Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

11 unge diabetesforskere får millioner og er sikret arbejdsro de kommende år

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Nyheder.

11 unge diabetesforskere er sikret arbejdsro de kommende år: De har netop fået bevillinger fra Danish Diabetes Academy til at gennemføre enten deres ph.d.'er eller post doc forløb. Danish Diabetes Academy blev stiftet I 2012 og er støttet af Novo Nordisk Fonden og de danske universiteter og universitetshospitaler.

Hvorfor kan kemoterapi udvikle type 2-diabetes hos personer med brystkræft, og hvordan kan der skabes redskaber til lægerne, så de kan sikre, det ikke sker?

Hvorfor har mennesker, der tidligt i livet udsættes for traumer, risiko for at få type 2-diabetes, og hvordan kan der udvikles mere effektive strategier, så man kan tilbyde forebyggelse og behandling?

Det er er kun et par af de projekter, som de unge forskere vil kaste sig over de kommende år.

Uddelt 15 mio. kr.

I alt er der uddelt 15 mio. kroner. Fire kvinder og to mænd får hver 1.1 mio. til at tage en ph.d. Tre af forskerne får 1,8 mio. til post docs - det er en kvinde og to mænd - og de resterende to mænd får 1,2 mio. til post docs.

De er knyttet til en lang række hospitaler og universiteter, bl.a. Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og flere Steno Diabetes Centre.

Modtagerne er udvalgt blandt over 100 ansøgere, og bestyrelsesformanden for Danish Diabetes Academy, professor Allan Flyvbjerg fra Steno Diabetes Center Copenhagen, understreger, at niveauet er højt.

“Jeg er sikker på, de vil udvikle viden, der kommer til nytte både i forståelsen af diabetes og direkte i behandlingen af personer med diabetes,” siger han.

Det er et internationalt advisory board, der har bedømt ansøgningerne.

“De har lagt vægt på, at de unge forskere skal samarbejde med Life Science-industrien, med hospitaler og universiteter, og at de også samarbejder internationalt. Det betyder, at vi i de kommende år bare via denne gruppe unge vil få styrkede relationer til bl.a. Harvard i USA, German Institute of Human Nutrition i Potsdam, Universitat Pompeu Fabra, Barcelona, University of Michigan i USA og Institute of Anatomy, Bern University i Schweiz,” siger Allan Flyvbjerg.

Motion og kunstig bugspytkirtel

I et tredje projekt ser forskeren på den positive effekt af, at mennesker med type 2-diabetes rører sig, før de spiser, med henblik på at udvikle en medicin, der kan sikre samme effekt som motionen.

Og noget af den forskning, der skal foregå i tæt samarbejde med industrien, skal vise, om en kombination af insulin og glukagon og tilført af en kunstig bugpytkirtel vil slå mange fluer med ét smæk: Sikre, at personer med type 1-diabetes, har et stabilt blodsukker, mindske risikoen for lavt blodsukker og reducere risikoen for senere diabetes-komplikationer og hjerte-karsygdomme.



Tags: diabetes