Sundhedspolitisk Tidsskrift

Nu er "strammerpakken" endelig evalueret – og resultatet gør lægeformanden chokeret

 ”Vi vidste godt, at der var store udfordringer med Styrelsen for Patientsikkerheds forvaltning af tilsynet, men jeg er alligevel chokeret over, hvor enslydende tilbagemeldinger, der er givet, og at det står så grelt til.

Sådan siger formand for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, på baggrund af resultaterne af evalueringen af Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn, som efter en lang forsinkelse nu endelig er blevet offentliggjort. Evalueringen siger, at Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn har forbedret patientsikkerheden, og der er ikke behov for lovændringer på området. Evalueringen er lavet af Boston Consulting Group i samarbejde med Muusmann og selvstændig konsulent, Lars Juhl Petersen. 

Evaluerings-rapporten viser dog flere alvorlige resultater, som kalder på handling i Sundhedsministeriet og på Christiansborg, mener Camilla Rathcke. Blandt andet fortæller to ud af tre læger, som har oplevet at blive underlagt tilsyn af styrelsen, i evalueringen, at de ikke har tillid til, at de bliver behandlet objektivt, retfærdigt og gennemsigtigt. 

”Nu ser vi det sort på hvidt i Sundhedsministeriets egen evaluering: Læger har ikke tillid til den sagsbehandling, de får hos den myndighed, der skal behandle deres sag. Flere læger er dybt mærkede af mødet med tilsynet, og den personlige læring, som skulle øge patientsikkerheden, må man spejde langt efter. Det går ikke,” siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.

Derfor har hun skrevet et brev direkte til sundhedsministeren, hvor hun opfordrer ham til at sætte gang i en gentænkning af tilsynet.

"Strammerpakken" kom i januar 2017

I 2016 vedtog Folketinget at stramme sundhedsloven og autorisationsloven. Stramningerne blev indført efter en række alvorlige sager om bl.a. nomadelæger, misbrugsproblemer, seksuelle overgreb og fejlmedicinering. Den såkaldte "strammerpakke" trådte i kraft 1. januar 2017, og den udvidede Styrelsen for Patientsikkerheds beføjelser til at skride ind overfor sundhedspersoner, som vurderes at have optrådt til fare for patienterne.

Men lægerne har siden ment, at Styrelsen for Patientsikkerhed med strammerpakken fik tilsynsmetoder og en praksis, hvor den enkelte medarbejder blev pålagt et ansvar, som i lægernes øjne burde falde tilbage på arbejdspladsen og ledelsen. Der har derfor været megen debat om lægernes frygt for at begå fejl, få en tilsynssag og blive politianmeldt for mindre ting. Den såkaldte Svendborgsag har spillet en afgørende rolle for lægernes bekymring for tilsynet – Svendborgsagen er blevet synonym med strammere lovgivning, fordi den tidsmæssigt faldt sammen med strammerpakken, selv om selve hændelsen i sagen skete i 2013. I den såkaldte "Svendborg-sag" endte det med, at en yngre læge på en stressramt afdeling på grund af en patients dødsfald måtte i både byret, landsret og Højesteret, hvor hun knebent blev frifundet for at være skyldig i grov eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i behandlingen af den afdøde patient. Sagen førte til landsdækkende protester blandt læger, som under hashtagget #detkuhaværetmig protesterede over, at lægen skulle stå til ansvar for noget, som mange mente havde rod i stress og manglende tid.

Tilbage i 2016 lovede regeringen, at stramningerne i sundhedsloven og autorisationsloven skulle evalueres tre år efter, de var trådt i kraft – altså i januar 2020. Trods det blev opgaven først sendt i udbud i februar i år, og evalueringen er altså først færdig nu. 

Brug for nyt tilsyn

I evalueringen fremgår det også, at mere end hver anden læge oplever, at den forklaring, Styrelsen for Patientsikkerhed gav som årsag til at underlægge netop dem tilsyn, ikke var klar og tydelig.

”Sundhedsministeren og Folketinget må se i øjnene, at strammerpakken og hele udmøntningen af den har haft nogle massive utilsigtede konsekvenser, som spænder ben for tillid, åbenhed og personlig læring hos den, der er genstand for tilsynssagen. Det går i sidste ende ud over patientsikkerheden”, siger Camilla Rathcke. 

Hun peger samtidig på, at fraværet af en åben og lærende tilgang er særligt problematisk i en tid med massiv mangel på arbejdskraft i sundhedsvæsenet, for det gør det grundlæggende sværere at tiltrække og fastholde sundhedspersoner.

”Hvis jeg var politiker på Christiansborg, ville jeg også overveje, om det tilsyn, vi kender, passer til sundhedsvæsenet i dag. At arbejde som læge er i min optik det mest spændende fag overhovedet. Men den kultur, som det skal udfolde sig i, er jo også vigtig. Mit bud er, at den generation af unge, som i disse år skal tage stilling til en karriere som læge, sygeplejerske eller i et andet sundhedsfag, har en forventning om en åben og tillidsbaseret tilgang til fejl og læring. En tilgang, som deres jævnaldrende oplever i andre videnstunge brancher,” siger hun.

 

 

 

Udvalgte resultater af evalueringen

Spørgeskemaundersøgelsen fra læger underlagt individuelle tilsyn viser, at:

  • Over halvdelen af lægerne oplever tilgængelighed (54 procent) og kommunikation (64 procent) fra Styrelsen for Patientsikkerhed som dårlig
  • To tredjedele af lægerne ikke oplever at være ordentligt oplyst om deres tilsynssag
  • Knap to tredjedele af læger oplever ikke, at deres tilsynssag blev behandlet objektivt, retfærdigt og transparent
  • Over halvdelen (52 procent) af lægerne forstår ikke Styrelsen for Patientsikkerheds forklaring på årsagen til tilsynet
  • Over to tredjedele (71 procent) mener, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke forstår de personlige konsekvenser, der er på spil i løbet af en tilsynssag

Kilde: Evaluering af Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn<

Like eller del denne artikel