Amgros: En række benspænd bremser international prisforhandling på ny medicin

Flere kræftlæger undrer sig over, hvorfor regionernes indkøbsorganisation Amgros ikke forhandler priser på ny medicin sammen med andre lande. Det vil kunne lægge større pres på virksomhederne, lyder argumentet. Det er nemmere sagt end gjort, svarer Amgros’ direktør Flemming Sonne. 

Når Medicinrådet ikke anbefaler nye kræftlægemidler, er det ofte med begrundelsen, at pris og effekt ikke harmonerer. Det får kræftlæger til at undre sig over, hvorfor man ikke lægger større forhandlingspres på industrien ved at slå sig sammen med andre lande i forbindelse med prisforhandlinger.

For eksempel har nyre-onkolog Niels Fristrup, der er afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital, udtrykt sin frustration til Onkologisk Tidsskrift: 

”Danske myndigheder bør arbejde målrettet på at lave et samarbejde med andre EU-lande om at forhandle lægemiddelpriser på EMA-godkendte lægemidler. […] Hvis alle andre lande kan godkende de her behandlinger, hvorfor kan vi så ikke?”

Flemming Sonne, direktør hos Amgros, forstår fint kritikken og bifalder, at lægerne kæmper for deres patienter. Men han mener, at det er sværere end som så at etablere sådan et samarbejde på tværs af nationale sundhedsvæsener.

”Der er store forskelle på, hvordan lande organiserer deres sundhedsvæsen. Der er forskellige grader af offentlig og privat finansiering (af sundhedstilbud, red.) på færde, som medvirker til, at det er svært at lave en fælles platform for alle nordiske eller europæiske lande, uden at der sker en skævvridning af mulighederne for, at firmaerne kan konkurrere med hinanden. Muligheden for konkurrence i et frit marked er påkrævet af lovgivningen,” siger Flemming Sonne.

Han fortsætter:

”Vi får sandsynligvis lige så gode resultater ved at lave udbud og konkurrenceudsætte lægemidler, som vi gør ved at lave én fælles forhandling. Man skal huske på, at der med den nuværende proces er mulighed for en benhård konkurrence mellem firmaerne, og med et udbud opstår muligheden for, at de vil prøve at underbyde hinanden.”

Når flere leverandører kan levere det samme lægemiddel, eller når flere forskellige lægemidler er klinisk ligestillede, så kan og skal Amgros lave udbud, så alle parter får mulighed for at byde ind. Her er det, at selskaberne kan underbyde hinanden, så prisen faktisk bliver lavere end ellers, mener Flemming Sonne.

Samme præparater er godkendt til forskellige indikationer

Der er flere årsager til, at internationale samarbejder om prisforhandlinger på et givent lægemiddel er en udfordring. Lægemidlerne tages nemlig sjældent er taget i brug på samme måde i alle lande.

”Nogle af de her lægemidler med mange anvendelser til kræftsygdomme er måske i Danmark anbefalet til for eksempel 5 indikationer ud af 12 behandlinger. I andre nabolande er det måske anbefalet til andre 5 indikationer ud af de 12 behandlinger. Med forskellige former for anvendelse af selv ét bestemt lægemiddel bliver det svært at forhandle en fælles nordisk pris, hvis man i et land kun anbefaler det til mindre hyppig kræftsygdom og i nabolande anbefaler det til sygdomme med større incidens,” siger Flemming Sonne. 

Derudover er det ikke sikkert, fortsætter Flemming Sonne, at man i de enkelte lande har de samme nuværende standardbehandlinger. De enkelte lande kan have forskellige udgangspunkter at tilgå en ny behandlingsmulighed fra, hvilket også kan få den fælles platform til at vakle.   

Amgros: Vi får gode priser

Flemming Sonne har som direktør for Amgros mange samtaler med industrien om Danmarks placering i hierarkiet, når det kommer til prissætning af ikke mindst dyr hospitalsmedicin. Og det er ikke hans indtryk, at et overnationalt samarbejde vil føre til de lavere priser, som eksempelvis kræftlæger forestiller sig.

”Vi får rabatter på 46 procent i snit og omsætter for over 9 milliarder årligt. Det er vores fornemmelse, at vores priser er på niveau med andre lande – så jeg tænker ikke, at det er ikke helt dårligt, hvad vi laver. Jeg synes derfor, vi har et godt udgangspunkt for det videre arbejde med de fælles nordiske forhandlinger. For vi tror på, at det i sidste ende kan skabe værdi ved at tiltrække flere leverandører og flere behandlingsmuligheder til det nordiske marked. Det er til stor gavn for patienter på et lille et marked som det danske.”

To genterapier er godkendt i nordisk fællesskab

Amgros tog initiativet i 2015 til Nordisk Lægemiddel Forum, der rummer indkøbsorganisationerne fra Island, Norge, Sverige og Danmark. De fire indkøbsorganisationer har i juni måned godkendt retningslinjer og kriterier for fælles prisforhandlinger på nye lægemidler og har allerede gennemført prisforhandlinger på genterapierne betibeglogene autotemcel (Zynteglo) og atidarsagene autotemcel (Libmeldy), der bruges til behandling af sjældne blodsygdomme.  

Flemming Sonne oplever, at man i Norden er lidt længere fremme omkring det tværnationale end i det øvrige Europa, hvor blandt andet BENELUXA-initiativet arbejder for fælles fodslag blandt en række af de mindre EU-lande. BENELUXA består af landene Belgien, Holland, Luxembourg, Østrig og Irland.

