Milliardprojekt skulle gøre det nemmere at diagnosticere kræft - men praktiserende læger har stadig begrænsede muligheder
Syv år efter milliard-initiativet ’Jo før - Jo bedre’ blev sat i verden for bl.a. at løfte kræftdiagnostikken udenfor kræftpakkerne, mangler alment praktiserende læger fortsat direkte adgang til diagnostiske undersøgelser uden lange ventetider. Det fastslår en ny undersøgelse.
Lige nu foregår udredningen af cirka halvdelen af alle kræftpatienter ikke optimalt. Lange ventetider, afviste henvisninger og dobbelt ’gate-keeping’ på diagnostiske undersøgelser. Det er bl.a. noget af det, som begrænser praktiserende lægers mulighed for hurtigt at udelukke kræft hos patienter, der ikke passer på et pakkeforløb. Dertil kommer uensartet implementering af diagnostisk pakkeforløb, hvor henvisningskriterier og udredningsforløb varierer fra diagnostisk center til diagnostisk center.
Men det er de praktiserende lægers manglende og hurtige adgang til diagnostiske undersøgelser, hvor der er størst forbedringspotentiale, vurderer forfatterne bag VIVE-undersøgelse udgivet i august i år. De har interviewet en række praktiserende læger, radiologer og sundhedsfaglige fra de fleste danske diagnostiske enheder, samt set på den danske forskning på området. De konkluderer:
”Der er potentiale for at reducere betydelige forsinkelser i kræftudredningen, hvis det sikres, at almen praksis har en direkte adgang til relevante diagnostiske undersøgelser uden lange ventetider på aktuelt seks-otte uger,” skriver forfatterne til rapporten og fortsætter:
”Dette vil understøtte de praktiserende læger i en diagnostisk udelukkelsespraksis rettet mod vage symptomer, hvor alvorlig sygdom i langt de fleste tilfælde udelukkes, men som alligevel står for at opdage omtrent 30 procent af de kræfttilfælde, der findes i almen praksis.”
Konklusioner matcher erfaring
Det kan professor og leder af Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet, Jens Søndergaard, kun støtte op om:
”Hvis vi skal komme videre, skal vi have en bedre adgang til diagnostiske redskaber. Vi er nødt til at komme hen i en mere helhedsbetragtning af vores sundhedsvæsen. De diagnostiske redskaber skal være til stede, hvor patienterne ses først. Det kan ikke nytte noget, at man stiller en masse forhindringer foran den praktiserende læge, når denne har behov for hurtig adgang til diagnostiske redskaber.”
Et bredere løft af diagnostikken
Forskerne har i rapporten ikke undersøgt, hvilke konkrete og relevante diagnostiske undersøgelser, der er forbundet med ventetid, men de praktiserende læger, der medvirker, nævner en række, fortæller Morten Bonde Klausen, som er én af forfatterne bag undersøgelsen. Han svarer over e-mail:
”Vi har ikke lavet en systematisk afdækning af hvilke undersøgelser, der er forbundet med problematisk ventetid. Men nogle af de eksempler, der nævnes, er røntgen, ultralyd og biopsier. I debatten tales der ofte om adgangen til CT-skanning, men det er ikke nødvendigvis dét, som lægen i den enkelte situation har brug for i forhold til at udelukke, at vage symptomer er udtryk for alvorlig sygdom,” skriver Morten Bonde Klausen, senioranalytiker ved VIVE.
Han fortsætter:
”Derudover bruger nogle læger i nogle tilfælde MAS-pakken (diagnostisk pakke, red.) som en smutvejs-adgang til CT-skanning, hvis de har brug for det.” Det er også beskrevet i undersøgelsen.
Forskerne vurderer, at hvis ventetiden reduceres på de diagnostiske undersøgelser, kan det modvirke uhensigtsmæssig brug af diagnostisk pakke.
Anbefalingen flugter desuden med Danske Regioner og PLO’s målsætning for almen praksis, argumenterer forskerne.
”Et bredere løft af diagnostikken i almen praksis harmonerer med de visioner, som Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation i fællesskab har formuleret, hvor det bl.a. fremgår, at ’...sygehusene i højere grad skal understøtte almen praksis via nem og ensartet tilgængelighed til rådgivning, diagnostiske undersøgelser samt andre servicefunktioner...’.”
Sådan skriver PLO og Danske Regioner i deres fællesmålbeskrivelse: ’Vision for almen praksis i 2030’.
