"De fleste patienter i denne gruppe, som vi får ind, kan faktisk komme direkte på Aimovig," siger Jakob Møller Hansen.

Migræneekspert: Flere tusinde vil kunne få ny medicin

Leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine, Jakob Møller Hansen, er tilfreds med, at Medicinrådet anbefaler den nye migræneforebyggende medicin Aimovig (erenumab) til en gruppe af migrænepatienter.

Gruppen består af patienter med kronisk migræne, som har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét blodtrykssænkende præparat og et middel mod epilepsi. Disse behandlinger ikke udviklet til migrænikere, men kan have den "bivirkning", at de - for nogle - kan virke migræneforebyggende. Et epilepsimiddel som topiramat har dog ofte så mange bivirkninger, at patienterne stopper behandlingen. Aimovig er et af flere midler i et nyt behandlingsprincip, som for første gang er direkte målrettet migrænikere, og som går på at blokere effekten af et naturligt forekommende signalstof i hjernen, som hedder calcitonin gen-relateret peptid (CGRP). 

Medicinrådet har fundet frem til, at det er ca. 350 danske migrænepatienter, som falder ind under de kriterier, at de skal være kronikere og have afprøvet flere forebyggende midler uden held. Og det tal kan Jakob Møller Hansen slet ikke få til at passe.

"Rigtig mange af de kroniske migrænepatienter, som vi får ind på hovedpineklinikkerne, har faktisk prøvet både den ene og den anden type forebyggende medicin. Og ifølge Medicinrådets kriterier skal de ikke også have prøvet Botox, hvilket jeg havde frygtet ville blive et krav. Det vil sige, at langt de fleste patienter i denne gruppe, som vi får ind, faktisk kan komme direkte på Aimovig. Derfor mener jeg, at vi ikke taler om 350, men på landsplan flere tusinde. Det er i hvert fald den virkelighed, vi ser på hovedpinecentrene," siger Jakob Møller Hansen.

Patienforeningen Migræne Danmark anslår, at det er cirka 500.000 migrænikere. Kun ca. 5000-6000 af dem behandles i dag på de danske hospitaler..

En ud af ti migrænepatienter har kronisk migræne, hvilket betyder, at de har mindst 15 dage om måneden med migræne. 

"Kroniske patienter er et mindretal, men også den gruppe, som er sværest at behandle. Vi har manglet et godt behandlingsalternativ til den gruppe, og det får vi nu, og det synes jeg er rigtig positivt. Vi slipper for at slæbe dem igennem alle mulige off-label behandlinger, men kan tilbyde dem et stof, som er effektivt, velundersøgt, og som de vel formentlig vil have gavn af," siger han.

Jakob Møller Hansen er "ærgerlig" over, at den helt store gruppe af migrænikere - dem med episodisk migræne - slet ikke får mulighed for at få Aimovig, for han mener, at der er dokumenteret effekt af stoffet til alle grupper af migrænikere.

"Men det er ikke overraskende, at de i første omgang fravælges For skal de have medicinen, taler vi ikke om tusinder, men hundredetusinder. af patienter. Men på sigt er jeg overbevist om, at det er den vej, vi vil gå. Vi vil gå væk fra de behandlinger, som ikke er målrettet migrænikere, og over til de nye behandlinger, som er. Når der kommer flere konkurrenter på markedet, vil prisen gå ned.," siger han.

I dag koster medicinen ca. 4000 kroner om måneden pr. patient - i dette er dog ikke indregnet den hemmelige rabat, som medicinalvirksomheden bag giver.

Bedre eller ikke bedre end den nuværende medicin?

For en måned siden godkendte rådet vurderingerne af den kliniske merværdi, som de faglige eksperter i Fagudvalget for migræne havde fundet frem til.

Og fagudvalget var ikke just oppe at kippe med flaget, selv om medicinen mange steder i verden er blevet udråbt til at kunne gøre en revolutionerende forskel for de mange, mange millioner hårdt prøvede migrænepatienter med mange anfald. I hvert fald syntes fagudvalget ikke, at den nye type forebyggende medicin er så fantastisk, hvis man sammenligner den med de lægemidler, man i dag forebygger migræne med.

