Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Flere piger diagnosticeres med ADHD – men mørketallet kan være stort

Pigerne æder sig ind på drengene i antallet af ADHD-diagnoser, og flere piger kommer i behandling, selvom deres symptomer er svære at tyde. Eksperter peger på markant mørketal.

Det er typisk de vilde drenge, man forbinder med ADHD. Men pigerne kan også være med, selvom de ikke så ofte bliver opdaget.

Men man bliver bedre til at finde dem. Og antallet af piger, der får stillet en ADHD-diagnose, er vokset voldsomt over en årrække (se tabeller herunder). Alligevel er der stadig et stort mørketal, mener eksperter.

Carsten Obel er professor i almen medicin og mental børnesundhed, ph.d. og speciallæge. Han har forsket i ADHD, og han mener, at det reelle tal er væsentligt større, end tabellerne viser.

”Vi skal nok et stykke højere op for at finde den reelle udvikling i forekomsten af piger, som får diagnosen ADHD,” siger han - og peger på et tal omkring de to procent af alle piger som realistisk.

Carsten Obel understreger, at stigningen i antallet af både piger og drenge også skal ses i det lys, at man i dag generelt diagnosticerer langt flere, end man gjorde for 20-30 år siden.

Maria Keilow er sociolog i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) og forsker i ADHD. Hun peger på en anden og strukturel årsag til mørketal - både for piger og drenge:

”Det er ikke obligatorisk for private psykiatere at indberette data til registrene. Og registreringer for diagnoser i privat regi er derfor ikke komplette,” siger hun og uddyber: ”Det betyder i praksis, at en person kan fremgå af de medicinske registre, hvis vedkommende er i medicinsk behandling for ADHD, selvom samme person ikke fremgår med en ADHD-diagnose i diagnoseregistret.”

Pigernes symptomer er sværere at fange

Gennemsnitligt ser har drengenes symptomer oftere et mønster, hvor deres udfordringer er mere synlige og mere larmende.

De kan f.eks. ikke sidde stille og er mere impulsive, mens pigerne typisk er lidt mere rolige, men har lige så svært ved at koncentrere sig som drengene. Carsten Obel mener, at man alligevel skal behandle dem ens.

”Selvom drenge med ADHD ud fra en gennemsnitsbetragtning er mere forstyrrende i en skoleklasse, bør man ikke have primært fokus på, hvad køn de har, når man overvejer, hvordan man kan gøre det lettere for barnet. Man bør i stedet prøve at få et overblik over barnets samlede styrker og svagheder. Samt især hvor i hverdagen barnet er udfordret,” siger han.

Carsten Obel peger på, at man endnu ikke har en vandtæt forklaring på, hvorfor flere drenge end piger diagnosticeres med ADHD. Og han stiller spørgsmålstegn ved, om der er en reel forskel.

”Ud fra en undersøgelse foretaget blandt børn i almindelige 8. klasser fandt man næsten samme forekomst af nogle af de karakteristiske ADHD-symptomer, da man spurgte drenge og piger til symptomerne,” siger han.

Imidlertid er der som bekendt langt fra symptomer til diagnose. Men professoren mener alligevel, at stigningen over en årrække og det samlede billede giver stof til eftertanke.

”Vi skal nok gøre os mere umage for at sikre os, at der ikke sidder en stille pige i en klasse, som faktisk har vanskeligt ved at følge med og koncentrere sig. Det sker imidlertid i mindre grad end tidligere, fordi sundhedsplejersker og lærere i de fleste kommuner løbende samarbejder om at give disse piger hjælp,” siger Carsten Obel.

Ekspert: Interessant udvikling

Hvis vi zoomer lidt ind på tallene, finder Maria Keilow udviklingen interessant på flere måder.

”Generelt ser vi en tendens til, at antallet af børn, der diagnosticeres og behandles for ADHD, er stabiliseret de senere år. Vi ser imidlertid en fortsat stigning blandt piger med diagnosen,” siger hun og tilføjer, at de nyeste tal er for alle årgange født mellem 1990-2004. Siden er pigerne (og drengene) fulgt frem til, at de er 12 år. Altså er de seneste kohorter fulgt frem til udgangen af 2016.

Maria Keilow påpeger, at tallet for den seneste årgang – født i 2004 – er landet på 1,41 procent af pigerne, mens drengene ligger på 4,68 procent. Altså stadig en markant kønsmæssig forskel, men går man tilbage til tidligere årgange, udgør drengene en langt større andel af de diagnosticerede.

Tallene er netop frigivet efter validering af Danmarks Statistik, og Maria Keilow uddyber, at der er andre måder at opgøre tallene på.

”Men det er logisk at følge hele fødselskohorter - for ikke blot at give et øjebliksbillede, som man gør, når man finder antallet af ADHD-tilfælde et enkelt år,” siger hun.

 

  

 

 

Andel diagnosticeret med ADHD 

Bemærk: Kohorterne er født i de pågældende år, og børnene født i 2004
er dermed fulgt frem til udgangen af 2016. Det er de nyeste tilgængelige tal.
Kilde: Danmarks Statistik

 

Kohorter født 1990-2004. Alle kohorter er fulgt i 12 år

 

 

 

 År født

alle

Blandt drenge

Blandt piger

1990

0,41

0,7

0,1

1991

0,51

0,89

0,1

1992

0,63

1,06

0,17

1993

0,78

1,29

0,25

1994

0,93

1,55

0,29

1995

1,06

1,72

0,36

1996

1,34

2,16

0,48

1997

1,52

2,51

0,47

1998

1,84

2,93

0,69

1999

2,2

3,38

0,97

2000

2,44

3,76

1,06

2001

2,65

4,08

1,15

2002

2,84

4,23

1,38

2003

2,95

4,46

1,37

2004

3,09

4,68

1,41

Antal diagnosticeret med ADHD før 13 år

18082

14500

3582

 

 

Andel i medicinsk behandling for ADHD 

Bemærk: Kohorterne er født i de pågældende år, og børnene født i 2004
er dermed fulgt frem til udgangen af 2016. Det er de nyeste tilgængelige tal.
Kilde: Danmarks Statistik

 

Kohorter født 1990-2004. Alle kohorter er fulgt i 12 år

 

 

 

 År født

alle

Blandt drenge

Blandt piger

1990

0,4

0,66

0,11

1991

0,55

0,96

0,11

1992

0,68

1,15

0,19

1993

0,84

1,38

0,28

1994

1,06

1,72

0,36

1995

1,3

2,06

0,49

1996

1,56

2,53

0,54

1997

1,84

2,94

0,66

1998

2,2

3,42

0,92

1999

2,48

3,79

1,12

2000

2,65

4,08

1,16

2001

2,68

4,07

1,23

2002

2,63

3,9

1,29

2003

2,51

3,78

1,19

2004

2,5

3,8

1,14

Antal i behandling for ADHD før de er fyldt 13 år

18625

14850

3775

 

Tags: ADHD

Del artikler