Kæmpe-rapporter om hjernerystelse: Flere hundrede konkrete anbefalinger til danske fagfolk
20 års forskning om hjernerystelse er for første gang samlet og offentliggjort på dansk. I to mastodont-rapporter på cirka 600 sider om henholdsvis voksne og om børn og unge med hjernerystelse har Dansk Center for Hjerneskade opsamlet al væsentlig forskning på området. Rapporterne giver samtidigt flere hundrede evidensbaserede anbefalinger til fagpersoner.
Der er så mange danskere, der slår hovedet, at det ifølge lederen af Dansk Center for Hjernerystelse har karakter af en folkesygdom. Hvert år rammes godt 25.000 danskere hjernerystelser, og den behandling, de får, er tit for sen og for tilfældig. Og nogle gange forkert. For eksempel ved lægerne i dag, at den gamle anbefaling om hvile i op til flere uger efter hjernerystelsen er forkert.
Og forkert, for sen, ingen eller for tilfældig behandling kan få vidtrækkende konsekvenser for de mennesker, som har slået hovedet. Mange af dem, der får alvorlige senfølger, færdiggør ikke uddannelse og risikerer at ende på førtidspension.
"Hjernerystelse kan og skal håndteres og kan i vid udstrækning behandles," fastslår lederen af Dansk Center for Hjernerystelse, ph.d. Hana Malá Rytter.
Rapporterne har været to år undervejs, og de flere hundrede anbefalinger er baseret på grundige analyser af omkring 400 internationale studier fra 15 lande, hvor man har undersøgt og behandlet børn eller voksne med hjernerystelse. Den nye internationale forskning stammer fra USA og Canada, flere europæiske lande, New Zealand, Kina og Japan.
"Der har internationalt været en eksponentiel udvikling inden for hjernerystelsesforskningen gennem flere årtier. Vi har gennemgået al relevant forskning til dato og stiller resultater til rådighed i form af flere hundrede konkrete anbefalinger til danske professionelle. Vores håb er, at dette kommer til gavn for de godt 25.000 danskere, som hvert år rammes af hjernerystelser," fortæller Hana Malá Rytter på centerets hjemmeside.
De enkelte anbefalinger er alle præsenteret sammen med en afklaring af, hvor stærk evidens, der er for den enkelte anbefaling. Det fineste evidensniveau ’A’ er til anbefalinger, som er baseret på systematisk forskning i form af en eller flere kontrollerede undersøgelser med sammenlignelige resultater af god metodologisk kvalitet. Kort fortalt veludført forskning, som gang på gang viser samme resultat i kontrollerede forsøg. Det laveste niveau af evidens ’D’ er anbefalinger, som er baseret på konsensus blandt eksperter, klinisk erfaring, ukontrollerede casestudier eller teori.
11 danske organisationer og 21 faglige selskaber har sammen med en håndfuld individuelle nationale og internationale eksperter bidraget til arbejdet med rapporterne. Dansk Center for Hjernerystelse har i alt gennemgået næsten 1000 studier, afklaret evidens og skrevet vidensrapporterne. Undervejs har en arbejdsgruppe og to følgegrupper kommenteret og kvalificeret rapporternes kapitler, som også har været til review hos to udenlandske eksperter.
Samlet udgør de to vidensrapporter den mest omfattende publikation om hjernerystelse af sin art på dansk.
Den seneste vidensrapport om hjernerystelse er fra 2003, og anbefalingerne dengang var baseret på konsensus blandt eksperter – ikke evidens.
"Konsensus er bedre end ingenting, men evidens er langt stærkere. Hjernerystelse foregår usynligt inde i hovederne, og derfor er det sværere at håndtere end f.eks. knoglebrud. Men internationalt har man afprøvet mange forskellige tilgange, redskaber og metoder, og vores viden om hjernerystelse har flyttet sig betydeligt," fortæller Alexander Sørensen, som sammen med Hana Malá Rytter har været en hovedkraft i arbejdet med de to vidensrapporter.