"Jeg og mange andre fagfolk har undret os over fagudvalgets analyse. Men de har selvfølgelig bare gjort det, de har fået besked på, nemlig at tage alle studier frem, der har testet migræneforebyggende effekter og så sammenlignet dem med effekten af de nye behandlinger, og det er rigtigt, at der er effekten faktisk ikke særlig stor. Men det er jo fordi, at man sammenligner med nogle ældgamle studier, der ikke er særligt veludførte, som ikke er særlig store, og sammenlignet med de nye store fase to og tre-forsøg. Men det er en slags skrivebordsøvelse, for nogle af de stoffer, man har sammenlignet med, er stoffer, som man slet ikke bruger til at behandle migrænepatienter med i Danmark i 2019," siger Jakob Møller Hansen.

Han mener, at Aimovig er effektiv.

"De nye behandlinger er langt overlegne de gamle. De er effektive, også over tid, og patienterne bliver på behandlingerne, hvilket patienterne ofte ikke gør på de gamle, på grund af manglende effekt eller bivirkninger. For nylig viste et stort forsøg f.eks., at halvdelen af migrænikere med episodisk migræne, som har prøvet 2-4 andre midler uden effekt, fik en halvering af deres anfald, efter de kom på Aimovig," siger Jakob Møller Hansen.

Han henviser også til European Headache Federations guidelines for brugen af de nye lægemidler. De mener, at de nye lægemidler er effektive mod både episodisk og kronisk migræne.

Migræne danmark positiv

Migræne danmark, som er en forening for migrænikere. er også positive overfor den nye anbefaling fra Medicinrådet.
 
"Jeg tror, at vi er på rette vej. Nu har vi fået en godkendelse til, at hospitalsklinikkerne med migræne-ekspertise kan tilbyde Aimovig til de hårdest ramte kroniske migrænikere. Det er dem, som ikke får gavn af forebyggende behandlling med en blodtrykssænkende medicin eller en epilepsimedicin. Nu har de muligheden for at vælge mellem at prøve Botox eller Aimovig. Det er en god begyndelse, " siger formand Kresten Søe.

"Med lidt mere erfaring om brugen af midlet kan vi håbe på, at der vil være basis for en udvikling mod, at lidt flere efterhånden får muligheden for at efterprøve, om de hører til den gruppe migrænikere, som får en super god effekt af Aimovig."

Foreningen håber især, at producentens løfter om stort set ingen bivirkninger vil vise sig også at være tilfældet i praksis.
 
 

LÆS OGSÅ:

 

Fakta: Medicinrådets anbefaling

  • Medicinrådet anbefaler erenumab som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med kronisk migræne, som har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum, som et alternativ til behandling med botulinum type A toxin.
  • Medicinrådet finder, at der er et rimeligt forhold mellem meromkostningerne og den kliniske merværdi som lægemidlet tilbyder for denne population. Medicinrådet har desuden lagt vægt på den enklere administration i form af subkutane injektioner med erenumab sammenlignet med de intramuskulære injektioner ved behandling med botulinum type A toxin.
  • Medicinrådet anbefaler ikke erenumab som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med episodisk migræne med mindst fire migrænedage pr. måned uanset eventuelle tidligere behandlingssvigt med andre forebyggende behandlinger.
  • Medicinrådet finder ikke, at der er et rimeligt forhold mellem meromkostningerne og den kliniske merværdi som lægemidlet tilbyder for denne population.
  • Medicinrådet anbefaler ikke erenumab som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med kronisk migræne, og som ikke har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum.
  • Medicinrådet finder ikke, at der er et rimeligt forhold mellem meromkostningerne og den kliniske merværdi som lægemidlet tilbyder for denne population.

 

 

En halv million danskere har migræne

  • Studier viser, at mellem 24-32 procent af alle danske kvinder og mellem 5-17 procent af alle danske mænd oplever migræne mindst én gang i deres liv.
  • En ud af ti migrænepatienter har kronisk migræne, hvilket betyder, at de har mindst 15 dage om måneden med migræne.
  • Patientforeningen Migræne Danmark anslår, at det er cirka 500.000 migrænikere. Kun ca. 5000-6000 af dem behandles på de danske hospitaler.
  • De fleste migrænikere er ikke i forebyggende behandling, og forebyggende behandling udfører heller ikke mirakler - med den eksisterende forebyggende migrænebehandling vil mindre end halvdelen af migrænepatienter opleve en 50 procent reduktion eller mere i migræneanfaldshyppigheden.

Tags: Medicinrådet, migræne, migrænemedicin, medicinraadet

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk