Medicinrådet ændrer praksis for at dæmme op for arbejdspres

Med udsigt til et uventet stort arbejdspres har Medicinrådet sendt et såkaldt ’orienterende notat’ til Danske Regioner, hvor rådet gør opmærksom på, at det vil justere nogle uhensigtsmæssige arbejdsgange.

Formålet med justeringerne er at sikre, at ansøgninger om ibrugtagning af medicin behandles inden for de udstukne tidsrammer, fortæller den ene af Medicinrådets formænd Steen Werner Hansen.

”Vi har sendt en orientering til Danske Regioner om, at vi justerer nogle arbejdsgange ud fra de praktiske erfaringer, vi har fået indtil nu. I notatet giver vi nogle eksempler på nogle områder, hvor vores interne arbejdsgange ikke rigtigt giver mening, og hvor vi mener, at vi godt kan justere lidt for at få et bedre flow i vores behandlinger af ansøgninger,” siger Steen Werner Hansen.

Justeringerne drejer sig blandt andet om, hvornår lægemiddelfirmaer kan indsende en ansøgning om national ibrugtagning af deres lægemiddel. Medicinrådet vil ændre det, så firmaerne fremover kan ansøge fra det tidspunkt, hvor Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, kommer med en ’positive opinion’, i stedet for at skulle vente på EU-Kommissionens endelige godkendelse cirka tre måneder senere.

Herudover vil Medicinrådet gerne undgå at skulle bruge for meget tid på at vurdere, om lægemidler og indikationsudvidelser, der er relevante for ganske få personer, skal indføres som standardbehandling.

”Det handler f.eks. om sygdomsgrupper, hvor et firma ansøger om en indikationsudvidelse, som ikke får nogen som helst betydning for brug af lægemidlet, og hvor det er ganske få patienter, der vil skulle behandles. Det har vi blandt andet diskuteret ud fra en sag om hiv/AIDS-behandling af børn, hvor lægemidlet vil være relevant for under ti personer om året. Jeg mener ikke, at firmaet behøver søge om ibrugtagning til den indikation, for et barn med hiv vil få den medicin, der er godkendt,” siger Steen Werner Hansen og uddyber:

”Når der har været afholdt et udbud, og der er fastlagt nogle priser, er det det, man går ud med, også ved en indikationsudvidelse. Hvis man har tre patienter, som er målet for en indikationsudvidelse, er det svært at forestille sig, at det skulle påvirke noget som helst i den større sammenhæng. Vi tænker blandt andet i, om vi kunne have nogle ’fast track-processer’ til den slags sager.”

Holder sig inden for rammerne

De justeringer, som Medicinrådet vil foretage, holder sig inden for rådets kommissorium og Folketingets syv prioriteringsprincipper for sygehusmedicin, understreger Steen Werner Hansen.

”Når nu vi har fået en opgave og en metodehåndbog leveret fra Danske Regioner, synes vi, at det er god praksis at melde ud til vores ophavsgiver, at det vil være fornuftigt at justere på nogle ting, på baggrund af de erfaringer vi har gjort os. Det kan vi godt gøre samtidig med, at vi holder os inden for de principper, der er lagt til grund for rådet,” siger han.

Fordi Medicinrådet ikke går ind og ændrer i kommissoriet, behøver rådet ikke grønt lys fra Danske Regioner til at foretage ændringerne, fortæller Steen Werner Hansen:

”Vi ændrer ikke på noget gennemgribende i forhold til kommissoriet, vi justerer nogle arbejdsgange. Det, mener vi ikke, er af sådan en størrelse, at det behøver en politisk godkendelse. F.eks. har jeg svært ved at forestille mig, at nogen vil være imod, at man flytter den endelige ansøgning tre måneder frem til det tidspunkt, hvor EMA udtaler en positiv opinion.”

Steen Werner Hansen forventer, at Danske Regioner orienterer om notatet fra Medicinrådet på det kommende bestyrelsesmøde i Danske Regioner 22. maj.