Genetisk profil skal forudsige risiko for hjerteproblemer hos psykiatriske patienter

Det er almindeligt kendt, at medicin, der påvirker hjernen, kan have bivirkninger på hjertet. Især kan nogle af disse lægemidler øge risikoen for en bestemt hjertetilstand, hvor hjertet tager længere tid end normalt at genoplade mellem slagene - noget, der kaldes for "forlænget QT-interval". En forsker undersøger nu nærmere, hvilke patienter med psykiske lidelser der har størst risiko for at udvikle denne tilstand.

Nogle mediciner kan påvirke den måde, hjertet genopretter sig efter hvert slag på, hvilket på et hjerte-EKG måles som det såkaldte QT-interval. Hvis dette interval bliver for langt, kan det føre til hjertearytmier, hvilket kan give symptomer som hjertebanken, besvimelse og i sjældne tilfælde pludselig død. Derfor er det vigtigt, at al ny medicin bliver testet for, om det kan forlænge QT-intervallet, før det godkendes til brug. Både de amerikanske (FDA) og europæiske (EMA) lægemiddelmyndigheder tillader en forlængelse på op til fem millisekunder.

Marlene Schouby Bentestuen, læge og tidligere ansat ved Kardiologisk Afdeling på Kolding Sygehus, har i sit ph.d.-projekt sat sig for at teste alle psykotropiske (psykisk påvirkende) lægemidler for at finde ud af, om man kan anvende genetiske markører til at identificere, hvilke patienter, der er i høj risiko for at udvikle QT-forlængelse.

”På trods af, at der er en opmærksomhed på risikoen, er der fortsat patienter, som udvikler forlænget QT-interval, og Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi har udarbejdet en retningslinje for, hvordan man skal forholde sig til det i klinisk praksis. Men denne retningslinje er ifølge dem selv ikke baseret på et entydigt videnskabeligt grundlag, men overvejende på konsensus, hvilket understreger, at vi mangler viden på området,” siger hun.

En sort boks

I en artikel i European Heart Journal fra 2013 anslår forskere, at antallet af tilfælde, hvor medicin (der ikke primært er hjertemedicin) fører til langt QT-syndrom, ligger mellem 1 og 10 ud af hver 100.000 mennesker. Men det er stadig et mysterium, hvorfor nogle mennesker oplever, at deres QT-interval bliver forlænget af denne medicin, mens andre ikke påvirkes på samme måde, fortæller Marlene Schouby Bentestuen.

"Langt QT-syndrom er lidt af en ’sort boks.’ Vi ved stadig ikke præcist, hvorfor nogle mennesker får lægemiddelinduceret forlænget QT-interval og udvikler arytmier, mens andre ikke gør. Jeg ønsker i min forskning at udvikle en genetisk profil, der kan være med til at identificere de patienter, der kunne være i særlig øget risiko for at udvikle forlænget QT-interval, når de modtager psykofarmaka."

Først og fremmest vil Marlene Schouby Bentestuen forsøge at fastslå, hvor mange danske patienter, der modtager de lægemidler, hvor risikoen kan være udvikling af forlænget QT-interval, og derefter vil hun fastslå forekomsten af hjertebivirkninger. Opgaven bliver også at finde og analysere de genotyper, som er typiske for patienter med forlænget QT-interval.

Støtte til medicinvalg

Marlene Schouby Bentestuen anvender en omfattende mængde data fra hele den danske befolkning, hentet fra danske registre. Hun bruger også informationer fra iPSYCH-databasen, som indeholder oplysninger om over 70.000 patienter med psykiatriske lidelser, der er blevet behandlet med psykofarmaka. For at supplere disse data, inddrager hun også oplysninger fra to andre store biobanker, UK Biobank og Estonian Biobank. Disse biobanker adskiller sig ved, at de tilbyder adgang til EKG-data, hvilket gør det muligt at identificere patienter med forlænget QT-interval direkte. Hun håber, at analyserne af data fra de tre biobanker vil afsløre bestemte genetiske mønstre. Desuden vil hun undersøge estemte mønstre eller variationer i generne, der allerede er blevet identificeret i andre projekter, for at forstå, hvorfor nogle mennesker reagerer på bestemte måder på medicin - for eksempel hvorfor nogle udvikler forlænget QT-interval fra psykofarmaka, mens andre ikke gør.

Målet er at udvikle en genetisk risikoscore, der kan støtte sundhedspersonalets valg af medicin, så man på sigt vil kunne tilbyde patienterne personaliseret medicin på grundlag af deres genotype.

"Ved at bruge genetiske data kan vi skræddersy den medicinske behandling og vælge den rigtige medicin fra behandlingsopstart. Skift af lægemidler fører ofte til lange behandlingsforløb. Men med kendskab til genotyper, der har en særlig risiko for at udvikle forlænget QT-interval og måske også livstruende arytmier, håber jeg, at vi i fremtiden kan reducere hjertebivirkningerne af psykofarmakologiske lægemidler," siger Marlene Schouby Bentestuen.

Om forskningen

• Ph.d.-projektet blev påbegyndt i september 2022 
• Projektet forventes afsluttet i august 2026
• Projektet støttes af Danish Cardiovascular Academy, Hjerteforeningen og Region Midtjylland