"Vores studie viser, at det kun koster godt 50.000 kr. at vinde et ekstra leveår, hvilket er uhyre billigt. Vaskulær screening er således betydeligt mere omkostningseffektivt end for eksempel vores nationale kræftscreeningsprogrammer,” siger professor i sundhedsøkonomi ved Aarhus Universitet, Rikke Søgaard.
Sundhedsøkonom: Screening for hjertesygdom giver rigtig god mening
Screening for hjertekarsygdom vil give rigtig god mening. Både sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk endda endnu mere end de eksisterende screeningsprogrammer for kræft og andet.
Det fremgår af det danske studie, VIVA.
”At screene for udposninger på legemspulsåren, åreforkalkning og forhøjet blodtryk er meget simpelt og vil give rigtig god mening både sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk. Det vil spare mange for de alvorlige konsekvenser af hjertekarsygdom og redde mange liv,” siger professor i sundhedsøkonomi ved Aarhus Universitet, Rikke Søgaard.
VIVA-studiet omfattede alle mænd på 65-74 år fra Region Midtjylland i perioden 2008 til 2011, hvor gruppen, der blev randomiseret til screening, blev inviteret til en kort procedure med scanning af aorta og måling af blodtryk. Resultatet blev et sparet liv for hver 169 mænd, der blev inviteret – svarende til syv procents reduktion af mortalitetsrisikoen. Og så markant et resultat er aldrig før set i generelle befolknings-screeningsprogrammer, ifølge professor og karkirurg ved Odense Universitetshospital, Jes Lindholt, som designede studiet.
Et positivt regnestykke
Fordelene ved vaskulær screening er altså betydelige mht. sparede liv. For hvert år man screener 65-årige danske mænd, reddes 171 liv. Samtidig er metoden meget enkel og billig. Og set i et økonomisk perspektiv giver kombinationen et særdeles positivt regnestykke.
”Vores studie viser, at det kun koster godt 50.000 kr. at vinde et ekstra leveår, hvilket er uhyre billigt. Vaskulær screening er således betydeligt mere omkostningseffektivt end for eksempel vores nationale kræftscreeningsprogrammer,” siger Rikke Søgaard.
Hun forklarer det bl.a. med, at man ved denne form for vaskulær screening kun behøver at screene én gang, ligesom det er meget simple teknologier, der kræves - nemlig en ultralydsscanner og en blodtryksmåler. Desuden er undersøgelsen hurtig og kan klares f.eks. ved hjælp af små mobile enheder. Og endelig er den forebyggende medicin, der skal i spil i de tilfælde, hvor screeningen viser behov for det, generiske præparater, som ikke koster ret meget. Lidt dyrere vil den forebyggende kirurgi være, som i enkelte tilfælde skal til, men til gengæld sparer man så i nogle af disse tilfælde noget endnu dyrere akut kirurgi.
I dag er ren AAA-screening (udposninger på legemspulsåren) rutine i f.eks. både Sverige og England – bl.a. baseret på evidens fra en tidligere dansk undersøgelse. Herhjemme har Sundhedsstyrelsen længe trukket tiden ift. en lignende beslutning om at screene danske mænd. Men med resultaterne fra VIVA og de mere detaljerede sundhedsøkonomiske resultater, som forskerne snart fremlægger, mener Rikke Søgaard, at der nu er basis for, at politikere og myndigheder herhjemme kan træffe en afgørelse om vaskulær screening.
”Jeg ser rigtig gode argumenter for at indføre netop denne tre-trins screening, som VIVA har forsøgt sig med. Men det er selvfølgelig op til Sundhedsstyrelsen og politikerne,” siger hun.
Opfølgende studie på vej
VIVA-studiet er allerede i fuld gang med at blive fulgt op af et nyt studie, DANCAVAS, der omfatter forsøg med screening for endnu flere hjertekar-forhold, herunder hjerterytme, kolesterol og blodsukker.