Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Lægeformand: Jens-Christian Holms kritik af Lægeforeningen rammer forbi

Formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, melder hus forbi i forhold til kritikken fra fedmelæge Jens-Christian Holm, som mener, at Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen i meget høj grad svigter overvægtige.

{snippet tunge}

Jens-Christian Holm mener, at Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen skal komme i gang med at forstå, hvorfor det er så svært for overvægtige at tabe sig.

"Sundhedssystemet forbryder sig mod lægeløftet ved ikke at have sat sig ind i teorierne om fedtmassen. Selv om der findes mere end 32.680 publikationer om hormonet Leptin i de internationale tidsskrifter, tager man det ikke alvorligt, men bliver ved med at give de overvægtige skylden for deres sygdom og ignorer og svigter dem på alle niveauer uden at leve op til de lægeetiske regler, som Lægeforeningen selv har udstukket," siger Jens-Christian Holm.

Men Andreas Rudkjøbing mener ikke, at Lægeforeningen kan bebrejdes, at nogle giver overvægtige skylden for deres overvægt og ikke anerkender overvægt som en sygdom.

”Jens-Christian Holm kommer ind på en vigtig problemstilling, men Lægeforeningen beskæftiger sig ikke med, hvilke tilstande, der kan komme i hvilke sygdomskategorier. Det er de videnskabelige selskaber og i sidste ende Sundhedsstyrelsen, der sygdomsklassificerer,” siger Andreas Rudkjøbing.

”Jeg synes, at jeg selv er meget opmærksom på mit sprogbrug, når jeg taler om såkaldte livsstilsproblemer som f.eks. rygning og alkohol – at der kan være bagvedliggende faktorer som f.eks. stofskifteproblemer. Jeg anerkender, at folk ikke bare lige kan lægge deres vaner om, og der kan være fysiske tilstande, som gør det meget svært,” siger han.

 

LÆS MERE:

Tags: Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, Sundhedsstyrelsen, overvægt, Jens-Christian Holm

Del artikler