Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Bispebjerg mangler byggetilladelser: Kan koste kvart milliard kroner

Bispebjerg Hospital har ansøgt Københavns Kommune om seks dispensationer fra den eksisterende lokalplan for at kunne realisere det planlagte byggeri af et akuthus. Hvis ikke de gives, kan det få fatale konsekvenser for byggeriet ifølge hospitalets egen ledelse.

Det skriver Jyllands-Posten.

Beslutter kommunen at udarbejde et tillæg til lokalplanen frem for at give dispensationer, vil det forsinke byggeriet med et år, og det vil i forhold til mistet driftseffektivisering, og at 150 rådgivere i et år ikke kan komme videre koste ialt ca. en kvart million kroner.

Da ledelsen på Bispebjerg Hospital i 2015 tog den beslutning, at KHR Arkitekter skulle vinde arkitektkonkurrencen, blev det ellers i høj grad forklaret med, at projektet fra det konkurrerende firma C. F. Møller krævede dispensation fra lokalplanen, og at det var for stor en risiko at løbe, for uden en sådan ville det kunne betyde en ekstraomkostning på 50-75 mio. kr., lød det fra hospitalsledelsen.

»At man fravalgte et projekt, fordi det krævede en dispensation, og nu bygger et projekt, som kræver seks dispensationer, er helt hen i vejret," siger Niels Høiby (LA), regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden, til Jyllands-Posten.

Bispebjerg Hospital vil ikke kommentere sagen overfor avisen.

 



Tags: Bispebjerg, Niels Høiby, byggetilladelser, lokalplan

Del artikler