Stor samfundsbesparelse ved ny metode til diagnosticering af åreforkalkning

En nem og hurtig metode til diagnosticering af åreforkalkning i kranspulsåren er på vej ud i sundhedsvæsnet.

Der er tale om en håndholdt måler, der udnytter ny teknologi og akustik til at finde åreforkalkninger i kranspulsåren ved at lytte til blodets susen. Det er en ikke-invasiv og strålingsfri løsning, som gør det meget hurtigere end i dag at diagnosticere patienterne. Det tager ti minutter, og resultatet er bedre prognoser til patienterne, da man nemmere kan forebygge blodpropper og redde liv. Ifølge data fra de kliniske studier bag metoden kan den udelukke blokerede arterier i hjertet (koronararteriesygdom/CAD) med 97 procent sikkerhed. Og den har potentiale til at reducere al yderligere patientudredning med op til 50 procent.

Et godt system til indledende tester

Det nye system er døbt CADScor og kommer fra det danske medtech-firma Acarix, der i sommer solgte de første målere til hospitalet i Herning og netop også har fået Skåne Universitetshospital i Lund på kundelisten. I Herning forklarede Morten Bøttcher, leder af hjertebilledcentret, ph.d. og professor ved Aarhus Universitet, indkøbet således:

"På trods af adgangen til forbedrede risikoreducerende algoritmer er brugen af etablerede undersøgelser som stresstest og CT stadig omfattende. Vi testede derfor den diagnostiske nøjagtighed af CADScor-systemet til udelukkelse af CAD, for at se om det kunne bruges til at reducere efterspørgslen efter mere avancerede diagnostiske metoder. Og vores konklusion blev, at med evnen til at udelukke CAD med 97 procent sikkerhed kan dette avancerede, letanvendelige, stetoskoplignende instrument fint bruges som en indledende test."

God samfundsøkonomi

Direktør for Acarix, Søren Rysholt Christiansen, har arbejdet med udviklingen af CADScor siden 2009 og glæder sig over nu at have kunnet markedsføre produktet:

”I dag er der en masse raske patienter, der bliver sendt igennem en lang række diagnostiske undersøgelser, før man kan afvise tilstedeværelsen af kranspulsåreforsnævringer. Det er både dyrt og tidskrævende. Derfor giver det god mening allerede meget tidligt at kunne sortere de raske fra,” siger han peger på de muligheder, som systemet også rummer både patientmæssigt og sundhedsøkonomisk.

For realiteten er, at 90 procent af dem, der møder op med typiske symptomer på kranspulsåreforsnævringer ikke har sygdommen. Og ved hurtigt at udelukke dem, spares patienterne for unødige bekymringer og samfundet for mange penge.