Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Praksislæge: Sådan ville jeg gerne samarbejde med specialisten

De praktiserende læger skal tage imod langt flere KOL- og diabetes 2-patienter. Men hvordan kan de praktiserende læger klare det ud over at tage efteruddannelse?

Hvis hun selv kunne vælge, ville praktiserende læge, Berit Lassen, på KOL-området styrke samarbejdet med de lungespecialister, der arbejder på Næstved Sygehus ganske nær hendes praksis. Årsagen er et ønske om flytte viden i stedet for at flytte patienter.

Mens antallet af lungepatienter øges i almen praksis, opkvalificerer både læger og klinikpersonale sig. Et andet tiltag, der kan støtte op om det øgede antal lungepatienter, er et styrket samarbejdet med den ”lokale” lungemediciner.

Netop dette samarbejde er ifølge speciallæge i almen medicin, Berit Lassen, vigtigt, når patienterne skal have den bedst mulige behandling. 

”Ud over gennemtænkt organisering i klinikken samt opkvalificering er det rigtigt vigtigt med et tæt samarbejde med det lokale sygehus lungemedicinske afdeling,” siger Berit Lassen, som har gjort sig flere tanker om det samarbejde.

”Mit drømmescenarie er at have nem adgang til specialistrådgivning, måske endda nogle fælles konsultationer med en lungelæge,” siger hun.

”Det ville være ideelt, hvis det var specialisterne, der kommer til patienterne i stedet for den anden vej rundt. Mange af vores lungepatienter har flere diagnoser såsom diabetes og hjerte-kar sygdomme, derfor kan dét at tage på diverse ambulatorier være ganske udfordrende for denne patientgruppe,” forklarer lægen, som mener, at langt de fleste praktiserende læger ind imellem har behov for sparring med specialister. 

”Vi bilder os bestemt ikke ind, at vi kan det hele. Vi ved, at vi har gavn af et tæt samarbejde med eksperterne.” 

Specialister i almen praksis

Faktisk er Berit Lassen i den grad parat til at etablere et makkerskab med lungemedicinerne.

”Hvis jeg var rigtig fræk, ville jeg sige til lungemedicineren, at jeg har 400 patienter, der har relevans i forhold til hans speciale. Derfor ville det være fint, hvis specialisten kom på besøg i vores klinik og havde en dag, hvor han så alle de komplicerede lungepatienter. Samtidigt ville vi have mulighed for at lære af det, ligesom patienterne kunne slippe for en ofte udfordrede rejse til lungeambulatoriet for en kort konsultation,” forklarer Berit Lassen og peger på, at den nye struktur, der er skabt efter overenskomsten i 2018 (OK18), kan skabe mulighed for at flytte viden i stedet for at flytte patienterne. 

”En anden måde at samarbejde på er, hvis vi har mulighed for at lave en videokonference med en lungespecialist eksempelvis en gang om måneden,” siger Lassen, som mener, at de nye faglige, professionelle klynger, der er en del af OK18 aftalen, kan være et godt sted at finde ud af, hvordan man bedst muligt får samarbejdet med lungespecialisten fra det lokale sygehus til at fungere optimalt.

”Man kunne ganske enkelt invitere ham til et klyngemøde, hvor synspunkter blev præsenteret, og diverse muligheder for at få et nyttigt samarbejde blev fremlagt,” siger Berit Lassen og peger på et andet tiltag, som OK18 har bragt med sig, nemlig muligheden for at ringe til det regionale rådgivningstilbud. Sådan et har Lassen dog endnu ikke lokaliseret i Region Sjælland.

”Selvfølgelig kan jeg altid ringe til en lungemediciner på sygehuset, men det er ikke sikkert, at han er ledig det øjeblik, jeg har behov for sparring. Jeg mangler et direkte telefonnummer til specialistrådgivning om patienter med KOL, som man har i de øvrige regioner.”

Tags: KOL-patienter, almen praksis, diabetes, kronikere

Del artikler