Med appen vurderer opfinder, læge Niels Kvorning, at sundhedsvæsnet kan spare to tredjedele af de nuværende udgifter, der er i forbindelse med diagnostik og behandling af melanomer (modermærkekræft) hos hudlæger, plastikkirurger og patologer.
Opfinder: App til modermærkekræft kan spare sundhedsvæsenet for en formue
En app skal hjælpe praktiserende læger til at blive bedre i stand til at håndtere hudlidelser på tværs af sektorerne. Tre regioner har allerede app’en i brug som pilotprojekt.
Med appen vurderer opfinder, læge Niels Kvorning, at sundhedsvæsnet kan spare to tredjedele af de nuværende udgifter, der er i forbindelse med diagnostik og behandling af melanomer (modermærkekræft) hos hudlæger, plastikkirurger og patologer. Praktiserende læger får dog ekstra arbejde, da de skal tage flere billeder og lave målrettet anamnese selv.
Appen består af en lærings-app (Dermloop Learn) og et hudspecifikt journalsystem (Dermloop). Lærings-app’en, hvor man kan øve sig i at diagnosticere hudkræft på over 20.000 læsioner, er gratis. Den kliniske del, hvor praktiserende læger via app’en og et dermoskop monteret på telefonen kan udveksle billeder med specialister, vil på sigt være noget, regionerne skal finansiere. Værktøjet er i brug som pilotprojekt i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark og har opnået fem-årig støtte fra Innovationsfonden
Det er allerede muligt at lave teledermatologi i praktiserende lægers eksisterende journalsystemer, men ifølge Niels Kvorning giver app’en arbejdet et væsentligt løft, der vil komme både patienter og sundhedsvæsenet til gode.
”Sammenlignet med Dermloop er de nuværende muligheder for teledermatologi lidt som at sammenligne en ellert og en TESLA. I 2022 oprettede over 200 praksisser i Region Hovedstaden 1.000 dermatologiske cases via den eksisterende løsning, der findes i journalsystemerne leveret af MedCom. På samme tid lavede blot ni praksisser 1.500 cases i Dermloop. Der er mig bekendt ingen data på, at den nuværende tele-løsning reducerer antal fysiske henvisninger, men vi kan se ud fra vores pilotdata, at Dermloop sænker antal fysiske henvisninger markant,” siger Niels Kvorning, der også er post doc på Herlev Hospitals plastikkirurgiske afdeling.
´
Jeppe Pedersen er praktiserende læge i Karlslunde. I hans klinik har praktiserende læger og uddannelseslæger brugt Dermloop i et års tid.
”Jeg vil anslå, at vi er gået cirka 20 procent ned i henvisninger til hudlæger fra vores klinik. I speciallægeudannelsen for almen medicin er der ganske lidt uddannelse i hudens tumorer og dermaskopi, og jeg er blevet meget mere sikker i mit møde med patienter, der fremviser noget på huden, som de er bekymret for. Dermed kan vi i mange tilfælde også berolige patienten med, at vi ikke har mistanke om hudkræft, og vi undgår en henvisning til hudlæge,” fortæller Jeppe Pedersen.
Op til 30 procent af alle problemstillinger i almen praksis er relaterede eller indeholder elementer af hudgener ifølge Niels Kvorning, og over 400.000 borgere og patienter bliver henvist videre til hudlægerne fra almen praksis hvert år. Flere tilfælde af almindelig hudkræft og melanom bliver ikke opdaget i tide, hvilket giver større risiko for metastatisk sygdom og dårligere behandlingsudfald. For hver gang, et tilfælde af kræftsygdom bliver fundet, bliver der i dag fjernet op til 75 godartede modermærker af praktiserende hudlæger, fortæller entrepenør-forsker-lægen.
Nemt og lidt sjovt
Thomas Nielsen har praksis nær Kongens Nytorv i København, er regionens praksiskonsulent inden for dermatologi og er blandt de første 10 praktiserende læger i Region Hovedstaden, der tog både lærings-app og journal-app i brug som led i første del af pilotprojektet. Han har efter over to år med brug af Dermloop også gode ting at sige.
"Det er nemt at bruge og også lidt sjovt. Lærings-appen er megafed, og jeg sad i lang tid hver aften og lavede opgaverne, der har en progredierende sværhedsgrad. Jeg laver færre henvisninger til specialister og tør godt klare nogle af vurderingerne selv efter at have arbejdet indgående med lærings-appen. Når jeg så alligevel stadig kommer i tvivl, opretter jeg en sag i appen, og inden for et døgn kommer der et svar fra den specialist, som er tilknyttet projektet,” siger Thomas Nielsen. Hver gang den praktiserende læge foretager en vurdering af en hudtumor, modtager han eller hun et direkte visuelt feedback af vurderingen. Lærings-app’en analyserer lægens diagnostiske mønster og målretter casene herefter. Ved hjælp af AI bliver casene målrettet, hvad lægen tidligere selv har svaret.
”Med Dermloop modtager hudlægen, plastikkirurgen og patologen bedre billeder og information, og det er en mindre bøvlet registreringsproces end den nuværende, hvor lægen i det nuværende journalsystem skal uploade billeder manuelt i journalsystemet, og billederne ofte er så dårlige, at dermatologen efterfølgende ikke kan bruge dem til at stille en konkret diagnose,” siger Niels Kvorning, der udviklede konceptet, da han var medicinstuderende.
