Store forskelle i forekomsten af senfølger hos kræftoverlevere

Næsten alle organsystemer kan påvirkes af kræftbehandling, og der er stor variation i forekomst og manifestation af senfølger hos kræftoverlevere.

Det konkluderer en rapport fra Sundhedsstyrelsen omhandlende landtidskonsekvenser af kræft og kræftbehandling.

Afdækningen består blandt andet af en statistisk analyse af overlevelsen hos 152.224 danske kræftoverlevere, der er diagnosticeret fra 1. januar 2009 til 31. december 2014, samt betydningen af sociodemografiske og helbredsmæssige forhold på overlevelsen. Afdækningen baserer sig også på en systematisk søgning af international og national videnskabelig litteratur, der er publiceret i perioden 2000-2017 omhandlende senfølger efter kræft og andre forhold af betydning for kræftoverlevere. I alt blev 239 publikationer udtaget.

Gennemgangen viser, at nogle senfølger er specifikt knyttet til de enkelte behandlinger og rammer særlige organer eller kræftpatienter, mens andre senfølger er mere universelle og rammer mere bredt. Sammenfattende lyder det i rapporten, at det er sandsynligt, at majoriteten af kræftoverlevere vil opleve senfølger i årene efter kræftbehandlingen. Mange af disse vil være milde og håndterbare, men en del af kræftoverleverne vil opleve svære senfølger, som kan have stor betydning for den enkelte kræftoverlever.

Resultatet af overlevelsesanalysen viser, at cirka 60 procent af kræftpatienter er i live fem år efter diagnosen. Der er et tydeligt billede af, at overlevelsen efter kræft rammer populationen skævt, idet der er en bedre overlevelse for kvinder samt for de overlevere, der havde de højeste indkomster. Der var også store forskelle i overlevelsen i forskellige diagnosegrupper i årene efter diagnosen. De grupper, der har den bedste overlevelse, er overlevere efter testikelkræft, modermærkekræft, brystkræft og prostatakræft. Den gruppe, der har den ringeste overlevelse, er lungekræftpatienter. På nær testikelkræft er det også de kræftsygdomme, som flest danskere rammes af.

Næsten 40 procent af kræftpatienter lider af andre sygdomme (komorbide) på tidspunktet for kræftdiagnosen, hvilket kan komplicere behandlingen og forløbet derefter. Analysen viser, at patienter med komorbid sygdom har ringere overlevelse sammenlignet med de patienter, der ikke har komorbiditet ved kræftdiagnosen, og at overlevelsen var ringere, jo flere komorbide sygdomme patienten havde. En mindre del af patienterne, der ikke har komorbiditet ved kræftdiagnosen, udvikler ny komorbiditet i årene efter behandlingen - senfølger. Samtidig har de patienter der har komorbiditet, når kræftdiagnosen stilles, en relativt større risiko for at få yderligere komorbiditet i årene efter behandlingen.

Flere overlever, men flere får kræft

Over de seneste årtier er der inden for en række områder sket en væsentlig forbedring af kvaliteten af kræftbehandlingen i Danmark. Det betyder, at andelen af mennesker med kræft, som overlever en kræftsygdom, er steget. I dag er der således næsten 300.000 såkaldte kræftoverlevere i Danmark.

Det skønnes, at mindst 50 procent af kræftoverlevere oplever en eller anden senfølge efter en kræftsygdom. De mest generelle problemer hos kræftoverlevere er depression, smerter og træthed (fatigue). Men der er dog mange andre senfølger, som også rapporteres hos et større antal overlevere.

”Der er helt klart et stort behov for at få et overblik over, hvor omfattende problemstillingen med senfølger er. Vi er på den ene side i den positive situation, at flere overlever en lang række former for kræft. På den anden side betyder det, at flere mennesker lever længere med en kræftsygdom, eller bliver helbredt og skal leve med følgerne af deres kræftsygdom eller behandlingen af den. Vi mangler simpelthen viden om, hvor stort problemet med senfølger er. Vidensopsamlingen giver os og andre i sundhedsvæsenet et godt grundlag for at gå videre med arbejdet med at imødekomme patienternes behov og tilrettelægge det bedst mulige rehabiliteringsforløb for dem”, siger enhedschef Janet Marie Samuel i en pressemeddelelse.

Senfølger

Der eksisterer endnu ikke en officiel dansk definition af senfølger på dansk. I rapporten defineres senfølger efter kræft som:

Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske, eller som opstår og manifesterer sig måneder eller år efter behandlingen er afsluttet. Senfølgerne omfatter ny primær kræftsygdom og fysiske, psykiske eller sociale forandringer, der er en følge af kræftsygdommen og/eller behandlingen af denne.

Bag rapporten

I Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan IV blev der beskrevet et særligt behov for at udvikle rehabiliteringsindsatser rettet mod patienter med senfølger til kræftsygdom.

I regeringens udspil ’Patienternes Kræftplan’ blev der herefter afsat midler til at skabe mere samlet viden om forekomst af alvorlige senfølger og hvilke af disse, der forekommer i betydeligt omfang.

For at få et ordentligt grundlag for dette arbejde har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en rapport, som kortlægger området.

Professor Christoffer Johansen har været ansvarlig for udarbejdelse af vidensopsamlingen.