Kræftpatienter tænker sundhed bredt

Kræftpatienter spiser ikke kun gulerødder og spelt, men går også op i at nyde livet med en romkugle eller et glas rødvin. Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.

Rapporten er baseret på fokusgruppeinterviews med 11 kræftramte mænd og kvinder, der har været i et rehabiliteringsforløb på Center for Kræft og Sundhed København.

Formålet med rapporten har været at belyse og forstå, hvad kræftramte forstår ved sundhed, sådan at man kan tilrettelægge bedre og mere målrettede rehabiliteringsforløb. Rapporten viser, at de kræftramte interviewpersoner tænker sundhed bredt, fortæller Ida Holm Berner, som er videnskabelig assistent på Statens Institut for Folkesundhed.

”De vil gerne leve sundt, og de ved godt, at de eksempelvis skal undgå at drikke og ryge. Men samtidig er sundhed for dem også at nyde livet og have det godt. De fortæller, at livskvalitet hjælper dem til at holde modet oppe. Når de går en tur i skoven, spiser noget lækkert eller hygger sig med familie og nære venner, glemmer de, at de har en livstruende sygdom, og dét er sundhed for dem,” siger Ida Holm Berner i en pressemeddelelse.

Kræftpatienterne i rapporten giver samtidig udtryk for, at de er i tvivl om, hvornår det er hensigtsmæssigt at følge sundhedsanbefalingerne. De mener eksempelvis, at KRAM-faktorerne, der går på kost, rygning, alkohol og motion, er vigtige at følge, men de oplever også, at faktorerne ofte kolliderer med ønsket om nydelse, hygge og livskvalitet.

Mange patienter søger desuden informationer om kost og livsstil andre steder end de officielle kanaler, viser rapporten. De læser bøger, søger på nettet og taler med hinanden, og det kan skabe tvivl om, hvad de skal gøre for bedst at tage hånd om deres sygdom.

Ifølge rapporten har patienterne svært ved at navigere i de mange informationer, der findes, og som kommer fra meget forskellige aktører, såsom aviser, alternative behandlere og sociale medier. De efterlyser eksperter eller viden, der kan give klare, fornuftige svar.

I rapporten anbefales det derfor, at de sundhedsprofessionelle sætter større fokus på at hjælpe kræftramte med at give disse klare svar og samtidig oversætte og relatere KRAM til den enkelte borgers liv på en meningsfuld måde.