Mandlige sygeplejersker bliver hyldet i historisk værk

BØGER. Danske mandlige sygeplejersker fortæller deres historie i grundigt og sobert værk. Bogen er samvittighedsfuld i sin omgang med stoffet, men den lidet medrivende formidlingsform gør, at den nok primært vil blive læst af en inderkreds. Det er ærgerligt, når der stadig i dag kun er omkring fem procent mænd inden for sygeplejen.

’Meet the Parents’ med Ben Stiller og Robert de Niro er lidt af en komedieklassiker.  I filmen fra 2000 er det en gennemgående joke, at hovedpersonen Gaylord Focker ikke bare har et usædvanligt navn, han er også en ”male nurse”. Det er altså kun 25 år siden, at man fandt et fænomen som en mandlig sygeplejerske oplagt som humoristisk brændsel i en mainstream Hollywood-film.

Men mænd har altid passet syge mennesker, eksempelvis som plejere eller som del af munkeordener. 

En ny bog belyser, hvordan mænd har været del af dansk sygepleje siden perioden, der fulgte efter anden verdenskrig, hvor der var alvorlig mangel på sygeplejersker. I 1946 blev der nedsat et udvalg, der anbefalede, at sygeplejeuddannelsen skulle åbnes for mænd. I 1951 blev der skrevet danmarkshistorie, da syv mænd startede på Rigshospitalets Sygeplejeskole.

’Mænd i sygeplejen’ er en sober historisk gennemgang af mandlige sygeplejerskers første årtier i Danmark. Bogen er et patchwork af case-historier, gamle avisartikler, fotos og mødereferater, der ikke som sådan er narrativt pirrende læsning, men det er en grundig dokumentation af et interessant emne. Bogens forfatter, Ben Farid Røjgaard Nielsen, underviser på Sygeplejeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole og har også stiftet podcast-serien ´Sygviden´. Man betvivler ikke hans engagement og indsigt i feltet, men måske savner han nogle fortællermæssige greb, der kunne gøre stoffet mere vedkommende for andre end en indercirkel af sundhedshistorikere.  

Mandlige sygeplejersker deler i bogen deres oplevelser og tanker om at være mand i et kvindedomineret fag – i dag udgør mænd knap fem procent af arbejdsstyrken. De er få endnu, men vi er mange tidligere patienter, der har påskønnet dem på hospitalsgangene. I hvert fald som mandlig patient er det fantastisk, at man også kan udveksle tanker og ængsteligheder med personer af ens eget køn. Sådan er min personlige og helt anekdotiske oplevelse i hvert fald. Men tidligere har en mandlig sygeplejerske nogle gange også været en skuffelse for patienter. En afdelingssygeplejerske ved navn Børge fortæller i bogen, hvordan en ældre herre engang udbrød, at han ”troede, der kom en sød sygeplejerske for at vaske mig”.

Den grundige bog dokumenterer modstanden, der har været mod mandlige sygeplejersker. En tidligere københavnsk borgmester, Julius Hansen, fandt tanken om mandlige sygeplejersker ”uhumsk” og sendte i 1954 et påbud ud til hospitalerne om ikke at ansætte mænd i faget.  

Det er således helt på sin plads, at denne minoritet får en sober hyldest. Bogen ønsker at udgøre en opfordring til, at kommende generationer vil bane vejen for større ligestilling inden for sygeplejefaget, så vi i fremtiden ikke skal sidde og fnise i skægget, når talen falder på mandlige sygeplejersker på film og i den brede offentlige samtale. Jeg bifalder og beundrer den historiske akkurattese og grundighed i værket, men jeg sidder som læser også og drømmer om en mere medrivende formidling af stoffet.

Ben Farid Røjgaard Nielsen: ’Mænd i sygeplejen. En kollektiv fortælling om de første mandlige sygeplejersker i Danmark fra 1951-1979’, er udkommet på FADL’S Forlag, vejledende pris er 249,95 kroner