Enigt folketing vil have ny tandlægeordning

Udgifterne til de privatpraktiserende tandlæger løber løbsk.

Voksentandplejen er i dag reguleret via en overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Tandlægeforeningen. Men økonomien i den nuværende overenskomst – som blev aftalt for tre år siden - hænger ikke sammen, og alene i 2017 er budgettet overskredet med cirka 300 mio. kroner, hvilket svarer til ca. 20 pct. af den aftalte økonomiske ramme. I et halvt år har Danske Regioner og Tandlægeforeningen forhandlet om en ny overenskomst, men forgæves, og Danske Regioner har nu anmodet politikerne på Christiansborg om at tage skridt til at finde en løsning på de løbske udgifter på området.

Og det har de gjort.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har lavet en aftale om at sætte gang i et arbejde med at gentænkte voksentandplejen i Danmark.

Samtidig har Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) opsagt den nuværende overenskomst om tandlægehjælp med ikrafttræden den 1. juni 2018.

”Parterne har forhandlet i et halvt år, men forhandlingerne er desværre brudt sammen. På den baggrund er jeg glad for at der er en bred politisk vilje til at afsøge nye veje og en helt anden model på tandlægeområdet fremover”, siger Ellen Trane Nørby til Sundhedsministeriets hjemmeside.

Næsten alle voksne danskere er røde eller gule

Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 en national klinisk retningslinje for, hvor ofte danskerne skal i tandlægestolen. Den kliniske retningslinje blev implementeret via et forløbsdiagram, hvor raske patienter kategoriseres som grønne, mens syge patienter kategoriseres som gule eller røde. Hvor ofte de skulle til kontrol afhang så af, om de var røde, gule eller grønne.

Men hele 80 pct. af danskerne står opført i tandlægernes arkiver som gule, otte procent som røde og kun 12 procent som grønne. Det vil sige, at over 90 procent står til at have en aktiv tandsygdom, som kræver en særlig forebyggende og behandlende indsats. Det synes både Sundhedsstyrelsen og politikerne er alt for mange taget i betragtning af, at den danske befolkning generelt vurderes til at have en god tandsundhed. Sundhedsstyrelsens måltal fra 2017 siger, at kun 43-48 procent af danskerne tilhører den ’gule’ kategori og hele 45-50 procent den grønne.
Samtidig viser en evaluering fra november 2017 fra Sundhedsstyrelsen af den kliniske retningslinie en massiv stigning i tandlægernes brug af to ydelser - nemlig ’individuel forebyggende behandling’ og ’tandrodsrensning’ i perioden fra gammel overenskomst til ny overenskomst.

Skeler til andre lande

I gentænkningen af voksentandplejen i Danmark og arbejdet med at finde en ny model kommer partierne og arbejdsgruppen til at skele til andre lande, og der skal etableres et grundigt overblik over de forskellige tilskudsordninger, der findes. Det forventes, at arbejdet afsluttes i 2019. Indtil da sikres patientens ret til tilskud ved hjælp af et hastelovforslag, som fremsættes i løbet af foråret.

”Vi skal have mere tandsundhed for pengene, og det gælder både for det offentlige og den enkelte - ikke mindst fordi danskerne generelt har en god tandsundhed, og derfor forekommer det forkert, at det at gå til tandlæge i Danmark er dyrere end i vores nabolande,” siger Ellen Trane Nørby, der ligesom de øvrige aftalepartier er optaget af, at et nyt system tager højde for social ulighed:

”Det betyder bl.a., at egenbetalingen ikke må blive større end den er nu, og at vi skal være bedre til at sikre overgangen fra børne- og ungetandplejen til voksentandplejen. Vi skal ikke tabe de unge på gulvet, men sørge for, at de kommer med over og fortsætter de gode vaner med at gå regelmæssigt til tandlæge,” siger hun.

Tandlægerne positive - og ærgerlige

Tandlægeforeningens formand Freddie Sloth-Lisbjerg ser positivt på Folketingets planer om at tænke i helt nye baner inden for tandplejen.

"Vi har i årevis arbejdet for en bedre tandpleje, så det er glædeligt, at samtlige Folketingets partier nu lige som os vil gøre mere for at styrke overgangen fra børne- og ungdomstandplejen til voksentandplejen og for at sikre socialt udsatte sundere tænder. Jeg håber, at man på Christiansborg så også vil have modet til at kigge nærmere på, hvordan brugerbetalingen inden for sundhedsvæsenet er fordelt," siger Freddie Sloth-Lisbjerg til Tandlægeforeningens hjemmeside.

Men selv om han glæder sig, er han også ærgerlig.

"Når man nu gerne vil udvikle og tænke nyt, er det ærgerligt, at det skal ske nu på baggrund af et sammenbrud i nogle overenskomstforhandlinger, som har været meget vanskelige, fordi regionerne mangler 300 mio. kr. i overenskomstens økonomiske ramme. Inden for tandplejen er der pga. den store egenbetalingsandel en række fundamentale problemer med social ulighed, og dem kunne man have taget hånd om for længe siden," siger Freddie Sloth-Lisbjerg.

Den almindelige dansker vil ikke mærke nogen forandring her og nu. Man kan gå til tandlægen, som man hele tiden har gjort det, og man er stadig tilskudsberettiget, som man hele tiden har været det.