Nordjysk forskning: Kulturtilbud forbedrer sårbare unges mentale helbred

Et projekt kaldet ´Kulturvitaminer for Unge´ i Aalborg Kommune har forbedret de unges oplevelse af egen mental sundhed og givet dem mod på uddannelse eller arbejde, viser undersøgelse. Kulturens Analyseinstitut ser et potentiale, der kan bæres ind i sundhedsreformen.

Unge, der fik en række kulturtilbud via projektet ´Kulturvitaminer for Unge´, oplevede bedre mental sundhed og følte sig tættere på uddannelse og arbejde.

´Kulturvitaminer for Unge´ retter sig specifikt mod unge voksne mellem 18 og 30 år, der oplevede psykiske udfordringer som angst, depression og stress, og som stod udenfor arbejdsmarkedet eller var droppet ud af uddannelse. De unge, som undersøgelsen dækker, deltog i et 10 ugers forløb, hvor de tre gange om ugen var samlet til kreative aktiviteter som keramik, male-workshops, fællessang og guidet fælles-læsning.

”Deltagerne har overordnet set været begejstrede for at deltage i projektet. De beskriver, at Kulturvitaminer for Unge har haft en positiv betydning for deres hverdag, blandt andet ved at bidrage til rutiner og meningsfulde aktiviteter. Flere giver udtryk for, at de fik det bedre mentalt,” fortæller ph.d.-studerende, psykolog Ida Flagstad Hejlesen fra Aalborg Universitet, som står bag undersøgelsen af projektet.

Erfaringerne kan bruges ved udbredelse af det forsøg med kulturpas, som regeringen vedtog sidste år for alle unge mellem 15 og 24 år, skriver Aalborg Universitet. De nye kulturpas vil efter planen blive taget i brug efter sommerferien 2025. 

Potentiale også syd for Limfjorden

Direktør hos det nationale og uafhængige Kulturens Analyseinstitut, Esben Danielsen, nikker anerkendende til den nordjyske indsats.

”Igennem de senere år er der opbygget rigtig mange erfaringer, som også er blevet forsknings- og evalueringsunderbygget inden for feltet kultur og sundhed. Kulturvitaminer i Aalborg er et af de mest gennemførte af denne type danske projekter over lang tid. Nordjyderne er forrest i feltet og har igen vist, at kulturelle aktiviteter har en tydelig effekt for trivsel og sundhed”.

Institutdirektøren mener derfor, at det virker oplagt at have projekter som dette in mente i det videre arbejde med sundhedsformen.

”Med en stor ny sundhedsreform er potentialet for at løfte erfaringer med nye forebyggelses- og behandlingsmetoder stort. Et projekt som det her er ikke dyrt, det er ret ligetil i organisering og implementering – og effekterne er klare. Et greb, der ligner det her projekt, er oplagt at få indarbejdet i forebyggelsesarbejdet med de nye sundhedsråd,” siger Esben Danielsen.

Det er en af kongstankerne i projektet, at de unge får fingrene i kunsten, fremfor at de blot observerer, forklarer Aalborg Kommunes kulturkoordinator, Mikael Odder Nielsen.

Forskeren bag studiet har interviewet de unge og observeret dem undervejs, mens de deltog i kulturaktiviteterne. 

”Tidligere har de lidt nederlag – nu oplevede de at kunne gennemføre noget. Så det er blevet et trinbræt til at få mere mod på at komme ud af deres hjem, søge arbejde eller uddannelse og udvikle deres sociale kompetencer. Det, at man har et tilbud, som fokuserer på at støtte unges reintegration i fællesskabet og samfundet, uden at være en behandlingsindsats, har vist sig at være værdifuldt,” siger Ida Flagstad Hejlesen.