Så enige er de faglige parter i Fredberg-sagen

Den komplekse og omfattende sag centreret omkring en fyring af tidligere leder af Diagnostisk Center Silkeborg, Ulrich Fredberg, kan koges ned til en række centrale ja/nej-spørgsmål, som afslører stor enighed.

De relevante lægefaglige parter, som er blevet trukket ind i fyringen af Ulrich Fredberg af den ene eller anden grund – er alle enige om, at man skal følge retningslinjerne i Pakkeforløb for lungekræft

Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) har ellers, i en udtalelse fra december 2019, kritiseret praksis på Diagnostisk Center Silkeborg, hvor der blev brugt lavdosis CT med hensyn til udredning af lungekræft. Kritikken tog dog udgangspunkt i det, som DLCG havde fået at vide gennem medier.

DLCG’s udtalelse er – overfor offentligheden – blevet brugt som delvist grundlag for fyringen af Ulrich Fredberg. Og det er også Fredbergs opfattelse, at det har været den primære årsag til samarbejdsvanskeligheder med hospitalsledelsen. 

De relevante fagpersoner i Silkeborg-sagen er: 

Ulrich Fredberg, tidligere leder af Diagnostisk Center Silkeborg og regionsrådsmedlem i Region Midtjylland for partiet Venstre.

Torben Riis Rasmussen, overlæge og klinisk lektor i lungemedicin ved Aarhus Universitet og formand for DLCG. 

Mahican Gielen, tidligere ledende overlæge på røntgenafdelingen ved Regionshospital Randers, ivrig forsvarer for, at Ulrich Fredberg har fulgt retningslinjerne. Hun blev fyret i kølvandet.

Frede Olesen, professor i almen medicin ved Aarhus Universitet, der siden foråret har forsvaret Ulrich Fredbergs henvisninger til lavdosis CT-scanninger, fordi de ikke har brudt retningslinjerne i Pakkeforløbet for lungekræft. Han er forhenværende medlem af fagligt råd i Silkeborg, som nedlagde deres mandater ved fyringen af Ulrich Fredberg.

Enighed over hele linjen

Selvom det er blevet fremlagt, at de fire fagpersoner skulle være uenige om, hvornår praktiserende læger skal henvise til fulddosis CT med kontrast, og hvornår man kan vælge noget andet, svarer de enstemmigt til de to afgørende spørgsmål: 

Hvis mistanken om lungekræft er den primære mistanke og mest sandsynlige diagnose ifølge henvisende læge – bør patienten så tilbydes en henvisning til fulddosis CT-scanning? 

Ulrich Fredberg: Ja

Torben Riis Rasmussen: Ja

Mahican Gielen: Ja 

Frede Olesen: Ja

Hvis mistanken om lungekræft er sekundær, dvs. hvis lægen skønner, at en anden diagnose er mere sandsynlig end lungekræft, eksempelvis lungebetændelse, er det så okay, at lægen henviser til anden undersøgelsesmetode end fulddosis CT-scanning af thorax, eksempelvis røntgenundersøgelse og lavdosis CT-scanning af thorax?

Ulrich Fredberg: Ja 

Frede Olesen: Ja

Torben Riis Rasmussen: Ja

Mahican Gielen: Ja 

Spørgsmål til Ulrich Fredberg alene

Har du nogensinde praktiseret andet end ovenstående?

Ulrich Fredberg: Nej

Vil det sige, at du har ladet patienten overgå til fulddosis CT-scanning med kontrast af thorax, når den henvisende læge har haft lungekræft som primær mistanke? 

Ulrich Fredberg: Ja 

Spørgsmål til Torben Riis Rasmussen alene

Har du troet, at Ulrich Fredberg har gjort andet end ovenstående?

Torben Riis Rasmussen: ”Ja, det fremstod for os, at Diagnostisk Center Silkeborg ønskede at bruge lavdosis CT til at undersøge mistanke for lungekræft, hvor det var den primære mistanke. Men vi har ikke haft indsigt i de konkrete patientforløb. Det var gennem medier, det fremstod sådan på grund af den ensidige præsentation af brug af lavdosis CT hos patienter, som henvendte sig til læge med symptomer, som gav anledning til en klinisk mistanke om lungekræft.”

Vil du kritisere brugen af lavdosis CT-scanning i udredning, når mistanken om lungekræft er en sekundær mistanke, og der er en betydelig mere sandsynlig forklaring/diagnose til symptomer?

Hertil svarer Torben Riis Rasmussen både ja og nej. 

”Hvis formålet med at omlægge patienter fra røntgenundersøgelse til lavdosis-CT er at lave opportunistisk screening for lungekræft, så ja.” 

Screening eller udredning

Sundhedsstyrelsen definerer opportunistisk screening således: 

”Opportunistisk screening foregår typisk ”lateralt” eller afledt, dvs. når patienten kommer for noget andet. Eksempler på begrebet er opsporing i almen praksis af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) hos rygere, samt tidlig opsporing af depression og misbrug.”

Det er ifølge, Torben Riis Rasmussen problematisk af flere årsager. Det er beskrevet i 2019-udtalelsen fra Dansk Lunge Cancer Gruppe, hvor de blandt andet skriver: 

”Screening for lungekræft bør ske på en nøje tilrettelagt og organiseret måde for at føre frem til det ønskede resultat. Screening, som ikke er systematiseret og organiseret, har stor risiko for i sidste ende at vise sig at være spildte ressourcer.”

Er det screening, der er foregået i Diagnostisk Center Silkeborg?

Ulrich Fredberg: ”Nej. Vi har alene omlagt den type røntgenundersøgelse, der foregår over hele landet, når lægen har en betydelig mindre mistanke for lungekræft i forhold til en anden diagnose, men alligevel ønsker at undersøge det. Der har vi tilbudt et bedre alternativ til røntgenundersøgelse.”

Frede Olesen: ”Det er, hvad vi i almen medicin kalder at diagnosticere i lavprævalens-området (område med lav forekomst, red.)”

Sundhed- og Ældreministeriet har en litteraturgennemgang i forhold til ”Henvisningsmønstret i Almen Praksis” på deres hjemmeside. Her beskrives udfordringen med at diagnosticere i lavprævalensområdet, og hvorfor henvisninger til flere typer undersøgelser nødvendigvis må ske med rund hånd:

”I almen praksis arbejder [man] i et lavprævalent (sygdomme er sjældne) felt, hvorimod man i det specialiserede sundhedsvæsen arbejder i et højprævalent (sygdomme er hyppige) felt. Det giver helt naturligt forskelle i at kunne påvise eller udelukke sygdom hos patienten.”

”I almen praksis må lægen nødvendigvis henvise til yderligere undersøgelse med forholdsvis rund hånd trods en viden om, at nogle patienter ikke vil være syge.”

”Derfor fremstår det nemt som om, at alment praktiserende læger henviser for mange uden sygdom. F.eks. vil kun omkring 2-3% af patienter i almen praksis med symptomet ”blødning fra endetarmen” få påvist kræft i løbet af de følgende 3 år, men mange flere må udredes for at finde de få med kræft.”

Lavdosis CT er et sikkert udredningsværktøj

Frede Olesen uddyber:                                      

”For patientpopulationen i almen praksis er prævalensen for lungekræft højere end i screeningsstudierne. I almen praksis ligger den mellem 2 og 5 procent – og i Silkeborg var den cirka 2,5 procent.”

”Lavdosis CT er velegnet i et lavprævalens-område blandt andet på grund af lille strålebelastning og rimelig høj sikkerhed.”

 

 

'

 

 

 

 

Tags: Fredberg-sagen

Like eller del denne artikel