LVS: Rekruttering uden om de faglige selskaber svækker legitimiteten
Medicinrådet har foreslået at lade Regionerne pege på formandskandidater til rådets fagudvalg uden om De Lægevidenskabelige Selskaber, LVS.
Og det falder ikke i god jord hos formand for LVS, Henrik Ullum. Rekruttering via regionerne vil sætte Medicinrådets legitimitet under pres, mener han.
”Forslaget er bekymrende. Vi er glade for den faglige indflydelse, og den legitimitet, vi bidrager med til Medicinrådet. Da Medicinrådet blev skitseret, var folk bange for, at det kunne blive en stor spareøvelse, og vores deltagelse var en måde at sikre, at rådets arbejde repræsenterer en brede faglighed med legitimitet ud i de faglige miljøer,” siger Henrik Ullum.
Forslaget er bare et af flere løsningsforslag, som Medicinrådet har sendt til Danske Regioner, efter at regionerne har bedt Medicinrådet redegøre for en række kritikpunkter fremsat af Lægemiddelindustriforeningen (LiF).
Medicinrådet har foreløbigt etableret 16 arbejdende fagudvalg, og en lille håndfuld nye indstillinger betyder formentlig, at fagudvalgene for gigtsygdomme, nefrologi og Duchennes muskedystrofi snart bliver arbejdsdygtige, men inden for sygdomsområderne brystkræft, lungekræft og kræft i æggestokkene er det endnu ikke er lykkedes at finde formænd og medlemmer nok til at påbegynde arbejdet, og de mange uarbejdsdygtige udvalg er baggrunden for LiF’s klage til Danske regioner.
LVS skal pege på formandskandidaterne, men kombinationen af skrappe habilitetskrav og en stor arbejdsbyrde, som der ikke skabes rum til i den kliniske hverdag, har ifølge Henrik Ullum gjort det svært for de faglige selskaber at finde kandidater inden for de mindre sygdomsområder. En løsning uden om de faglige selskaber er dog heller ikke attraktiv, og Henrik Ullum mener, at den udsigt vil få de sidste faglige selskaber til at stampe kandidater op af jorden.
”Det kan godt være, at det er svært at lave så hurtig en udpegning, og at arbejdsforholdene i udvalgene ikke er optimale, men alternativet med at regionerne skal lave udpegningen er heller ikke en attraktiv løsning for de faglige selskaber. Med kniven for struben må der komme nogle forslag nu, for ellers er der andre, der løser opgaven. Situationen er den, at vi må byde ind eller melde fra, og sat i det dilemma vælger vores medlemmer at byde ind,” siger Henrik Ullum.
Regionernes fordel i forhold til at rekruttere vil ifølge Henrik Ullum være, at de både har mulighed for at lægge ledelsespres på folk og for at sikre arbejdsforhold, der gør det lettere at tage opgaven sig. Til gengæld har regionerne en økonomisk interesse i Medicinrådets beslutninger, som vil svække legitimitet ved formandskaberne.
”Selvfølgelig vil regionerne kunne lægge noget mere ledelsespres på og vil også bedre kunne give forhold, der gør det muligt at deltage. Det kan være en fordel, men der er en risiko for, at noget af den faglige legitimitet går tabt. Dybest set kan regionerne pege på de samme kandidater, som de faglige selskaber peger på, men jeg mener, at udvælgelsesprocessen er vigtig, og med forslaget går Medicinrådet på kompromis med legitimiteten i processen,” siger Henrik Ullum.
Medicinrådets fire løsningsforslag fra dagsorden til næste møde i dag, torsdag
- Regionerne kan anmodes om at indstille formænd til fagudvalgene. Det er en vigtig forudsætning for Medicinrådets arbejde, at der fra uafhængige sagkyndige organisationer indstilles kvalificerede kandidater til de vigtige funktioner som fagudvalgsformænd. Medicinrådet er imidlertid sårbart overfor den eksisterende model, hvor LVS, som den eneste instans der pt. kan indstille formænd til fagudvalgene, i syv tilfælde tilsyneladende ikke har været i stand til at finde habile formænd blandt organisationens medlemmer. Det er nødvendigt, at Medicinrådets kommissorium justeres, så LVS ikke er den eneste organisation, der kan anmodes om at indstille formænd til fagudvalgene. Konkret foreslår Medicinrådet, at denne kompetence udvides til at omfatte adgang til at anmode om ujavascript:;dpegning af regionerne, som Medicinrådet finder vil være velegnet til at løse denne opgave.
- Regioner indstiller fagudvalgsmedlemmer til tiden. Hidtil har det også været hindrende for igangsættelse af nogle fagudvalg, at der ikke er blevet udpeget et tilstrækkeligt antal medlemmer fra regionerne. Medicinrådet finder at det er af afgørende vigtighed, at dette ikke er en fortsat udfordring. Medicinrådet forventer, at Danske Regioner og de danske regioner finder en løsning, så Medicinrådet kan varetage sine opgaver.
- Hurtigere proces. Medicinrådet foreslår, at der indføres en ny kortere proces for vurdering af nye lægemidler/indikationer som på forhånd af Rådet og ansøgeren kan anerkendes som ligestillede med allerede anvendte lægemidler på et givent terapiområde. De indledende sagsbehandlingstrin kan udelades, og lægemidlet/indikationen kan føres direkte frem til en ligestilling med eksisterende lægemidler/indikationer og med efterfølgende udbudsrunde. Herved kan sagsbehandlingen forkortes betydeligt.
- Mulighed for udvidet clock-stop ved særligt avancerede faglige problemstillinger. Samlet set kan Medicinrådet i en normal proces overholde 12 ugers fristen for behandling af nye lægemidler, og Medicinrådet bestræber sig på at gennemføre dette i alle sager, hvor det er muligt, uden at kvaliteten i arbejdet kompromitteres. Der er dog ingen tvivl om, at det er en meget stram tidsplan, og at processen er påvirkelig af udefrakommende faktorer, som Medicinrådet ikke er i stand til at styre. Rådet har eksempelvis ikke mulighed for at drøfte en særlig vanskelig vurdering på et efterfølgende rådsmøde, og hverken Rådet eller fagudvalget har mulighed for at indhente nye oplysninger eller kvalificere data yderligere. Det snævre tidskrav på 12 uger giver dermed risiko for en forringelse af kvaliteten af Medicinrådets anbefalinger, hvilket ikke er optimalt for hverken patienter eller regioner. Medicinrådet bestræber sig på at levere høj kvalitet inden for den fastsatte tid, og er ikke i tvivl om, at ikkediskuterbar høj faglig standard og integritet er grundlaget for den gode anbefaling, som efterleves på sygehusene. Der vil dog være en række sager, hvor Medicinrådet må prioritere kvalitet fremfor hurtighed af hensyn til både patienterne og samfundet. Derfor anmoder Medicinrådet Danske Regioner om, at i sager, hvor der er behov for yderligere kvalificering af beslutningsgrundlaget, kan Medicinrådet taget et udvidet clock-stop i brug, der f.eks. vil muliggøre et yderligere rådsmøde, eller en uddybende faglig dialog mellem Rådet og fagudvalgene i sager med tilspidsede faglige problemstillinger. Med den ovenfor skitserede tidsramme vil Danmark fortsat være blandt de hurtigste af de lande, vi normalt plejer at sammenligne os med.
Kilde: Medicinrådets dagsorden