”Vi har haft dialog med BENELUXA omkring en samarbejdsstruktur, hvor man forsøger at gøre forhandlingsprocessen mere international. Men også her er det vanskeligt, da der er store forskelle mellem landene. Det politiske niveau er eksempelvis involveret i arbejdet med prisforhandlinger og anbefaling af medicin i Holland, hvilket jo er helt modsat, hvordan vi gør i Danmark. Det er så forskelligt, hvordan man går til opgaven,” siger Flemming Sonne. 

Følgende kriterier skal ifølge Amgros være opfyldt for, at et lægemiddel kan komme i betragtning til den fælles nordisk forhandling, som man i norden er blevet enige om denne sommer:

• Lægemidlet skal være nyt, en ny indikation for et allerede eksisterende lægemiddel er ikke kvalificeret.
• Lægemidlet skal være klassificeret som et hospitalslægemiddel eller et lægemiddel, som anvendes i samarbejde med hospitalerne.
• Lægemidlet skal lanceres i alle lande, der deltager i fælles nordisk forhandling.
• Alle deltagende forhandlingslande skal have fuld adgang til en vurderingsrapport af den art, som Medicinrådet laver i Danmark.
• En flad rabat er den foretrukne betalingsmodel.

Flemming Sonne tror alligevel, at man over de kommende år vil afprøve flere nye prisforhandlingsmodeller.  

Amgros og det øvrige Nordisk Lægemiddelforum vil blandt andet komme til at samarbejde yderligere og bevæge sig ud over den nuværende opstartsfase, mener direktøren. Han sætter også sin lid til, at EU i fremtiden igennem kriser og handelskrige vil blive styrket. 

”Vi er nødt til at tro på et stærkt EU på lægemiddelområdet, uanset om det er i forhold til de nyere lægemidler, eller hvad forsyningsudfordringer på ældre og meget anvendte lægemidler angår. Vi er udfordret på forsyningssikkerhed generelt, så vi er nødt til at kigge på, at EU får en stærkere stemme og måske får tiltrukket flere producenter af råvare i EU. Vi kan med fordel blive mere selvforsynende i fremtiden,” vurderer Flemming Sonne.  

Medicinrådet er ikke sikre på effekt

Også Medicinrådet, der skal vurdere om effekten af ny medicin er rimelig i forhold til prisen, udtrykker sig forsigtigt om effekten af det nordiske samarbejde, der er påbegyndt i form af FINOSE, som udarbejder fælles HTA-vurderingsrapporter af præparaternes effekt.  

FINOSE har eksisteret siden 2017, men Medicinrådet har først sluttet sig til i år. Det øgede samarbejde er udformet i en aftale mellem Medicinrådet og Det Finske Lægemiddelagentur (Fimea), Det Norske Lægemiddelagentur (NoMA) og Det Svenske Tandlæge- og Lægemiddelagentur (TLV). De danske underskrifter blev sat på aftalen i maj måned. I juni måned mødtes medlemmer fra nordiske beslutningsfunktioner også for at drøfte, om der er potentiale i at øge samarbejdet. Amgros oplyser, at en fælles nordisk forhandling i de fleste tilfælde vil kunne starte med en fælles HTA-rapport fra FINOSE. 

”Vi har fulgt det nordiske samarbejde hele tiden, og vi fandt det naturligt at slutte os til, når QALY-metoden var veletableret i vores arbejde. Alle landene har de samme udfordringer med ekspeditionstider, et stort antal sager og manglende data, så der er en teoretisk mulighed for, at vi gennem samarbejde kan arbejde mere effektivt og deles om ressourcerne,” siger Medicinrådets formand Steen Werner Hansen.

I de nordiske lande vil de forskellige råd og agenturer eksempelvis gerne tage Alzheimer-lægemidler til vurdering. ”Der er stort fokus på dem fra patienter og pårørende og stor kontrovers omkring effekt og patientgrupper. De problemstillinger vil alle lande møde. Her kunne det være rart, hvis vi nåede frem til et fælles standpunkt,” siger Steen Werner Hansen med reference til FINOSE-samarbejdet. 

I de kommende år vil fælles vurderinger på tværs af lande blive styrket gennem det europæiske samarbejde under EU's HTA-forordning. Fra januar 2025 skal der udføres fælleseuropæiske evalueringer af både medicin og medicinsk udstyr, hvor alle EU-medlemslande kan engagere sig. 

Fakta om det nordiske samarbejde

• Samarbejdet om indkøb og forhandling er primært organiseret gennem Nordisk Lægemiddelforum (NLF). Dette forum dækker forskellige fælles udfordringer vedrørende lægemidler, hvilket er afspejlet i NLF’s strategi. Medicinrådet har en plads i styregruppen, og indgår i vidensdeling om ”Nye Dyre Lægemidler”. 
• FINOSE er et samarbejde om at modtage ansøgninger/dossiers fra virksomheder og udarbejde vurderingsrapporter i fællesskab.  I nogle nordiske lande er det lægemiddelstyrelserne, der udarbejder HTA-rapporter som anvendes af regionale beslutningsfunktioner til at tage stilling til anvendelsen af lægemidlerne – i Danmark er det Medicinrådets sekretariat, der udarbejder rapporterne sammen med fagudvalgene. 
• Beslutningstagerne i Norden (NT-Rådet, Beslutningsforum og Medicinrådet) har været samlet for at drøfte muligheder for styrket samarbejde. Dette forum er nyt – der har været afholdt to møder hidtil. Dialogen har indtil nu gået på at skabe en fælles forståelse af hinandens systemer og mandat og hvorvidt der er mulige samarbejdsområder. Herunder er det drøftet, om beslutningstagerne kan være med til at styrke de eksisterende samarbejder gennem FINOSE og NLF. På disse møder har det været medlemmer af Medicinrådet, NT-Rådet og Beslutningsforum samt repræsentanter fra Island der har været med. 

Kilde: Medicinrådet