Karin Friis Bach (R), der er formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, ønsker nu politisk ro omkring akuttelefonen.

Nye toner i Region Hovedstaden: Politikere vil lande aftale med PLO om akuttelefonen 1813

PLO og Region Hovedstaden må begrave stridsøksen og finde en løsning på problemenre ved akuttelefonen 1813, mener politikere fra Socialdemokratiet og De Radikale.

Det skriver dr.dk.

Sygefraværet blandt de ansatte på Akuttelefonen 1813 er i år steget fra fem til seks procent, hvilket svarer til tre arbejdsuger. Karin Friis Bach (R), der er formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, ønsker nu politisk ro omkring akuttelefonen, hvis sygefraværet ikke skal stige yderligere.

”Vi har aftalt politisk, at vi gerne vil genoptage forhandlingerne med PLO og tale om, hvordan vi kan gøre 1813 til en ordning, som de også kan bakke op om, fortæller Karin Friis Bach til dr.dk.

Karin Zimmer, formand for PLO I hovedstaden, er klar til at mødes igen.

"Vi er helt klar på at mødes med de politikere, som er en del af den tværpolitiske konstitueringsaftale, som er interesseret i kigge på organiseringen af 1813 for at få de praktiserende læger med," siger Karin Zimmer til dr.dk.

Et af de helt store stridspunkter, som Region Hovedstaden og PLO ikke har kunnet nå til enighed om, er, hvem der skal besvare opkaldene i visitationen. PLO har ikke ment, at det var praktiserende læger og ikke sygeplejersker, som skulle tage telefonen.

Tags: Region Hovedstaden, 1813

Like eller del denne artikel