Danmark har sikret sig 2,4 millioner doser af den vaccine, som EU har fået en forhåndsaftale om.
Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke på pressemøde.
AstraZeneca har indgået en aftale med European Inclusive Vaccines Alliance (IVA) om at levere op til 400 millioner doser af vaccinen og siger, at man planlægger at sælge vaccinen bredt for non-profit. De forventer at lave to milliarder doser, hvoraf mange måske kan komme i år. Forhåndsaftale om køb af vacciner mod COVID-19 er dermed på plads til borgerne i EU.
Danmark kigger dog også i andre retninger, siger sundhedsministeren.
"Det er kun et spor. Men vi har en række andre spor, vi forfølger. Det er det klogeste at satse på flere heste. Vores strategi er at sikre vacciner til hele befolkningen, også Grønland og Færøerne," siger han.
Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderovitz fortæller, at vaccinen ikke er klar endnu, men Senderovitz erklærer sig som 'forsigtig optimist'.
"Vi er forsigtige optimister. Vi tror, det er sandsynligt at vaccine danskere allerede næste år. Mere kan jeg ikke sige om det. Ikke fordi jeg ikke må, men vaccinerne er ikke godkendte, og hvornår det sker ved jeg ikke," siger han, der understregede, at Lægemiddelstyrelsen ikke kun kigger i retning af AstraZeneca, men også mod andre medicinalfirmaer.
"Alle de vacciner, der er i førerfeltet, ser lovende ud. Det er store virksomheder, som står bag. Og de er langt fremme. Men indtil videre nøjes jeg med at kigge på champagneflasken," siger han.
"Vi vil ikke kunne vaccinere alle danskere på én gang. Det er realistisk, at vi får flere vaccinekandidater. Og det vil indgå i vores vurdering af, hvem der skal vaccineres først," siger direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.
Fakta om vaccinen
University of Oxfords kandidat fra universitets Jenner Institute, AZD1222, implementerer en genetisk manipuleret chimp-adenovirus (fra aber). I tidlige tests fremkaldte vaccinen antistof -og T-celle-responser.
Fase III forsøg startede i juli med afprøvning af 50.000 doser i Brasilien, England, USA og Sydafrika.
Vaccinen er konstrueret til at indeholde den genetiske sekvens, der koder for et protein på overfladen af det nye coronavirus. Forskerne fra universitetets Jenner Institute og Oxford Vaccine Group har arbejdet i sjælden hastighed og startede et placebokontrolleret klinisk forsøg samtidigt med, at de afsluttede fremstillingen af deres potentielle vaccine. Den britiske medicinal producent AstraZeneca er indgået i samarbejdet om projektet.
AstraZeneca har indgået en aftale med European Inclusive Vaccines Alliance (IVA) om at levere op til 400 millioner doser af vaccinen og siger, at man planlægger at sælge vaccinen bredt for non-profit. De forventer at lave to milliarder doser, hvoraf mange måske kan komme i år. Forhåndsaftale om køb af vacciner mod COVID-19 er dermed på plads til borgerne i EU, herunder Danmark.
Også den australske regering har indgået en forhåndsaftale med Oxford University og AstraZeneca ifølge premierminister Scott Morrisson. Aftalen med AstraZeneca menes ifølge blandt The Guardian at have kostet ’ milliarder af dollars’.