Bog om rod i nervesystemet lider under for højt ambitionsniveau

BØGER. Forstå dit nervesystem, så du ved, hvordan du skal reagere, når det bliver overbelastet. Det er hensigten med ny bog, men uklar formidling mudrer forståelsen. 

Hvad sker der, når kroppen er i alarmberedskab i en så slem grad, at det fører til langvarig træthed, smerte, søvnproblemer og kognitive problemer? Det forsøger socialpædiatrisk fysioterapeut Pernille Thomsen at besvare i ’TOAST– når nervesystemet er slidt og udmattet’. Patientens forståelse er ifølge forfatteren forudsætning for en vellykket rehabilitering. 

 ’Toast’ er Thomsens fiffige, men letforståelige metafor for en tilstand, hvor nervesystemet er blevet ristet for længe og derfor er brændt af. Uanset den kulinariske indblanding i det sundhedsfaglige domæne fungerer metaforen bedre end den forcerede forkortelse TOAST: Total Overbelastning Af det Sympatiske nervesystem over Tid. 

Forståelse som forudsætning for rehabilitering

Thomsen pointerer sin tilgang til sundhed som et kompleks af kropslige, psykologiske og sociale omstændigheder. Hun understreger derfor vigtigheden af fysioedukation: Patienten må forstå sin overbelastning af nervesystemet for at kunne ændre adfærd og rehabilitere sig.

De rehabiliterende tiltag ligger helt inden for de gængse anbefalinger af “de lavthængende frugter såsom fysisk aktivitet, ro og regelmæssighed”. Altså er bogens eksistensberettigelse selve forståelsen, og Thomsens kerneopgave er at formidle betingelserne og årsagerne til overbelastning af nervesystemet.

 Forfatteren redegør for det sympatiske og parasympatiske nervesystem, for relationerne imellem hjernens dele, hvordan de hver især reagerer på hinanden og kan komme i ubalance, og hvordan nervesystemet over tid kan blive overbelastet i kritisk grad. Hun beskriver typiske symptomer og behandlingsformer, og endelig vier hun et kapitel til, hvordan overbelastning kan være forbundet med særlige livsomstændigheder som neurodivergens eller familiære og arbejdsmæssige forhold.  

Formidling i ubalance 

Forfatteren nævner, at hun forsøger at beskrive den neurofysiologiske kompleksitet så enkelt som muligt, ”velvidende at jeg forenkler både anatomien og fysiologien”. Forenkling er absolut ikke en synd, hvis den også er præcis. Det er tværtimod essensen af faglig formidling, men ’TOAST’ kæmper med opgaven. 

Det ene øjeblik er formidlingen klassisk pædagogisk og billeddannende: “Frontallapperne fungerer som hjernens direktør”. Det næste øjeblik bliver den voldsomt teknisk med en alt for ambitiøs detaljegrad: “De primære proinflammatoriske cytokiner, der udskilles i denne tilstand, er IL-6, TNF-α, Interleukin-1 beta (IL-1β) og Interleukin-18 (IL-18)”. 

Thomsen forsømmer at forklare, hvorfor patientens kendskab til disse molekyler med græske bogstaver er afgørende for rehabilitering. Ubalancen finder endda sted på overskriftsniveau, hvor det et sted hedder: ”Hippocampus atrofierer, og amygdala vokser”. Skrumpe frem for atrofiere ville være dækkende og forståeligt for alle.

Gentagelser

Gentagelser kan være en udmærket støtte for forståelsen, men ’TOAST’ gentager sig selv i unødvendig og rodet grad. Thomsen ekspliciterer gang på gang vigtigheden af fysioedukation, nervesystemets sammenhænge, rehabiliterende tiltag og sågar forklaring af bogens titel: ”… en tilstand af kronisk overaktivering, som jeg i denne bog beskriver under begrebet TOAST” hedder det igen i kapitel fem ud af fem.

Ida Auken skriver i sit forord, at hun gerne ville have vidst, hvad bogen beskriver, da hun blev syg af stress. Det er selvhjælpsbogens indbyggede paradoks, at den bliver læst for sent. Spørgsmålet er, hvad den akut overbelastede patient får ud af det høje niveau af teknisk information og gentagelser. Den påtrængende ambition om at fremme patientens forståelse risikerer at få den kedelige konsekvens, at læseren ikke når frem til de gode råd. 

Pernille Thomsen: TOAST – når nervesystemet er slidt og udmattet. Gads Forlag. 96 sider. Kr. 199,95.