Ifølge Jes Søggard skyldes kapacitetsproblemerne i Midtjylland ikke, at hospitalerne, embedsfolk eller politikere er dårligere til at disponere end de andre regioner. I stedet peger han på, at Region Midtjylland hvert år går glip af mange penge på grund af en omfordeling af bloktilskud.
Professor om Region Midtjyllands massive problemer: Udligning har udsultet regionen
Når hospitalerne i Region Midtjylland har så alvorlige udfordringer med kapacitet og økonomi, at det for nogle patienter kan true deres liv eller førlighed, så hænger det direkte sammen med omfordelingen af midler mellem regionerne, mener sundhedsøkonom ved SDU, Jes Søgaard.
På baggrund af sagen om mave- og tarmkræftområdet på Aarhus Universitetshospital vedtog regionsrådet en syvpunktsplan om åbenhed om udfordringer, sikring af kritisk kapacitet og rettidighed, og heri indgår, at der på tværs af alle faglige områder skal gøres status på alvorlige udfordringer med kapacitet på regionens hospitaler.
Det er denne status, som viser en detaljeret opgørelse af alvorlige kapacitets- og ventetidsproblemer på regionens hospitaler. Den er gal inden for 26 af 37 behandlingsområder, og der er en række områder, hvor hospitalerne er usikre på, om de fremover vil kunne overholde de garanterede ventetider.
Hospitalerne i Midtjylland har alvorlige udfordringer med kapacitet og økonomi. For nogle patiente...
Ifølge Jes Søgaard er opgørelsen det tydeligste tegn på, at han og kollegerne Jakob Kjellberg og Kjeld Møller Pedersen har ret i deres påstand om, at Region Midtjylland gennem 17 år er blevet udsultet af de øvrige regioner.
“Rapporten er barsk læsning, og det er karakteristisk, at hospitaler og afdelinger er berørt over en bred kam i regionen. Det er værst på AUH og derefter Gødstrup, men alle steder er berørt. Selv patologien er ramt, og det giver også ventetid ud i de forskellige afdelinger, og er med til at gøre situationen livstruende for nogle patienter,” siger Jes Søgaard.
Patologerne melder om forlængede svartider på prøver, som i værste fald kan betyde dårligere prognose eller være livstruende for kræftpatienter. Lige nu er der en ophobning af prøver svarende til seks procent af årsproduktionen.
Neurologien er også berørt, og her viser opgørelsen fra Region Midtjylland eksempelvis, at manglen på læger og sygeplejersker betyder, at patienter venter op til 31 uger på almindelig neurolgisk udredning i regionsklinikkerne, mens ventetiden på demensudredning er oppe på 34 uger. Det fremgår af opgørelsen, at ventetiden går ud over patienternes førlighed, effekten af behandlingen og ved demens kan medføde varig funktionsnedsættelse. De neurologiske klinikker oplever desuden en stigning i patienter, der bliver henvist fra private klinikker til kontrolforløb på hospitalsklinikkerne med komplicerede tilfælde af MS eller Parkinsons sygdom.
Markant forfordeling
Ifølge Jes Søggard skyldes kapacitetsproblemerne i Midtjylland hverken, at afdelingerne, hospitalsledelserne eller regionsledelsen er dårligere til at disponere end de andre regioner. I stedet har han gennem det seneste halvandet år talt for en revision af den måde, som regionerne omfordeler deres bloktilskud på. For ifølge ham sker fordelingen på baggrund af ni principper, der utilsigtet, men markant, forfordeler Region Midtjylland.
De ni principper er sat i verden for socioøkonomisk at udligne det statslige bloktilskud, som finansierer regionernes sundhedsopgaver. Godt en femtedel af bloktilskuddet udmøntes gennem ni socioøkonomiske kriterier om befolkningens sociale, helbredsmæssige og økonomiske forhold. Resten fordeles efter regionernes befolkning opdelt i aldersgrupper.
Den seneste egentlige begrundelse for valg og vægtning af de ni kriterier fremgår af et notat fra Indenrigs-og socialministeriet i 2009. I notatet står blandt andet, at udgifterne også afspejler forskelle i produktivitet og serviceniveau, og at vægtene senest er opdateret med regnskabstal for 2006. Men produktivitetsniveauet i 2005 for sygehusene i Region Midtjylland var 6 procent over landsgennemsnit og to procent over for Region Syddanmark. Derfor kan der være en risiko for at undervurdere ressourcebehovet i Region Midtjylland og Region Syddanmark, og omvendt i de tre andre regioner.
I alt kanaliseres omkring 30 milliarder kroner i dag på kryds og tværs af regionerne for at udligne de socioøkonomiske forskelle, men på bundlinjen, når alle udvekslinger er gjort op, fremgår det af en opgørelse fra 2022, at Region Midtjylland sidste år mistede 1,2 milliarder kroner på udvekslingen. Region Nordjylland og Region Syddanmark mistede henholdsvis 130 millioner og 176 millioner kroner, mens Region Sjælland til gengæld kom ud af omfordelingen med et tilskud på 388 millioner kroner og Region Hovedstaden med et tilskud på 1,1 milliard kroner.
