Sangerinde under uddannelse vil hospitalet frem for koncertsalen

Sangerinde og komponist Laura Ritsmar har sunget for nyfødte og deres forældre på barselsafsnit i Herlev og Skejby som del af sit bachelorprojekt. At arbejde med sin musik inden for sundhedssektoren har givet hendes studieliv og kunstneriske virke en ny retning.

Som rytmisk sangerinde under uddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium var det naturligt for Laura Ritsmar at synge for sin egen søn, da han var nyfødt, og hun selv lå på en fødegang. Det gav hende også en ide, som hun nu har udfoldet på både Aarhus Universitetshospital og Herlev Hospital som del af sit bachelorprojekt, som hun afleverer her i maj måned.  

”Jeg kan godt lide at bruge min stemme til noget blidt og roligt. Derfor fik jeg ideen med at synge vuggeviser for nyfødte børn og deres forældre. Jeg synger både egne kompositioner for dem, og jeg synger kendte vuggeviser,” siger Laura Ritsmar. 

Ud fra sine egne erfaringer skabte hun et koncept, hvor Laura Ritsmar besøger et barselsafsnit et par timer ad gangen. Her optræder hun for de forældre og børn, der har lyst, og giver små mini-koncerter på en længde af cirka 10 minutter hver, først en lille introsang og så et par vuggeviser, ofte akkompagneret af klokkespil, ukulele eller kalimba (en form for fingerklaver, red.)

Det varierede, hvor mange stuer Laura nåede at besøge, i de to timer, hun var til rådighed på hospitalet. Nogle dage nåede hun forbi to familier, andre dage var det syv familier. Det afhang  af antallet af indlagte, afdelingens bemanding og lignende, forklarer den 28-årige sangerinde. Koncerterne foregik inde på den enkelte stue, et 1:1-format, som for Laura Ritsmar gav en helt ny dimension til selve koncert-konceptet.

Hun er ikke i tvivl om, hvilket publikum hun helst vil traktere med sin musik i fremtiden, når hun er færdiguddannet.

”Jeg vil 100 procent hospitalet frem for en koncertsal. Det er så meget federe og meget mere givende at give den her oplevelse helt specifikt til et bestemt publikum. Det får jeg meget mere ud af. Andre vil ikke have det sådan, og jeg har tidligere sagt fra, når veninder og medstuderende har fortalt om at synge på plejehjem og den slags. Men jeg har forandret mig, og nu er jeg ikke i tvivl om, at det er sådan noget her, jeg vil lave,” siger Laura Ritsmar. Hun forestiller sig også at afprøve sit koncept eksempelvis på andre sygehusafdelinger, plejehjem eller på hospice.

Sundhedskultur som fag på konservatoriet

Laura Ritsmar fik færten af sundhedsområdet, efter at hun valgte faget Musik og Sundhed på Det Jyske Musikkonservatorium.  Faget blev oprettet efter at Intensivafdelingen på Aarhus Universitetshospital havde henvendt sig til dem. De ønskede at høre, om det var muligt at få musikere på besøg, som kunne skabe meningsfulde øjeblikkefor indlagte patienter i et syntetisk og fremmedgørende lydmiljø.  Læreren på faget er pianist, lektor Margrethe Langer Bro, der blandt andet har skrevet en ph.d. om brugen af levende musik til angstlindring hos lymfekræftpatienter. Margrethe Langer Bro har som klassisk pianist givet koncerter i Tivolis koncertsal og i Israel, men siden hun debuterede som musiker har hun primært spillet i sundhedsvæsnet.

Faget Musik og Sundhed giver først de studerende en teoretisk introduktion til feltet musik og sundhed, derefter skal de studerende tage dialoger med forskellige praktiksteder og planlægge et forløb. Efter seks ugers praktikforløb, eksempelvis på et hospital eller plejehjem, skal de studerende skrive en refleksionsrapport, fremlægge projektet for deres medstuderende og afholde en evaluerende samtale med underviseren om forløbet. 

Konservatoriestuderende har i deres praktikforløb lavet et sangskrivningsprojekt på en afdeling for sindslidende med psykoser, andre studerende har arbejdet med korsang blandt ukrainske flygtninge eller arbejdet med musik på den socioøkonomiske forening Skraldecaféen i Aarhus. Faget er normeret til 10 ECTS-point, hvilket svarer til et kvart årsværk. Cirka 100 studerende har fulgt faget, siden det blev oprettet i 2020.

Kunstnerisk medborgerskab

For Margrethe Langer Bro er det vigtigt, at konservatoriet uddanner musikere, som kan interagere i samfundet som en ressource, at både rytmiske og klassiske musikere udøver det, som konservatoriet kalder kunstnerisk medborgerskab.

”Der er meget fokus på kultur og sundhed lige nu, og det skal vores uddannelse også afspejle. Musikere skal fortsat mestre den kunstneriske kvalitet, men samtidigt udvikle kompetencer til at målrette meningsfulde forløb for og med sårbare grupper i samfundet. Med et fag som Musik og Sundhed udvider vi forståelsen af ’excellence in the arts’ til også at omfatte kvalitet i dialogen, relationen og indsigt i de udfordringer, sårbare mennesker står overfor. Det er helt centralt i den uddannelse, vi tilbyder,” siger pianisten og lektoren.

Er det her et udtryk for, at det er blevet for brødløst at være musiker inden for kulturverdenen, og at der er for få stillinger i eksempelvis orkestre og musikskoler? 

”Det er også helt klart en måde at opdyrke nye publikumsmiljøer og jobmuligheder. Det er en forandret virkelighed derude, og vi skal klæde vores studerende bedst muligt på, så de også kan virke og gro andre steder end i koncertsalen,” svarer Margrethe Langer Bro.   

Bachelorstuderende Laura Ritsmar ville ønske, at hun kunne tage en hel kandidatuddannelse med fokus på musik og sundhed.

”At arbejde med musik i sundhedsvæsnet har stor virkning med det samme. Hospitalerne synes også, det giver noget, og er vigtigt. Det er en måde at bruge min kunst, hvor jeg gør noget godt for andre mennesker.”

Alle slags studerende på Det Jyske Musikkonservatorium kan tage faget Musik og Sundhed. Margrethe Langer Bro fortæller, at eksempelvis basunister, guitarister, komponister, cellister og percussionister også har taget faget.

Se og hør eksempler på vuggeviser for nyfødte på Instagram-profilen @vuggeviserfornyfoedte