Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Ny formand for Yngre Læger spiller klassisk klaver

KULTUR-TEMPERATUR. Hoveduddannelseslæge Wendy Sophie Schou skal fremover stå i spidsen for Yngre Lægers godt 16.000 medlemmer. Foran en kulturel buffet er hun et madøre, der er glad for både klassisk klaver og danske upcoming artister som den elektroniske musiker Dillistone.

Hvilken god kulturoplevelse har du senest haft?

”Det har været i spillestedet VEGA for et par uger siden, hvor jeg så en dansk kunstner ved navn Dillistone. Man kan få meget ud af at komme på især den mindre scene Lille Vega og følge upcoming artister. Det var en stor oplevelse.”

KULTUR-TEMPERATUR

Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstersite Sundhedskultur udspørger fremover centrale sundhedsfolk om deres oplevelser med kultur. 

Hvilken bog/film/musik kan du anbefale til familie og venner?

”Lige her i 2024 er det Claus Meyers nye bog ’Drømmer’, der er en selvbiografi. I min familie har vi altid gået meget op i mad. Den her bog foretager en rejse gennem mad- og restaurantkultur ”

Hvilken bog/film/podcast vil du anbefale til kolleger, fordi den er relevant for sundhedsområdet?

”Altingets Podcast ’Politisk stuegang’ er et must-hear. Her får man en tur i de allermest højaktuelle sundhedspolitiske ting, der foregår, og det er særligt vigtigt lige nu med Sundhedsstrukturkommissionens rapport på vej. Jeg bruger podcasten til at høre, hvad der rører sig inden for det politiske liv, og om det flugter med YL-medlemmernes ønsker og interesseområder, eksempelvis omkring det fleksible arbejdsliv.”

Har du selv forsøgt dig udi det kunstneriske?

"Ja, jeg spiller klaver og kan spille klassiske stykker af blandt andre Tchaikovsky og Debussy. Det er ikke hver dag, jeg får spillet, men jeg nyder det stadig. Det er nemmere at holde det ved lige, når man har fået børn, for de synes, det er sjovt, når der eksempelvis kan komme akkorder på julesangene.”

 

 

Wendy Sophie Schou, 37

  • Nyvalgt forperson for YL
  • H-læge, Geriatrisk Afdeling, Holbæk Sygehus, i gang med 4. år af hoveduddannelsen
  • Kandidatuddannelse fra Københavns Universitet
  • Del af YL-bestyrelsen de seneste 5,5 år og har forhandlet to overenskomster

kultur, kulturtemperatur

Del artikler