En større faglig viden om diabetesudstyr og en fælles tilgang til diabetesudstyr på tværs af hospitalsafdelinger og diabetes-enheder.
Det er virkeligheden i Region Midtjylland, hvor et regionalt diabetesnetværk bestående af fagfolk fordelt på tværs af regionen er blevet oprettet på initiativ fra Steno Diabetes Center Aarhus.
”Ved at mødes i et fælles samarbejde på tværs af regionen kan vi dele erfaringer med hinanden og blive opdateret på den nyeste teknologi på området i regionen på tværs af enheder og afdelinger. Det har gjort, at vi nu har optimeret den fælles faglige tilgang til diabetesudstyret, og vi kan i højere grad lære fra hinanden og koordinere fagligt og udarbejde fælles retningslinjer, som er til gavn for både patienterne og os som fagfolk,” siger Troels Krarup Hansen, der er centerdirektør i Steno Diabetes Center Aarhus.
Netværket består af en række repræsentanter fra fem hospitalsenheder og syv afdelinger, som mødes op til fire gange om året og har sit eget forretningsudvalg. Det regionale netværk blev oprettet i 2019 efter initiativ fra Steno Diabetes Center Aarhus, som ønskede at vidensdele og optimere brugen af diabetesudstyr for i højere grad at imødekomme det velkendte ’postnummer-lotteri’, som har været på diabetesområdet i en årrække.
Samarbejdet i netværket strækker sig over alt fra detaljeret viden om specifikt diabetesudstyr, og hvordan det implementeres bedst, til økonomiske hensyn og budgettering. Særligt på det økonomiske område har det regionale netværk fået en større gennemslagskraft på diabetes-området, vurderer Troels Krarup Hansen.
”Vi har fået en styrket position fagligt, men især i forhold til økonomi og beslutningsprocesserne politisk oplever vi at stå stærkere med en fælles faglig front. Vi har blandt andet kunnet præsentere fælles forslag til, hvordan vi kan optimere behandlingen for regionens diabetespatienter for alle hospitalsdirektørerne og har lagt op til et behov for en øget økonomi. På den måde gør en fælles front os stærkere,” siger han.
Troels Krarup Hansen peger samtidigt på, at det kan lyde lavpraktisk, men at det har stor betydning, om forslaget kommer fra et netværk af fagfolk, eller om det er forslag fra de forskellige afdelinger og enheder. Konkret har netværkets forslag bidraget til, at regionsrådet i år har udmøntet 20 mio. kr. ekstra til diabetesområdet for voksne og børn. Pengene skal gå til at dække øgede udgifter til diabetesteknologi i form af glukosesensorer og insulinpumper.
”Vi oplever, at regionspolitikerne i højere grad har lyttet, inden de tog beslutningerne, fordi vi fagligt kunne forklare, hvordan vi fælles ville udmønte pengene. Det bliver langt mere konkret, end når vi siger, at ”vi ønsker en større pose penge”. Med faglige guidelines og udarbejdelse af algoritmer kan vi konkret identificere, hvilke patientkategorier, der har gavn af, og størst behov for, sensorer og insulinpumper,” siger Troels Krarup Hansen.
Samarbejdet i netværket består også af vidensdeling og erfaringsudveksling, hvor repræsentanterne med oplæg fortæller, hvordan de anvender det forskellige udstyr og til hvilke patientgrupper. Senest har vidensdelingen resulteret i fælles, regionale faglige retningslinjer for brugen af teknologi til børn og voksne med diabetes, hvor det fremgår, hvornår ny diabetesteknologi vurderes at være fagligt nødvendig, og hvordan prioriteringen kan foregå inden for den økonomiske ramme.
Det regionale netværk i det midtjyske har inspireret de andre regioner, som er på vej med lignende ordninger.
Foruden de mindre regionale netværk er diabetes-samarbejdet allerede forankret i et nationalt samarbejde, hvor Troels Krarup Hansen i dag har formandskabet. Arbejdsgruppen for ny diabetesteknologi under Det Nationale Netværk for Diabetes giver større erfaringsudveksling og mere vidensdeling på tværs af regioner, men har dog ikke samme økonomiske gennemslagskraft som regionale netværk kan have, lyder det fra Troels Krarup Hansen.
”Den økonomiske prioritering ligger regionalt og er dermed ikke noget, vi i et national netværk kan rykke eller få indflydelse på. Når det er sagt, så står vi stærkt i et national samarbejde, hvor vi samlet kan råbe op om, hvad vi mener skal prioriteres nationalt,” siger han.
Arbejdsgruppen i det nationale netværk har eksisteret i tre år og blev oprettet for at skabe sammenhæng og et bedre fagligt samarbejde på tværs af regioner og kommuner. Netværket har haft et særligt stort fokus på udviklingen inden for ny diabetesteknologi, som vil kunne implementeres på de forskellige enheder og afdelinger.
Teknologi-scout
”Den nationale arbejdsgruppe har udarbejdet en protokol for, hvordan vi indsamler den nyeste viden om ny teknologi, når der kommer nye produkter. På den måde kan vi samle de første spæde erfaringer internt og er ikke afhængig af viden udefra for eksempel fra en sælger,” siger Troels Krarup Hansen.
Det nationale arbejdsgruppe har bl.a. tilknyttet en teknologi-scout, som har ansvaret for at være opdateret om de nyeste teknologier og udstyr, der er på vej på markedet, for at være på forkant med den store teknologiske udvikling, der er på diabetes-området.
”En af de store udfordringer er, at vi hele tiden bliver overrumplet med nye ting og dimser, der virker meget bedre, og på den måde risikerer vi, at vores udstyr hurtigt bliver forældet. Vi prøver at have fingeren på pulsen og reagere hurtigt, selvom det kan være svært, da teknologiske virkemidler implementeres på en helt anden måde end eksempelvis ny medicin, fordi der ikke er samme grad af evidens som ved medicinske behandlinger,” siger Troels Krarup Hansen.
