Ny DR-serie om fertilitetsbehandling er stærkt og vedkommende TV

TV. Hvert ottende danske barn kommer i dag til verden ved hjælp af behandling, og danske kvinder gennemgår årligt flere end 30.000 fertilitetsbehandlinger. TV-vært og skuespiller Stephania Potalivo viser i ny informativ, munter og dybt sørgelig TV-serie, hvor barsk rejsen mod det barn, som hun og tusindvis af andre kvinder og mænd drømmer så inderligt om, kan være.

Faldende fertilitet er et stigende problem. Men selv om den ufrivillige barnløshed og antallet af par og enlige, som søger hjælp til at blive gravide vokser og vokser, så ved danskerne alt for lidt om mænd og kvinders manglende fertilitet og de fertilitetsbehandlinger, som er omgivet af tabu, skønt de er blevet en nødvendighed for så mange.

Det fastslår danske fertilitetseksperter i den desværre uhyggeligt relevante TV-serie ´Hvordan bliver jeg gravid?´ fra DR, som har valgt at sætte den livligt empatiske, tæt på filterløse og graviditetshungrende TV-vært og skuespiller Stephania Potalivo i spidsen for en afdækning af, hvorfor så mange danskere er ufrivilligt barnløse, og hvilke behandlingsmuligheder der findes.

Stephania Potalivo og hendes mand Niels Petter har ved seriens start allerede i fire år uden held forsøgt at få et barn. Og i seriens første episode ´Hvorfor kan vi ikke få børn´ opsøger den nu 36-årige Stephania Potalivo eksperternes svar på, hvorfor 20 procent af alle danske kvinder har problemer med fertiliteten, hvorfor sædkvaliteten hos danske mænd er blandt de dårligste i Europa, og hvorfor det nu er hvert ottende barn, som kommer til verden ved medicinsk hjælp. Samtidig forsøger hun og Niels Petter sideløbende i seriens i alt fire episoder at blive gravide ved hjælp af IVF-behandlinger, efter at tre insemationsbehandlinger har slået fejl.

Svarene på, hvad fertilitetskrisen skyldes, er på ingen måde entydige, men strækker sig fra kvinders alder til infektioner, overvægt, vores øgede indtag af hormonforstyrrende stoffer i for eksempel hovedpinepiller og cremer med parabener, et for stort forbrug af hash, alkohol og fedt samt en generelt usund vestlig livsstil, som kan have en negativ indflydelse på antallet af sædceller, kvaliteten og dna'et i sæden.

I seriens andet afsnit ´Når sæden er dårlig´ møder vi mænd, der ligesom Stephania Potalivos kæreste, har dårlig sædkvalitet og derfor er i fertilitetsbehandling. Mændene fortæller åbent og meget bevægende om, hvordan det er, når sæden er for ringe, og hvordan føles at være den, der er problemet, samtidigt med at alle former for behandlinger er rettet mod kvinder. Én af de medvirkende mænd, en yngre politibetjent, havde besluttet at forlade sin kæreste for at undgå at være skyld i, at hun måske aldrig blev mor.

Også Stephania Potalivos Niels Petter har det svært med dette:

”Det er sindssygt at tænke på, at det er mig, der har problemet, men det er Stephania, der skal gennemgå alt det hårde. Det er ikke en fed følelse, at man som mand ikke kan levere, og din kone skal gennemgå så meget shit,” siger Nils Petter.

I tredje episode ´Hvordan bliver jeg gravid?´ er Stephania Potalivo på besøg hos læge og forskningsleder på endokrinologisk afdeling på Herlev Hospital Martin Blomberg Jensen, som arbejder på en helt ny og banebrydende fertilitetsbehandling af mænd med for lav sædkvalitet:

”Det er jo i virkeligheden fuldstændig vanvittigt, at hvis man har et infertilt par, og manden er årsagen til infertilitet, at man så behandler kvinden for sygdom. Vi skal jo starte med at behandle dem, der er syge først, og så kan vi bagefter, hvis det ikke lykkes, overveje at behandle parret,” siger Martin Blomberg Jensen, der allerede i et mindre forskningsstudie har påvist, at han med en enkelt behandling kan forbedre andelen af bevægelige sædceller fra omkring 200 til 250 procent gennemsnitligt hos en mindre gruppe af infertile mænd med let til moderat nedsat sædkvalitet:

”Vores allerstørste håb er, at en del af de infertile mænd kan sendes tilbage i soveværelset i stedet for, at de skal ind på en fertilitetsklinik,” siger Martin Blomberg Jensen.

