Højt antal af helt unge har håndeksem

Der ses en høj forekomst af håndeksem blandt unge mellem 15-19 år, hvoraf mange af tilfældene ikke kan kobles til atopisk eksem eller anden underliggende hudsygdom, viser en ny dansk undersøgelse.

“Vores hænder er vores vigtigste værktøj. Derfor er det virkelig vigtigt, at man passer på sine hænder. Det kan have store og alvorlige konsekvenser at få håndeksem, og det skal man ikke underkende. Der er stor risiko for, at sygdommen bliver en kronisk lidelse, og er forbundet med stor morbiditet og nedsat livskvalitet.”

Sådan lyder udmeldingen fra Anne Birgitte Simonsen, der udover at være overlæge samt seniorforsker ved Videncenter for Allergi og klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet står bag en spørgeskemaundersøgelse om håndeksem blandt unge.  

“Vi ville gerne undersøge forekomsten af håndeksem hos unge og relaterede eksponeringer - altså udsættelser, der kan forklare eksem. Derfor spurgte vi både til håndeksem, men også til eksem i det hele taget, og hvilke påvirkninger der gav anledning til eksemet. Det overordnede var, at der faktisk var rigtig mange, som på et eller andet tidspunkt i livet havde haft håndeksem, og en del havde det også stadigvæk,” siger Anne Birgitte Simonsen. 

Hendes interesse for området opstod i forbindelse med COVID-19 pandemien, hvor hun pludselig så en masse børn i klinikken med håndeksem. 

Strenge instrukser om håndvask

“Der kom strenge instruktioner fra myndighederne om, at børn skulle vaske hænder minimum hver anden time, efter toiletbesøg, før og efter måltider, samt når de ankom og forlod institutionen eller skolen. Det var ret voldsomt, hvis du spørger en hudlæge. Vi ved fra tidligere studier, at jo hyppigere du vasker dine hænder, desto større er risikoen for håndeksem, og det så man en direkte konsekvens af efterfølgende,” siger Anne Birgitte Simonsen.

I kølvandet på studierne omkring børn med håndeksem under COVID-19 pandemien blev der derfor sendt et elektronisk spørgeskema ud til i alt 13.000 unge danskere i alderen 15-19 år, hvoraf lidt over 5.000 besvarede spørgeskemaet, svarende til omkring 40 procent.

Blandt de 5.000 unge, der blev undersøgt, havde 4,9 procent af dem håndeksem på det tidspunkt, hvor undersøgelsen blev foretaget. Når vi ser på en periode på et år, så var prævalensen af håndeksem 12,1 procent blandt disse unge. Det betyder, at omkring 605 unge ud af de 5.000 havde håndeksem på et tidspunkt inden for det seneste år. Endelig, når vi ser på hele livet, var livstidsprævalensen af håndeksem 18,3 procent.

Det vil sige, at omkring 1000 unge havde eller havde haft håndeksem i løbet af deres liv. 

“Vi ved generelt ikke meget om håndeksem for børn og unge. Man har lavet store studier om voksne, og i de artikler står der, at det er en hudsygdom, der typisk debuterer i starten af 20’erne, men man ved det faktisk ikke. Vi har nu vist, at det ofte starter tidligere,” siger Anne Birgitte Simonsen.

Over halvdelen af respondenterne havde enten fritids- eller fuldtidsjob, og mange havde såkaldt ”vådt arbejde” – et arbejde, hvor man hyppigt vasker hænder, har vandtætte beskyttelseshandsker på eller har hyppig kontakt med vand, fødevarer, sæbe eller rengøringsmidler. Ifølge Anne Birgitte Simonsen kan en del af forklaringen derfor formentlig findes i erhvervsmæssige eksponeringer.

Overraskende resultat

I undersøgelsen fandt man også, at 64,6 procent af tilfældene ikke var associeret med atopisk eksem. Og det var et overraskende resultat, lyder det fra Anne Birgitte Simonsen, fordi man ofte tolker håndeksem hos børn og unge som atopisk eksem. 

“Det er et estimat, fordi der selvfølgelig er nogle usikkerheder forbundet med metoden, men det indikerer i hvert fald, at der er et problem, og at vi også skal lede efter andre årsager til, hvorfor unge mennesker får håndeksem,” siger Anne Birgitte Simonsen. 

Som Anne Birgitte Simonsen nævner, kan der ved en spørgeskemaundersøgelse som denne være mulige fejlkilder, der gør, at tallene er højere i undersøgelsen end i virkeligheden.

For eksempel kan man rejse spørgsmål om, hvor valide svarene er, når det er patienten selv, der har besvaret og vurderet sin sygdom, i modsætning til hvis det var en klinisk undersøgelse, hvor en læge havde vurderet håndeksemet. Derudover kan der være en selektionsbias, i og med at respondenterne ofte vil have en tendens til at besvare spørgsmål om et emne, som relaterer sig til dem. Det kan føre til en overestimering, fordi forskerne ikke kender til dem, der ikke har besvaret spørgeskemaet. 

Validiteten støttes

“Der er en risiko for, at tallene er høje, fordi vi har fået fat i mange af dem med eksem, men estimatet for for eksempel antallet med atopisk eksem passer med tidligere studier, hvilket støtter validiteten af vores estimat af antallet med håndeksem. En spørgeskemaundersøgelse er typisk det første skridt, hvis man vil prøve at belyse et område, og om der er et problem. Det har vi jo identificeret, at der er her,” siger Anne Birgitte Sørensen. 

Næste skridt vil forhåbentlig være et klinisk studie. Foreløbig er der dog nogle nye resultater på vej fra denne undersøgelse, der peger på nogle af årsagerne til, hvorfor unge udvikler håndeksem. 

“Jeg kan sige så meget, at unge har et massivt forbrug af kosmetiske produkter, der giver kontakteksem,” siger Anne Birgitte Simonsen.