Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Amning nedsætter risikoen for type 1-diabetes, mens komælk øger risikoen

Skrevet af Signe Juul Kraft den . Skrevet i Nyheder.

Amning er forbundet med en lavere risiko for at udvikle type 1-diabetes (T1D), mens komælk øger risikoen.

Det viser ny forskning, som blev præsenteret på det årlige møde i European Association for the Study of Diabetes (EASD).

Talrige fødevarer er blevet forbundet med immunsystemets angreb på de insulinproducerende celler, som det er tilfældet ved T1D, men ingen forbindelser er endnu blevet fastslået. I den første undersøgelse af sin art foretog forskere fra Karolinska Institutet i Sverige en systematisk gennemgang og metaanalyse af den eksisterende forskning for at identificere, hvilke fødevarer, der konsekvent er blevet knyttet til T1D. Forskerne brugte databaserne Medline, Embase og Cochrane Library indtil oktober 2020 for data om kost, T1D og autoimmunitet imod insulinproducerende celler (islet autoimmunity).

Af 5.935 identificerede undersøgelser inkluderede de 152 relevante til en fremsætte estimater for, hvor meget 27 kostkomponenter enten øgede eller reducerede risikoen for at udvikle T1D. Dette omfattede fødevarer spist af moderen under graviditeten, fødevarer indtaget som spæd eller i barndommen samt amning.

Analysen viste, at børn, der blev ammet i mindst seks-12 måneder, var 61 procent mindre sandsynlige for at udvikle T1D end dem, der blev ammet i kortere tid. Dem, der kun fik modermælk i de første to-tre måneder, var 31 procent mindre tilbøjelige til at udvikle tilstanden end dem, der ikke udelukkende blev ammet. Forskerne påpeger, at amning fremmer modning af barnets immunsystem, og at modermælken forbedrer barnets tarmmikrobiota (bakterier, svampe og andre mikroorganismer, der lever i fordøjelseskanalen og hjælper med at regulere immunsystemet).

Tidlig introduktion af komælk

Højere forbrug af komælk og mejeriprodukter som smør, ost, yoghurt og is i barndommen (under 15 år) var forbundet med en højere risiko for autoimmunitet og T1D. For eksempel var dem, der drak mindst to til tre glas komælk (et glas = omkring 200 ml) om dagen 78 procent mere tilbøjelige til at udvikle T1D end dem, der indtog mindre end den mængde mælk. Det vides ikke, hvad der ligger bag forbindelsen, men nogle undersøgelser har antydet, at aminosyrerne i komælk kan udløse immunsystemets angreb på de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen.

Tidlig introduktion af komælk til kosten var også forbundet med en højere risiko for T1D, viste studiet. Dem, der begyndte at drikke komælk, når de var to eller tre måneder gamle, var 31 procent mindre tilbøjelige til at udvikle T1D end dem, der begyndte at indtage det tidligere.

Senere introduktion af gluten til kosten mere end halverede risikoen for at udvikle T1D. Spædbørn, der begyndte at spise glutenholdige fødevarer (såsom korn, brød, bagværk, kiks og pasta) i alderen tre-seks måneder var 54 procent mindre tilbøjelige til at udvikle T1D end dem, der blev introduceret til fødevarerne tidligere. På samme måde var det at vente med at introducere frugt til kosten indtil barnet var fire-seks måneder gammelt, forbundet med en 53 procent reduktion i sandsynligheden for at udvikle T1D. Undersøgelsens forfattere påpeger, at det ikke er klart, om forsinket introduktion til disse fødevarer direkte beskytter mod T1D, eller om spædbørnene nyder godt af at blive ammet længere.

Alder ved introduktion til modermælkserstatning, kød og grøntsager var ikke forbundet med risiko for T1D. Der var heller ingen sammenhæng mellem en mors indtagelse af gluten og D-vitamin under graviditeten og hendes barns risiko for T1D.

Forskerne bag studiet understreger, at yderligere forskning af høj kvalitet er nødvendig, før der kan fremsættes specifikke kostanbefalinger.

​​T1D er den mest almindelige form for diabetes hos børn, og forekomsten stiger på verdensplan, med anslået 3,4 procent årligt i Europa og 1,9 procent i USA.

 

Tags: EASD21