Kontroversielle data dokumenterer sammenhæng mellem BMI og arbejdsmarked

En dansk, kontroversiel undersøgelse dokumenterer, at personer med et BMI over 30 tjener mindre og modtager flere sociale ydelser end andre.

Da ”The Socioeconomic Burden of Obesity” blev publiceret i begyndelsen af 2017, mødte undersøgelsen kritik for at stigmatiserere overvægtige.

Men tal er nødvendige input for dem, der skal handle på dem, understreger forfatteren bag, professor Jakob Kjellberg, nu et år efter undersøgelsens offentliggørelse og den efterfølgende debat.

Da VIVE i januar 2017 publicerede studiet ”The Socioeconomic Burden of Obesity”, som sammenstiller BMI med både comorbiditet og forskellige økonomiske parametre, var der kritiske røster.

Skal vi nu igen høre, hvor meget de overvægtige danskere belaster samfundsbudgetterne? Endnu et stempel på en i forvejen svag gruppe, lød kritikken.

Foruden stigning i forekomst af sygdomme, der følger med overvægten, diabetes og hjerte-kar-sygdomme, dokumenterer undersøgelsen nemlig også tydelig sammenhæng mellem overvægt og øgede arbejdsmarkedsrelateret omkostninger.

Blot et enkelt BMI-point over 30 medfører både nedgang i personlig indkomst og øgning i udgifter til sociale ydelser. Og overvægtens økonomiske effekt på arbejdsmarkedet vejer desuden tungere end de samfundsøkonomiske udgifter til sundhedssystemet.

”Undersøgelsen er unik, fordi den i modsætning til tidligere udenlandske undersøgelser, bygger på en stor repræsentativ stikprøve kombineret med reelle data fra registrene,” siger professor og programleder for sundhed i VIVE, Jakob Kjellberg, som er undersøgelsens hovedforfatter.

”Resultaterne skal ses som et input til at vurdere, hvordan man bedst prioriterer og vurderer, hvilke behandlingsformer eller interventioner, der giver størst effekt for laveste omkostninger” siger han.

”Udregningerne skal ikke blandes sammen med den lige ret til behandling, som er en hjørnesten i vores sundhedslovgivning.”

Solidt statistisk grundlag

Det danske studie er ikke det første af sin art. Det er veldokumenteret i andre udenlandske studier, at overvægt koster på samfundsbudgetterne. Men at der desuden er en direkte sammenhæng mellem BMI og arbejdsrelaterede omkostninger, som f.eks. indtægt, fravær, produktionsnedgang og udgift til sociale ydelser, er indtil nu mindre belyst.

”Vores undersøgelse viser ikke så meget nyt, men den adskiller sig fra tidligere udenlandske data, fordi vi, i modsætning til andre lande, i Danmark har mulighed for at trække på data om helbred, medicin, arbejdssituation og indkomst fra det nationale register og at kombinere disse oplysninger med survey data om vægt og højde på CPR numre,” siger Jakob Kjellberg.

”Det gør det muligt at identificere overvægtige personer og linke dem individuelt med den øvrige information og dermed udregne både direkte og indirekte omkostninger på et sikkert grundlag.”

Viden eller stigmatisering

Det er således ikke fordi, der mangler data, som viser, at et stigende antal overvægtige belaster samfundsbudgettet. Men til spørgsmålet om, hvorvidt den nye undersøgelse indebærer et etisk dilemma i form af yderligere stigmatisering af overvægtige danskere, siger Jakob Kjellberg:

”Det er en misforståelse af undersøgelsen. Vi har ingen intentioner om at hænge overvægtige ud som en økonomisk belastning. Vi er forskere, der bidrager med en grannål af viden til den store tue, og problemerne bliver jo ikke mindre af, at vi ikke måler dem. ”

Forskernes opgave er ifølge ham at komme med input, der kan give beslutningstagere et bedre grundlag at handle på og redskaber til fremadrettet at prioritere indsatsen.

”Set i et makroperspektiv kan resultaterne således være en hjælp i overvejelsen om at øge ressourcerne til forebyggelse og behandling af overvægt for at spare på de arbejdsmarkedsrelaterede omkostninger,” siger han.

Økonomiske bivirkninger

På mikroprioriteringsområdet kan undersøgelsens resultaterne ifølge Jakob Kjellberg også bidrage til at prioritere, hvilke varer sundhedssystemet skal have på hylderne, og hvor indsatsen skal lægges, om man vil prioritere operationer, diætister eller f.eks. fatcamps, hvilke nye præparater, der skal tages i brug måske på bekostning af andre etc.

”Når en behandling lanceres, vil det i det samlede regnskab medføre overvejelser om, hvorvidt effekten og bivirkningen står mål med hinanden,” siger han.

”Hvis et nye produkt, som har samme effekt på den underliggende lidelse, er knyttet til en mindre vægtøgning, men også er dyrere, kan man lave en bredere analyse. For økonomi er også en slags ”bivirkning”. Skal man tilføre flere midler til et område i sundhedsvæsenet, skal der spares et andet sted. Undersøgelser som vores kan således bruges til en bredere vurdering af effekter og bivirkninger i forskellige scenarier, herunder også, om det nye dyrere produkt faktisk sparer ressourcer andre steder.”

Men det er vigtigt at holde tingene skarpt adskilt, understreger Jakob Kjellberg. ”I sundhedssektoren og hos den praktiserende læge spiller vores resultater ingen rolle. Her handler det kun om at hjælpe, ikke om at vurdere, hvorvidt det nu kan betale sig i forhold til patientens produktivitet.”