Stærk evidens for, at patienter ikke skal ’inaktiveres’
"Den væsentligste forandring, som de mange anbefalinger lægger op til, er, at vi har evidens for at anbefale en aktiv tilgang til personer med hjernerystelse. I 2003 anbefalede man hvile i op til flere uger efter hjernerystelsen, men i dag kan vi ud fra evidens anbefale, at personer gradvist genoptager aktiviteter langt hurtigere. Både for at lindre symptomer og for at man kommer hurtige tilbage til dagligdagen," fortæller Alexander Sørensen på centerets hjemmeside.
Hana Malá Rytter understreger samtidig:
"Dermed ikke sagt, at patienter skal aktiveres så meget som muligt. Alle personer med hjernerystelse har en grænse, hvor der kan være for meget aktivitet, som midlertidigt kan forværre situationen. Derfor anbefaler vi altid, at fagpersoner giver en individuel vurdering og hjælper med at finde balancen mellem personens behov for hvile og aktivitet. Personer, som lider af langvarige følger efter hjernerystelse, kan have glæde af tværfagligt koordineret indsats, hvor for eksempel læger, fysioterapeuter, psykologer og andre faggrupper arbejder sammen om en tværfagligt koordineret udredning og behandling.
I en artikel på DR siger Hana Malá Rytter, at det vil være oplagt at have et ambulant center, som læger kan henvise personer med hjernerystelse til. Her skulle fagpersoner med forskellig baggrund hjælpe med at udrede patienten.
Forslaget om ambulante centre, som praktiserend læger kan henvise til, støttes af Bolette Friderichsen, der er formand for Dansk Selskab for Almen medicin.
"Jeg er hverken ergoterapeut, fysioterapeut eller psykolog. Og jeg kan ikke henvise til et samlet tilbud. Så kunne jeg forfalde til at skrive en recept, fordi det er det, jeg kan. Men det er ikke medicin, der er brug for i første omgang. Derfor er det vigtigt, at der er et tværfagligt tilbud," siger Bolette Friderichsen til DR.
Alle søger svar
Hana Malá Rytter fortæller, at Dansk Center for Hjernerystelse løbende får mange henvendelser fra fagpersoner, patienter og pårørende, som søger svar på, hvordan de ud fra tilgængelig evidens bør forholde sig til f.eks. diagnosticering og behandling.
"Det understreger blot behovet for vidensrapporterne, og vi håber, at udgivelsen kan bidrage til øget tværfagligt samarbejde og diskussion," siger Hana Malá Rytter.
Hana Malá Rytter vurderer, at rapporternes udgivelse er en god nyhed for personer med hjernerystelse og understreger, at vi endnu ikke er i mål. Der er mange områder, hvor der er behov for mere eller bedre forskning, som styrker grundlaget for behandlingen.
Begge vidensrapporter og resuméer kan gratis hentes her på Dansk Center for Hjernerystelses website:
Vidensrapport om hjernerystelse hos voksne, lang version
Vidensrapport om hjernerystelse hos børn og unge, lang version
For at sikre en større udbredelse udgives begge rapporter også i resuméer på cirka 30 siders længde målrettet fagpersonerne:
Vidensrapport om hjernerystelse hos voksne, kort version
Vidensrapport om hjernerystelse hos børn og unge, kort version
Relaterede artikler
Hovedskader øger risikoen for depression, psykoser, demens og selvmord. Et nyt dansk registerstudi...
Hvert år får 25.000 danskere en hjernerystelse. Lidt flere end hver tredje af dem har stadig sympt...
25.000 danskere får hvert år diagnosen hjernerystelse, og omkring hver tredje oplever at have senf...
Mere end 25.000 mennesker i Danmark oplever hvert år at få en hjernerystelse. 15 procent af dem li...
Mellem 10 og 15 procent af de 25.000 danskere, som hvert år får diagnosen hjernerystelse, bliver i...
Interessen for alvorlige følger af hovedtraumer er stærkt stigende blandt internationale forskere,...