Traditioner for kassetænkning
Anbefalingen er på linje med intentionerne i ’Jo før - Jo bedre’-initiativet fra 2014, hvor regionerne fik et tilskud på 1,1 mia. kroner til bl.a. at løfte lige denne del af kræftudredningen. Men hvorfor er der så stadig problemer med ventetider og manglende direkte adgang til diagnostiske undersøgelser her i 2021?
Jens Søndergaard vurderer, at ventetider og adgang til diagnostiske værktøjer skam er blevet bedre siden 2014, men at der nok stadig er nogle traditioner for kassetækning i sundhedsvæsenet, der hindrer det sekundære sundhedsvæsen i at gå den sidste mil og give praktiserende læger fri adgang til at henvise til diagnostiske undersøgelser.
”Jeg har oplevet på mange områder, at der kan være en vis reservation for at gøre parakliniske undersøgelser tilgængelige for vi praktiserende læger. Jeg tror, at der er en frygt og bekymring for, at tingene løber løbsk, hvis hospitalerne slækker på tøjlerne. Det er på sin vis intuitivt forståeligt, men det er bestemt ikke berettiget. Vi har ikke gode eksempler på, at henvisningsmuligheder er blevet overbrugt eller misbrugt,” siger Jens Søndergaard.
Patienterne kommer uanset
Heller ikke Morten Bonde Klausen kan sige præcist, hvad der vil ske, hvis deres anbefaling om at reducere ventetid og give direkte adgang for praktiserende læger til flere diagnostiske undersøgelser vil have af konsekvenser for sundhedsvæsenets ressourcer.
”Man ved ikke, hvad der sker, hvis praktiserende læger får adgang til det her. Vi ved fra undersøgelsen, at nogle læger bruger MAS-pakken (Mistanke om Alvorlig Sygdom) til at få hurtig adgang til diagnostiske undersøgelser, som de ellers ikke har adgang til. Hvis man åbner for direkte adgang til relevante diagnostiske undersøgelser, vil nogle læger måske bruge MAS-forløbet mindre. I det omfang MAS-pakken bliver brugt til bare for en sikkerheds skyld at tjekke de her vage symptomer efter, så kunne man forvente en sådan effekt,” siger Morten Bonde Klausen.
Jens Søndergaard supplerer:
”Vi vil i forskningsmiljøerne gerne analysere, hvad der sker. Uanset hvad, er det en god idé at lave kvalitetsundersøgelser undervejs. Men det er et udtryk for kassetækning, hvis man tror, at man forhindrer overbebyrdelse af sundhedsvæsenet, hvis man begrænser adgangen til de her undersøgelser. Patienterne kommer jo, uanset om de skal vente seks, otte, ti uger eller endnu længere.”
Et andet punkt, hvor der kan ske et løft i kræftudredningen, er omkring det diagnostiske pakkeforløb, hvor der er Mistanke om Alvorlig Sygdom – også kaldet et MAS-forløb.
Forfatterne vurderer, at der er et potentiale i at standardisere organiseringen og samarbejdet i forbindelse med MAS-forløb. Bl.a. bør udredningsenhederne - de diagnostiske centre - prioritere en bred diagnostik af patienter henvist til MAS, anbefaler forfatterne.
VIVE’s tidligere undersøgelse af kræftudredning udenfor pakkerne fra 2018 har vist, at udredningsenhederne ikke går lige langt i udredningen af patienter henvist til et MAS-forløb. Denne undersøgelse peger på flere fordele ved, at udredningsenhederne prioriterer en bred udredning, der så vidt muligt fortsættes hen imod en foreløbig eller endelig diagnose.
Specifikt anbefaler undersøgelsen derfor, at udredningsenhederne indlejres i den øvrige hospitalsorganisation på en måde, som gør det muligt at prioritere denne brede diagnostik. Dette for at:
- understøtte et udredningsbehov, som ikke kan løftes i almen praksis,
- modvirke usammenhængende forløb på tværs af specialer og
- understøtte lighed i udredningsmuligheder.
Om undersøgelsen
Den nye undersøgelses fund og anbefalinger er udledt på baggrund af 41 gruppe- og solointerviews med i alt 62 informanter. Informanterne omfatter repræsentanter fra almen praksis, fra udvalgte radiologiske afdelinger samt fra 18 ud af landets 21 udredningsenheder. Informanterne har givet deres inputs til fordele, ulemper og forbedringspotentialer på området, skriver forfatterne bag rapporten.
Artiklen har været offentliggjort i magasinet Medicinsk Tidsskrift i september
Relaterede artikler
Praktiserende læger må fortsat vente uger på adgang til relevante diagnostiske redskaber, når de s...
Tags: almen praksis, praksis