glæde af.
Henning Beck-Nielsen, der har brugt en stor del af sin karriere på at forske i insulinresistens og dens konsekvenser, var sammen med to andre danske forskere de første i verden til at bevise, at insulinresistens hos type 2-diabetespatienter kan normaliseres med en lavkaloriediæt.
Vil du hellere sprede møg?
Han voksede op i den lille landsby Vester Hornum i Vesthimmerland, ikke langt fra Farsø, hvor forfatteren og Nobelprismodtageren Johannes V. Jensen også voksede op. I Vester Hornum drømte de dygtigste om et job i banken, mens mange endte som ufaglærte, på støtten eller som bondekarle.
Og hvis der var noget, der tidligt stod Henning Beck-Nielsen klart, så var det, at en fremtid med jord, køer, svin og skidt og møg ikke var noget for ham. Og som hans mor truede ham:
”Både din far og jeg har prøvet det, vi kom ud at tjene som 14-årige, og det var hårdt, meget hårdt, sagde hun, men du bestemmer selv. Så hver gang, jeg syntes, at livet var lidt surt, eller jeg ikke gad skolen, var spørgsmålet: Vil du hellere sprede møg?” skriver Beck-Nielsen, der for alt i verden ikke ville sprede møg efter at have prøvet det.
”Møget efter køerne blev hver dag kørt på trillebør ud på møddingen, hvor det så lå og rådnede, indtil det blev kørt ud på marken på hestevogn. Møget blev løftet fra møddingen og op i vognen med en greb og igen læsset af med greb, før det igen blev spredt med håndkraft. Det var ulækkert, hårdt og simpelthen rædselsfuldt! Det skulle jeg aldrig mere prøve!”
Inspirationen
Henning Beck-Nielsen nød ikke kun sin elskede fodbold, men også bøger. Han holdt af sin fætter, som – til nogles fortrydelse i familien – måtte opgive at være bondekarl og i stedet blev seminarieuddannet. Han satte også pris på sin far, der var aktiv i Det Radikale Venstre, sin omsorgsfulde mor, præsten, lægen og skolelærer Larsen fra den lille stråtækte skole, som kun var åben hver anden dag. Endelig var der overkirurgen Mygind fra Farsø Sygehus, hvor Beck-Nielsen blev indlagt i 2.G i over en måned med en forsømt blindtarmsbetændelse.
”Mygind fascinerede mig, og derfor besluttede jeg mig for at læse medicin, gå akademikervejen. Ville være ligesom Mygind. Alle lyttede til ham og beundrede ham. Når han dikterede til sekretæren på stuen, var det nærmest lyrik. Når han undersøgte et knæ eller et abdomen, jamen så så man geniet - lægen. Læge ville jeg også være.”
En anden vigtig inspirator har været den himmerlandske nobelpristager i litteratur om hvis betydning Beck-Nielsen fortæller:
”Jeg er dog også blevet stimuleret af at læse om Johannes V. Jensen og hans barndom i Himmerland. Hans mønsterbrud fra det mørke Himmerland til de fine saloner i København - ja, i resten af verden, gav mig troen på, at jeg også kunne finde vejen.”
Henning Beck-Nielsen anser sit mønsterbrud for at være fuldendt, da han bestod sin embedseksamen og aflagde lægeløftet i 1972. Mens vi følger hans dannelsesrejse væk fra de forarmede smågårde i Himmerland – en rejse præget af et skarpt sind, støtte fra forældrene, nysgerrighed, flid, passion, møder med inspirerende rollemodeller og uddannelsesmuligheder inden for rimelig afstand – deler Beck-Nielsen også en række muntre anekdoter samt historiske, socioøkonomiske og kulturelle fakta om det folk, han kommer fra. Et emne, der kunne interessere både sociologer og antropologer.
Dygtig historiefortæller
Beck-Nielsen er en dygtig historiefortæller med stærke iagttagelsesevner og veludviklede fornemmelser for hverdagslivets pudseløjerligheder blandt Himmerlands originaler. Kulturelle særegenheder, som han bemestrer at fortælle med den helt særligt underspillede humor og vinkel på tilværelsen, som alle dage har været så typisk for Himmerland. Et lille eksempel blandt de mange, som gennemstrømmer hele hans memoire, er følgende lille beretning om en af Vestre Hornums yngre indbyggere:
”Drengen, der forlod hjemmet
Det var en 12-årig dreng på en øde beliggende gård, som en dag blev lidt træt af forældrenes formaninger, “Det må du ikke - det skal du” osv. Derfor pakkede han sin rygsæk og forlod gården uden at meddele det til forældrene. Han ville drage ud i verden, hvor han selv kunne bestemme. Han ville flytte hjemmefra. Men hen mod aften blev han nok lidt sulten, og hvor skulle han sove. Så han vendte om og gik hjem. Lidt før solnedgang nåede han fødegården, og lige før, han nåede døren, blev han modtaget af faderen og deres hund, som løb ham i møde. Han passerede faderen uden at kigge på ham. Medens han åbnede døren til stuehuset, sagde han henkastet. “Nå, I har nok den gamle hund endnu”.
Moralen: Sådan vender man et nederlag til en sejr i Himmerland.”
Selvom mange mønsterbrydere gennem tiden har vendt ryggen til deres oprindelige kår og kultur, gælder det ikke for Henning Beck-Nielsen. Han er tydeligvis stadig tæt forbundet med himmerlændingene, som han beskriver som stædige og egensindige – og som i øvrigt har en klar mening om tingene.
”Lad blot kjøvenhavnerne og andre om at råbe op. Vi passer vores arbejde og kender vores værd, men praler ikke med det. ”
En grundlæggende livsmodus, som Henning Beck-Nielsen også synes at abonnere på. Han hverken praler eller beflitter sig med falsk beskedenhed. I stedet fremstår han blot stolt og tilfreds med sine resultater. Men også taknemmelig over de muligheder, som han har skabt, er blevet givet og har haft mulighed for at tage til egen og andres gavn.
Om unge læsere vil opdage hans opbyggelige bog og dermed få glæde af hans humoristiske og inspirerende fortællinger, eller om han får ret i sin forudsigelse om, at fremtidens mønsterbrydere måske vælger at sige nej til krævende akademiske karrierer, flytter på landet og lever et mindre ambitiøst og stressfyldt liv, vil kun tiden vise, som han selv skriver.
Mere sikkert er det, at noget mere jævnaldrende læsere, de fleste mennesker med interesse for dansk kultur- og samfundshistorie, læger, rigtigt mange himmerlændinge og masser af andre, som måtte trænge til at le sammen med en underfundig mønsterbryder fra Himmerland, vil kunne hygge og more sig gevaldigt sammen med Henning Beck-Nielsen og hans inspirerende vilje til at bryde mønstre for således at ændre livets retning og overkomme forhindringer.
Henning Beck-Nielsen: "Du kan hvis du vil - En mønsterbryders historie", kan købes på Saxo.dk og koster 150 kroner