I dag har han sideløbende med lægegerningen stiftet firmaet Melatech. Per Okkels, der er leder af Innovationsfonden og tidligere departementschef i Sundhedsministeriet, kaldte på Folkemødet i Allinge Dermloop en ”fantastisk opfindelse” under en debat om innovation arrangeret af Medicinske Tidsskrifter. Der er aktuelt over 20 klinikker i Region Hovedstaden og Region Sjælland, som bruger Dermloop.
Tager længere tid end blot at henvise
Dermloop aflaster hudlæger, plastikkirurger, patologer og borgerne, men giver lidt mere arbejde til de almen praktiserende læger, lyder vurderingen fra Niels Kvorning. De skal både tage billederne og lave en målrettet anamnese, der overvejende bliver lavet ved at klikke på en række optioner i den kliniske app.
Både Jeppe Pedersen og Thomas Nielsen er enige i, at det koster den praktiserende læge noget tid at bruge Dermloop.
"Det er hurtigere blot at henvise videre til en hudlæge,” siger Thomas Nielsen. ”Det tager lidt tid. Og problemet med os praktiserende læger er jo, at vi har forskellige interesser og evner. Hvis man skal have succes med at få det implementeret, skal der nok en såkaldt paragraf 2- ydelse/lokalaftale til, så man kan fakturere for brugen af værktøjet. Vi søgte PLO-Hovedstaden om at få lov til at bruge den ydelse, men hørte aldrig noget,” fortæller Thomas Nielsen om app’en, der også er finansieret af EU-midler, som deltagere kan søge om.
Usikkerhed: Kan klinikpersonale håndtere appen?
Dem, der bruger Dermloop lige nu, gør det for patienternes skyld, vurderer Niels Kvorning, men han slår et slag for, at brugen af værktøjet i fremtiden bliver honoreret.
"Praktiserende læger skal honoreres fornuftigt for deres arbejde med den her app, som kan spare hele sundhedssektoren penge. De skal have en eller anden honorering for deres arbejde – det vil stadig være en økonomisk gevinst for samfundet. Det skal være dem, der kan overskue det, der skal gå i gang. Hvis bare 60 procent af de praktiserende læger begynder at bruge Dermloop, så er vi godt i gang. Det er en luksus, en TESLA-model, som almen praksis kan få til rådighed til gavn for det øvrige sundhedsvæsen. Og på sigt kan en sygeplejerske potentielt overtage dele af det daglige arbejde med at bruge app’en, så det ikke bliver for stor en byrde for lægen," siger han.
Hvad opgaveglidningen angår, er Thomas Nielsen dog skeptisk, som han selv formulerer det.
"Det her er mit ansvar som læge, og det kan jo være en patient med en alvorlig sygdom som modermærkekræft, der er mødt op i vores klinik. Jeg oplevede i min klinik, at brugen af app’en ikke var så personalevenligt. Det kan selvfølgelig være anderledes i andre klinikker, hvor der måske sidder sygeplejersker med erfaring fra en dermatologisk afdeling eller lignende. Jeg kan tage fejl og er måske gammeldags. Men her og nu synes jeg ikke, man kan tørre arbejdet af på personalet. I Region Syddanmark kan det måske være, at der er så langt mellem lægerne, at man må ty til at bruge sygeplejerskerne, men så skal de måske tage billeder af samtlige modermærker på patienten og ikke kun udvælge de klinisk relevante, som jeg gør nu. Og så bliver datamængden noget større,” siger Thomas Nielsen.
Også Jeppe Pedersen fandt det utrygt at lave opgaveglidning omkring Dermloop.
"Min vurdering er, at der skal en læge ind over. Vi prøvede kort at lade det være sygeplejerskens opgave, hvor de så patienten og tog billeder via Dermloop, som vi læger efterfølgende kiggede på. Det blev utrygt for mig, for det er svært at vurdere noget på et billede alene. Vi har i vores klinik nu uddelegeret billedtagningen og den korte anamnese til sygeplejerskerne, men vi har gjort det sådan, at patienterne derefter altid skal have en fysisk opfølgende tid hos en af lægerne,” siger Jeppe Pedersen.
Over 4.000 har indtil nu downloadet lærings-appen, der også blev introduceret for praktiserende læger til et kursus på Lægedage i 2022, hvor Jeppe Pedersen deltog og blev nysgerrig på produktet. Driftsfinansieringen fra Innovationsfonden udløber i 2024, hvor der også skal forhandles ny honorarstruktur mellem PLO og RTLN.
”Det er en mærkelig situation lige nu, hvor det hele kan føles lidt diffust. Hvem skal tale Dermloops sag under PLO’s forhandlinger? Vi har dog nogle rigtig gode ambassadører og kontakt til nogle af nøglepersonerne i PLO,” siger Niels Kvorning.
Den unge forskerlæge håber, at regionerne vil huske på at gøre plads til innovation som eksempelvis Dermloop, når der skal forhandles en ny overenskomst for lægerne, så praktiserende læger ikke fremover skal gøre det her af personlig interesse og finansiere den ekstra arbejdsbyrde selv, som det er tilfældet hos både Thomas Nielsen og Jeppe Pedersen.
"Jeg håber, nogen vil huske på, at telemedicin er en vigtig del af det fremtidige sundhedsvæsen og at det her kan hjælpe både patienterne og det i forvejen hårdt prøvede sundhedsvæsen,” siger Niels Kvorning.
Relateret artikel
