Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Pia Pinstrup er tidligere dressurrytter på landsplan. "Dressur er en kunstart i sig selv, hvor et menneske og en hest bliver til en ekvipage og nærmest smelter sammen i én bevægelse," siger hun.

Politiker og sygeplejerske om dressur: ”Noget af det smukkeste, man kan opleve”

Dressur er en kunstart i sig selv, hvor menneske og hest nærmest smelter sammen i én bevægelse. Det er harmoni på allerhøjeste plan, mener praksissygeplejerske Pia Pinstrup (Kons.), der også er udvalgsformand for den nære sundhed i Region Nordjylland.

KULTUR-TEMPERATUR

Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstersite Sundhedskultur udspørger centrale sundhedsfolk om deres oplevelser med kultur. 

Hvilken god kulturoplevelse har du senest haft?

”Jeg var for et par måneder siden til koncert med Ed Sheeran i København – og det var en oplevelse, der ramte mig dybt. At stå sammen med tusindvis af mennesker og synge med på sange, som man næsten føler er skrevet til én selv, det er noget helt særligt.  Hans måde at være nærværende og ærlig på scenen, bare med sin guitar og sin stemme, er rørende. Det var simpelthen magisk.”

 Hvilken bog/film/musik kan du anbefale til familie og venner?

”Jeg elsker filmen ’Braveheart’. Den har alt det, jeg sætter pris på – mod, offervilje, kærlighed og kampen for frihed. Jeg elsker dramaturgi og fortællingen om at turde stå fast, selv når det koster, ved det dyreste vi har. Filmen minder mig om, hvor vigtigt det er, at vi ikke bøjer os for nemme løsninger, men kæmper for det, vi tror på – både i politik og i livet generelt.”

 Hvilken bog/film/podcast vil du anbefale til kolleger, fordi den er relevant for sundhedsområdet?

”Jeg vil gerne slå et slag for mine egne tre podcast-afsnit, som jeg har lavet i den her valgperiode. Det var min debut som podcaster – og det var både sjovt og lærerigt. Jeg fik mulighed for at tale om de nære sundhedstilbud, om livet som regionspolitiker og om det vigtige arbejde, vi laver for at skabe tryghed for borgerne. Og hvem ved – måske kommer der flere afsnit.”

Har du selv forsøgt dig udi det kunstneriske?

"Jeg er tidligere dressurrytter på landsplan. Dressur er en kunstart i sig selv, hvor et menneske og en hest bliver til en ekvipage og nærmest smelter sammen i én bevægelse. Det er harmoni på allerhøjeste plan. Dressur handler om tålmodighed, harmoni og det usynlige samarbejde. Der er dyb respekt mellem hest og rytter – og det er noget af det smukkeste, man kan opleve, hvis du spørger mig. Jeg har altid haft en stor kærlighed til heste og landlivets rytme. Jeg er uddannet dressurdommer og har brugt meget tid på dressursporten, før der kom fire børn. Nu nøjes jeg med at se og træne min datter og hendes pony."

 

 

Pia Pinstrup (Kons.), 41 år

  • Formand for Udvalg for det nære Sundhedsvæsen og 1. næstformand i regionsrådet i Region Nordjylland.
  • Regionsrådsmedlem siden 2018 og tidligere byrådsmedlem i Himmerland Kommune
  • Praksissygeplejerske i Lægehuset Hornum, tidligere sygeplejerske på Onkologisk Dagafsnit, Aalborg Sygehus
  • Uddannet sygeplejerske i 2010

 

 

 

 

 

kultur, kulturtemperatur