Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Foto: Brøndby Kommune

Brøndbys nye læge-borgmester: På stadion kender ingen slutningen

KULTUR-TEMPERATUR. Maja Højgaard er uddannet læge og nyvalgt borgmester for Socialdemokratiet i Brøndby. For hende overgår et fodbolddrama som slutopgøret mellem Brøndby og AGF alt, hvad man kan finde på teateret og i andre dele af den finere kunst.

Hvilken god kulturoplevelse har du senest haft?

”Sidst jeg var på Brøndby Stadion (Brøndby - AGF, 26. maj, red.) stod jeg og tænkte, at så højspændt et drama, hvor ingen kender afslutningen, det kan man altså ikke få på hverken teateret, balletten eller andre dele af den finere kunst. Det var dog en hård dag for en brøndbyfan med en skuffende sølvmedalje og et selvmål.”

KULTUR-TEMPERATUR

Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstersite Sundhedskultur udspørger fremover centrale sundhedsfolk om deres oplevelser med kultur. 

Hvilken bog/film/musik kan du anbefale til familie og venner?

”Jeg anbefaler Lone Aburas ’Føtexsøen’ til alle, der ønsker et indblik i, hvordan det er at vokse op på vestegnen med begrænset kulturel kapital. Det er en bog, der viser, hvordan den sociale arv slår igennem også i den kulturelle verden. Det bliver nogle gange flyvsk, når man skal forklare, hvordan social arv fungerer. Den her bog kan hjælpe én med at forstå det.”

Hvilken bog/film/podcast vil du anbefale til kolleger, fordi den er relevant for sundhedsområdet?

”Det her var det spørgsmål, jeg var mindst i tvivl om: Statsministeren taler om aktiv dødshjælp og en værdig død, som om de to ting er det samme. Dokumentarfilmen ’Lige før døden’ foregår på Bispebjerg Hospitals palliative afdeling. Her får man et sundt kendskab til de mennesker, der faktisk arbejder med en værdig død. Det er den kvalitetsparameter, der fylder alt i den her dokumentar. Det er smukt at se og en god oplevelse.”

Har du selv forsøgt dig udi det kunstneriske?

”Ja, da jeg var 19 år, tog jeg på kunsthøjskole i Holbæk, fordi jeg måske ville arbejde med noget kreativt. Her blev vi introduceret til både malerkunst, arkitektur, skuespil og flere andre discipliner. Hvad tog jeg med derfra? At jeg ikke kan undvære det kreative, jeg strikker og broderer stadig. Men jeg opdagede også under det ophold, at jeg savnede naturvidenskaben. At noget er op og ned og rigtigt og forkert. Og så savnede jeg at lave noget, der entydigt hjælper andre her og nu. Jeg har altid været stærkt motiveret af at gøre en konkret forskel for andre. Så jeg søgte ind på medicinstudiet kort efter.”

 

 

Maja Højgaard, 38

  • Nyvalgt borgmester, Brøndby Kommune (Soc.)
  • Forhenværende regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden
  • Uddannet læge og i gang med hoveduddannelse inden for mave-tarm-kirurgi på Slagelse Sygehus, da hun i første omgang blev viceborgmester

kultur, kulturtemperatur

Del artikler