”Ændringerne sker for at sikre større gennemsigtighed i afgørelserne”, siger Stephanie Lose.

Medicinrådet overgår til QALY om et år

Medicinrådet skal fra oktober 2020 bruge den internationalt kendte QALY-metode til at vurdere, om ny medicins effekt svarer til prisen.

Det bestyrelsen i Danske Regioner besluttet torsdag.

”Ændringerne sker for at sikre større gennemsigtighed i afgørelserne”, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

Indførslen af QALY er kun en af syv ændringer, som bestyrelsen i Danske regioner har vedtaget. Ændringerne kommer som opfølgning på en ekstern evaluering, der blev gennemført i foråret.

QALY-metoden indføres om et år som hjælp til at vurdere om ny sygehusmedicin skal anbefales som standardbehandling. Den nye metode bruges i flere lande omkring os, heriblandt i England, Norge og Sverige. 

QALY blev opfundet i England, hvor man siden 1999 har haft et uafhængigt prioriteringsinstitut, National Institute for Health and Care Exellence (NICE). NICE´s rolle er både at sørge for ensartet kvalitet og behandling i hele England, men også at sikre, at pengene i det engelske sundhedsvæsen bliver brugt på den bedste måde. Og NICE opererer med såkaldt QALY (quality-adjusted life years), som betegner det, vi på dansk kalder kvalitetsjusterede leveår, som er en indikator, der kombinerer dødelighed og helbredsstatus, og hvor levetiden justeres for, om helbredet er mere eller mindre godt.

Metoden skal bruges herhjemme for bedre at kunne sammenligne effekten af ny medicin på tværs af forskellige sygdomme, og den vil derfor være med til at sikre større gennemsigtighed i Medicinrådets afgørelser, mener Danske Regioner. QALY kommer dog ikke til at stå alene. Medicinrådet skal fortsat anvende Folketingets syv principper for prioritering af sygehusmedicin, når rådet beslutter, om ny sygehusmedicin skal anbefales. Derudover kan en sygdoms alvorlighed også indgå som parameter ved bedømmelsen.

Desuden er QALY ikke altid velegnet til at vurdere lægemidler til sjældne sygdomme, fordi der kan være begrænset data. Her vil vurderingen i stedet foregå på et mere kvalitativt grundlag, hvor det er den lægefaglige vurdering frem for den statistiske metode, som afgør, om lægemidlet anbefales eller ej.

Lægevidenskabelige Selskaber, Danske Patienter og Lægemiddelindustriforeningen får mulighed for at komme med input til arbejdet med den nye metode i en følgegruppe. Når der foreligger et udkast til en metodehåndbog, vil den blive sendt i høring, og dernæst ventes det, at Medicinrådet vil overgå til den nye QALY-metode næste efterår.

Med indførelsen af QALY bliver sagsbehandlingstiden 16 uger i stedet for 12 som i dag.

Andre af de syv ændringer træder i kraft allerede nu. Det gælder bl.a, at Medicinrådet skal registrere hvor lang tid, der går fra rådet får foreløbige ansøgninger fra lægemiddelvirksomhederne til de endelige ansøgninger modtages. Det sker også i bestræbelserne på at øge gennemsigtigheden om rådets arbejde.

Upublicerede data

Medicinrådet kan desuden fremover inddrage relevante upublicerede data. Rådet skal selv opstille kriterier for anvendelsen af upublicerede data, der kan bruges i de tilfælde, hvor der f.eks. er fremkommet nye, afgørende og valide overlevelsesdata for ny medicin.

Danske Regioners beslutning om at inddrage upublicerede data bliver truffet for at give Medicinrådet et bedre grundlag for vurdering af lægemidlernes kliniske effekt, og regionerne imødekommer dermed et stærkt ønske fra patientforeninger, der repræsenterer små patientgrupper og sjældne sygdomme.

Medicinrådet ændrede fra begyndelsen af 2019 sin praksis ved vurdering af lægemidler, hvor data kan være begrænset, og Danske Regioner ønsker med de nye regler at fastholde denne praksis, så faglige og kliniske vurderinger i højere grad skal indgå i vurderingen af disse lægemidler.

Sundhedsøkonom Jes Søgaard mener, at beslutningen er fornuftig.

”Der er en berettiget forventning både hos de danske patienter og hos organisationen Danske Patienter om, at vurderingen af ny medicin går så stærkt som muligt. Så indimellem kan man blive nødt til at vurdere ud fra data, der ikke er publiceret, men så skal man også følge op på, om resultaterne holder vand,” sagde han, da Danske Regioner offentliggjorde forslaget om at inddrage upubliceret data.

Flere behandlingsvejledninger

Sidst men ikke mindst skal Medicinrådet udarbejde flere vejledninger til prioritering af behandlinger på områder, hvor der er flere lægemidler at vælge imellem. Så sent som på Medicinrådets møde onsdag blev der sat gang i syv nye behandlingsvejledninger.

"Behandlingsvejledningerne er meget vigtige," siger den ene af de to formænd for Medicinrådet, Steen Werner Hansen. "Det er vejledninger til landets læger i den bedste og mest opdaterede medicinske behandling af patienterne. Samtidig har vi med behandlingsvejledningerne mulighed for at spare penge på dyre lægemidler, fordi vi i vejledningerne ligestiller de lægemidler, der er lige gode, og anbefaler hospitalerne at bruge det billigste af eksempelvis to lige gode alternativer. Dermed får vi også skabt en konkurrence, der giver lavere priser – og de penge, vi sparer på lavere priser, kan så komme patienter til gavn andre steder i sundhedsvæsnet," siger Steen Werner Hansen.

Bestyrelsen i Danske Regioner har vedtaget, at ændringerne, der nu foretages, skal evalueres to år efter at QALY-metoden er taget i brug.

 

 

Tags: qaly

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os