Fjerde og sidste program ´Hvor langt kan vi gå?´ handler om blandt andet graviditetstab, som rammer 25 procent af alle danske graviditeter. Stephania Potalivo taler blandet andet med en veninde, som har aborteret fire gange i forbindelse med sine forsøg på at blive kunstigt befrugtet. Ligesom vi også møder en kvindelig ægdonor samt en kvinde, der efter 10 års forskellige, men forgæves fertilitetsbehandlinger i ind- og udland til sidst valgte at købe sig til en rugemor i Ukraine.

Lige præcist i forhold til betaling af rugemødre i fattige lande for at få sin drøm til at gå i opfyldelse er denne serie, som ellers hævder at ville oplyse, alt for ukritisk. Her reflekteres på intet tidspunkt over lovligheden, de fysiske og psykiske risici, som rugemoren udsætter sig for, og de identitetsproblemer, som et sådant barn vil kunne opleve. Et par kritiske spørgsmål fra Stephania Potalivo ville i den grad have været på sin plads.

Men bortset fra dette er ´Hvordan bliver jeg gravid?´ særdeles seværdig og vil kunne åbne op for mange samtaler mellem ufrivilligt barnløse og deres omgivelser.  For Stephania Potalivos er ikke kun en dygtig TV-vært. Og udover at kunne charmere sine med sikker hånd udvalgte medvirkende og hernæst også sine seere, formår hun også kunsten at være nærværende og personlig uden at blive selvcentreret. Trods hun er så meget af historien selv.

Derfor er det også rørende og meget fortællende om hele problemstillingen at følge hendes og Nils Petters brændende ønske om at blive en familie, og deres tilsvarende svære forsøg på at blive gravide ved hjælp af diverse indgribende og nervepirrende behandlinger.

Parrets voldsomme opture og nedture er smertelige, og man skal være mere end almindeligt tonedøv for ikke at forstå, at ufrivillig barnløshed er blevet en folkesygdom. En videnskabeligt set langt hen af vejen endnu uforklaret kronisk sygdom, der for nogen kan opleves som et liv uden retning og mening. Og et liv, hvor den usikkerhed, der er forbundet med, hvorvidt behandlingerne nu også fører frem til et barn, kan være et personligt helvede på jord:

”Børn er for mange noget af det største, man kan opnå i livet – og det ved vi ikke, om vi får. Det kan virkelig fucke en godt og grundigt op,« siger Stephania Potalivo, der betegner sig selv som ’helt tom’, når IVF-behandlingerne ikke lykkes.

Ifølge DR er programmernes mission at oplyse, og det er da også lykkedes for seriens tilrettelæggere at hægte de medvirkende barnløses emotionelle og sårbare fortællinger op på en stor mængde fakta og velanbragte myteaflivninger.

For eksempel forklarer Henriette Svarre Nielsen, overlæge på Gynækologisk Obstetrisk afdeling på Hvidovre Hospital og professor på Københavns Universitet, at videnskaben viser, at det er forkert, når mange tror, at det er sværere at blive gravid, hvis man stresser over det. Det er også lige så forkert, hvis man tror, at det som regel er kvinden, der har problemer med at blive gravid, eftersom vanskelighederne i en tredjedel af tilfældene ligger hos kvinden, en tredjedel hos mændene, og den sidste tredjedel er ukendt. Til gengæld er det ifølge Svarre Nielsen sandt, at kvinder, der i lang tid har kæmpet med at blive gravide ved hjælp af fertilitetsbehandling, senere kan få barn nummer to på naturlig vis derhjemme.

Mest overraskende ved serien er dog nok dens overbevisende påvisninger af, hvor skræmmende lidt, forskere og eksperter reelt ved om, hvorfor mænds sædkvalitet er faldet så drastisk, hvorfor så mange i dag er ufrivilligt barnløse, og om hvad vi kan gøre ved dette dramatiske, men alligevel forholdsvis upåagtede problem. Som seer er det svært ikke at sidde tilbage med en fornemmelse af, at vi som samfund har valgt at stikke hovedet i busken, og så i øvrigt lade kvinderne bære byrderne herved.

Hvordan bliver jeg gravid kan ses her på DR

Fakta

• Barnløse får ret til seks reagensglasforsøg til at blive gravide allerede i år
• Regeringen og Danske Regioner har netop indgået en aftale, som styrker fertilitetsbehandlingen ved at give op til tre ekstra graviditetsforsøg med reagensglasbehandling. Senest 1. oktober vil landets regioner således tilbyde i alt seks forsøg til enlige og par
• Den nedsatte fertilitet er også et problem på verdensplan, hvilket har fået WHO til at klassificere ufrivillig barnløshed som en sygdom