Patienter: Sådan får vi mere livskvalitet i sundhedsvæsenet

Et godt sundhedsvæsen handler også om livskvalitet, og derfor har PatientAkademiet i foråret 2023 samlet en bred vifte af patientforeninger, hvor de gennem en række møder har diskuteret, hvordan der kommer mere livskvalitet for de danske patienter ind i sundhedsvæsenet. Her er de otte anbefalinger.

En vandrejournal, en patientvejleder og mere tid til at tale med lægen, er blot nogle af de anbefalinger, patientforeningerne er enige om vil give mere livskvalitet i sundhedsvæsenet.  For selvom patienter er vidt forskellige, har de også meget tilfælles. Det står helt klart, efter PatientAkademiet har afholdt tre møder om livskvalitet, hvor en bred vifte af patientforeninger diskuterede livskvalitet i sundhedsvæsenet.  

Hvert møde har budt på tre oplæg fra sundhedsvæsenets eksperter, og bagefter har der været spørgsmål, debat og workshops. Bølgerne er gået højt, for det handler helt bogstaveligt om liv og død, men dialogen har samtidig været konstruktiv og åben. 

Helt konkret er de nået frem til otte anbefalinger, som vil gøre livet som patient bedre og nemmere. PatientAkademiet har samlet det hele i en lille publikation ’Otte veje til bedre livskvalitet for de danske patienter’. Håbet er, at de politiske beslutningstagere vil skelne til forslagene, når de lægger det puslespil, der skal blive til sundhedsvæsenet i fremtiden.

De otte forslag 

1. Der skal være adgang – dels til medicinske behandlinger, for der findes medicin, man ikke kan få i Danmark, men i vores nabolande. Og dels fordi alt for lange ventelister gør, at der ikke er adgang.
   
   
2. En vejleder for patienterne med alvorlig kronisk eller livstruende sygdom. Der er for meget information, for meget man skal huske og for meget, man selv skal finde ud af. En patientvejleder kan sikre et godt patientforløb ved at hjælpe med at forstå sygdommen, og hvad den betyder for ens liv og arbejde, økonomi og forsikringer, støtte og tilbud hos kommune og hvilke frivillige organisationer, der findes.
   
   
3. En vandrejournal – systemerne taler desværre ikke altid sammen, men en vandrejournal kan sikre, at alle informationer er nemt tilgængelige. Alle med en kronisk eller livstruende sygdom bør have en vandrejournal, hvor alle sundhedsfaglige skriver notater om patientens sygdom.
   
   
4. Bedre rettigheder for patienter og pårørende, da sygdom rammer hele familien, skal pårørendes have bedre rettigheder som for eksempel at sikre deres position på arbejdsmarkedet. Der skal også fokus på, at pårørendes livskvalitet hænger direkte sammen med patientens livskvalitet.
   
   
5. Patientuddannelse – nogle sygdomsområder har patientskoler, som patienterne oplever som meget værdifulde. Den gode erfaring skal gøres landsdækkende og professionaliseres.
   
   
6. Bedre kommunikation – kommunikationen mellem patient og sundhedsfaglige er udfordret, og patienter kan have svært ved at tage imod information på sygehuset. Derfor bør læger i almen praksis tage sig tid til samtaler og altid spørge ind til patientens generelle velbefindende. 
   
   
7. Bedre forebyggelse – der er brug for mere information om livsstilens betydning for helbredet, og hvordan livsstil kan forebygge tilbagefald.