Nyt gennembrud efter to årtiers stilstand i behandlingen af hoved-halskræft

ASCO: For første gang i over 20 år er der sket et gennembrud i behandlingen af patienter med operabel hoved-halskræft i fremskredent stadie. Ved at tilføje immunterapi til den eksisterende efterbehandling med kemoterapi og stråler kan man forlænge den tid, patienterne lever uden tilbagefald. Det er patienter, som har manglet effektive behandlingstiltag i mere end 20 år, og data er imponerende, siger overlæge Claus Andrup Kristensen.

Resultaterne stammer fra NIVOPOSTOP (GORTEC 2018-01)-studiet, som blev præsenteret ved de amerikanske onkologers årsmøde ASCO 2025.

Omkring halvdelen af patienterne med hoved-halskræft bliver opereret. Hvis kræften er udbredt i området omkring tumoren, har patienterne siden 2004 fået efterbehandling med en kombination af kemoterapi og strålebehandling. Det har forbedret overlevelsen – men hos omkring hver anden vender sygdommen alligevel tilbage.

Studiet har undersøgt, om man kan forbedre resultaterne ved at tilføje lægemidlet nivolumab (Opdivo), som er en form for immunterapi, til den sædvanlige efterbehandling. Og resultaterne er ifølge overlæge Claus Andrup Kristensen, Rigshospitalet, meget lovende.

”Det er imponerende data, som vil få stor betydning for måden, vi behandler patienter med operabel stadium III og IV-sygdom – en patientgruppe, som vi har manglet nye, effektive behandlingstiltag til i mere end 20 år. Det er virkelig spændende,” siger han.

Flere patienter uden tilbagefald efter tre år

I studiet deltog 680 patienter, som havde fået fjernet kræft i mundhulen, svælget eller struben og havde høj risiko for tilbagefald. Det kunne for eksempel skyldes spredning til mange lymfeknuder, kræftceller tæt på operationssnittet eller vækst uden for lymfeknuderne. Alle deltagerne var under 75 år og i god fysisk form.

Patienterne blev tilfældigt fordelt i to grupper. Den ene fik den sædvanlige behandling med kemoterapi og stråler. Den anden fik desuden nivolumab før, under og i op til seks måneder efter kemostråleterapien.

Efter godt 2,5 år viste resultaterne, at 63 procent af patienterne, der havde fået immunterapi, stadig var sygdomsfrie, mod kun 52 procent i den gruppe, der fik standardbehandling. Risikoen for tilbagefald blev reduceret med 24 procent.

”Effekten af at tillægge immunterapi under og efter behandling med kemostråleterapi er tidligere undersøgt hos patienter med ikke-operabel hoved-halskræft. Og her var resultaterne negative. Det var meget skuffende, og vi var begyndt at tvivle på, om immunterapi havde en plads i den primære setting. Men den tvivl er nu affejet. Immunterapi virker umiddelbart markant bedre hos patienter, som er opereret, og som derfor har en mindre sygdomsbyrde,” siger Claus Andrup Kristensen.

Endelig håb om nye behandlingsmuligheder

Der er endnu ikke tilstrækkelige data til at konkludere, om patienterne også lever længere i den gruppe, der fik immunterapi. På nuværende tidspunkt har 158 patienter mistet livet, og man venter med at analysere den samlede overlevelse, til dette tal når 283. Det forventes at ske i 2026 eller 2027.

Claus Andrup Kristensen vurderer dog, at den forbedrede sygdomsfrie overlevelse sandsynligvis vil føre til, at flere også overlever på længere sigt.

”Ud fra de resultater, vi har set nu her, vil jeg dog vurdere, at det er sandsynligt, at tillæg af immunterapi vil medføre forbedringer i den samlede overlevelse. Behandlingen gives i den primære setting, hvor målet er helbredelse,” siger han.

Samtidig har et andet internationalt studie, KEYNOTE-689, undersøgt søsterpræparatet pembrolizumab (Keytruda) i samme patientgruppe. Også her så man, at immunterapi før og efter operation forbedrede patienternes eventfri overlevelse. Det vil sige, at de i længere tid undgik sygdomsforværring, tilbagefald eller død.

”Nu har vi to uafhængige fase III-studier, som viser, at immunterapi forlænger den sygdomsfri periode for hovedhals-kræftpatienter med operabel sygdom. Det bekræfter, at der virkelig er noget at hente her,” siger Claus Andrup Kristensen.

Det er endnu for tidligt at sige, hvilken af de to strategier – immunterapi før og efter operation, eller kun efter operation – der er bedst.

”Måske kan godkendelse af begge behandlinger give mulighed for et mere individuelt tilrettelagt patientforløb baseret på den enkelte patients muligheder og behov,” siger Claus Andrup Kristensen.