Hovedstaden modtog altså et et milliardbeløb svarende omtrent til det beløb, som Region Midtjylland afgav, og det store beløb kæder Jes Søgaard direkte sammen med de midtjyske hospitalers aktuelle problemer.
“Siden regionerne blev til, har Region Midtjylland blødt 13-14 milliarder kroner på omfordelingen, og Region Hovedstaden har modtaget omkring 17 milliarder kroner, og det betyder altså noget, når man skal lægge budgetter. Jeg har talt med politikere i Region Hovedstaden, der var af den opfattelse, at de taber penge på omfordelingen, og det oplever de, fordi deres andel i de seneste år er faldet, men samlet set har Hovedstaden i 17 år været den store vinder, og Region Midtjylland har været den store taber,” siger Jes Søgaard.
Otte ud af ni principper: Midtjylland skal betale
Han vurderer, at forfordelingen er utilsigtet og tilfældig, og at den sker, fordi der aldrig er blevet regnet på konsekvenserne af de ni principper. Eksempelvis koster et princip om at kompensere regioner med en høj forekomst af lejeboliger Region Midtjylland 91 millioner kroner, fordi der i regionen er relativt få lejeboliger, mens Hovestaden modtog 427 millioner kroner som kompensation for de sundhedsomkostninger, man antager, der følger med mennesker, der bor i lejebolig. I det hele taget falder det sådan ud, at alle principper på nær ét, har som konsekvens, at Region Midtjylland skal betale til fællesskabet.
Det dyreste princip for regionen er et princip om kompensation for tabte leveår. Dette punkt beregnes ud fra befolkningens middellevetid, så regioner med lav gennemsnitslevetid medfører kompensation. I Region Midtjylland er middellevetiden høj, og derfor betalte regionen i 2022 645 millioner kroner til regioner med lavere middellevetid.
Dette princip er ifølge Jes Søgaard et godt eksempel på, at fordelingen er vilkårlig, for selv om levealderen er høj, scorer Region Midtjylland mindre højt, når man måler på antallet af gode leveår. Hvis man i stedet havde valgt dette mål, skulle regionen formentlig kompenseres i stedet for at betale, vurderer han.
“Jeg vil vove den påstand, at det er lidt tilfældigt, hvordan nøglen har fordelt pengene, og det er mit indtryk, at det er noget, man ikke vidste, da man konstruerede den, for der var ikke nogen, der havde regnet det ud. Jeg har ingen mistænkt for at have haft onde bagtanker med, det er rene vilkårligheder, og det har de seneste 17 år ramt Region Midtjylland,” siger Jes Søgaard.
Siden han blev opmærksom på problemet for omkring halvandet år siden, har han drøftet det med kollegerne Jakob Kjellberg, der er sundhedsøkonom ved VIVE og professor emeritus ved SDU Kjeld Møller Pedersen. De skrev blandt andet et længere indlæg sammen i Altinget, hvor de gjorde rede for, hvorfor omfordelingen efter deres mening er usolidarisk. Dengang var afsættet skandalen med benamputationer i Region Sjælland, og denne gang forsøger Jes Søggard at rejse diskussionen på baggrund Region Midtjyllands statusrapport, der kommer på baggrund af den kræftskandale, der tidligere på året rystede regionen.
For regionens opgørelsen vidner ifølge Jes Søgaard om, at fordelingen af midler i sundhedsvæsenet utilsigtet har alvorlige konsekvenser for patienterne.
Oveni den årlige omfordeling vurderer Jes Søgaard desuden, at Region Midtjylland i de senere år også har været hårdt ramt af såkaldte effektiviseringbidrag, hvor regionen efter at have taget de nye hospitaler i Aarhus og Gødstrup i brug årligt har skullet betale 6-8 procent i afgift til Finansministeriet.
“Det er mange millioner, så regionen er hårdt ramt, og jeg har aldrig set det så tydeligt afspejlet som i den rapport, jeg modtog tidligt torsdag morgen. Jeg mener ikke, fordelingsnøglen mellem regionerne har tjent sit formål, men det er meget svært at ændre på, for de regioner, der skal afgive noget, vil selvfølgelig finde det urimeligt,” siger Jes Søgaard.
Sociokønomiske kriterier for omfordeling mellem regionerne
- Antal børn af enlige
- Antallet af enlige i aldersgruppen 65 år og derover
- Antallet af personer i lejeboliger
- Antallet af familier på overførselsindkomst
- Beregnet antal tabte leveår i forhold til den region, der har den højeste middellevetid
- Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen
- Antallen af psykiatriske patienter med diagnosen skizofreni, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen
- Antallet af indbyggere på øer uden fast forbindelse
- Befolkningstæthed