Intensivafdeling slår alarm: Vi er bombet over 10 år tilbage

Læger på intensivafdelingen på Rigshospitalet går nu offentligt ud med deres bekymringer. Indførsel af Sundhedsplatformen har betydet, at afdelingen banket mere end ti år tilbage mht. overblik og registrering.

Intensivafdelingen på Rigshospitalet fungerer i dag uden det overblik, der hidtil har ligget i, at personalet arbejdede med et automatisk registreringssystem, der specifikt er udviklet til intensivafdelinger. Systemet er droppet på grund af Sundhedsplatformen. Og der er ikke sat anden registrering i stedet.

Lægerne på Rigshospitalets intensivafdeling står derfor nu frem og fortæller om en uoverskuelig og problematisk situation, efter at afdelingen med EPIC it-systemets indførsel i november sidste år fik skrottet det hidtidige it-system, CIS. Efter deres opfattelse er afdelingen banket mere end ti år tilbage mht. sikkerhed og registrering.

Konsekvensen er, at man på intensivafdelingen har mistet det nemme og automatiske overblik, som eksisterede før og gav en meget høj grad af sikkerhed for patienterne. Lægerne har for længst advaret om situationen, men føler ikke, at der er sket stort i retning af en udbedring af situationen. De har derfor taget skridtet og går nu offentligt ud med deres bekymringer.

”Efter implementering af EPIC er vi i dag banket mere end ti år tilbage i tiden i forhold til dokumentation og kvalitetsmonitorering, lige som vi har fået nogle patientsikkerhedsmæssige problemer i forhold til medicinering og væskeordination,” siger Jakob Steen Andersen, overlæge og ansvarlig for registrering og kvalitetsmonitorering samt medlem af ledelsen på afdelingen for Intensiv Terapi.

Intensivafdelingen har mere end 150 sygeplejersker og læger og op til 1.400 patienter årligt.

Han fortæller, at afdelingen før implementering af EPIC i november 2016 årligt udgav et 50 siders katalog med minutiøse data på ressourceudnyttelse, patientkategorier, aktivitet, produktivitet og kvalitet.

”I dag kan man ikke engang trække et A4-ark med valide data på, hvem der er og har været indlagt på afdelingen, og vi er nu gået tilbage til en mere end 10 år gammel praksis med papirregistrering af patientforløbene,” fortsætter han.

En anden alvorlig konsekvens af skrotningen af CIS-programmet er ringere forskningsvilkår. CIS rummede værktøjer, som forskere kunne bruge til at trække data ud i højere opløsning end nogen andre steder fra. Således har systemet i de seneste år akkumuleret 10 mia. automatiske, tidstro registeringer fra intensivafdelingerne, hvilket har dannet baggrund for talrige forskningsprojekter. Disse data går nu tabt i Region Hovedstaden.

”Det går primært ud over forskningsprojekter i co-horteundersøgelser til publikation og dokumentation af behandlingskvalitet, sammenligning med andre intensivafdelinger og dokumentation af aktivitet og ressourceudnyttelse,” siger Jakob Steen Andersen og fortæller, at afdelingen f.eks. ikke længere kan levere data til videreudvikling af et pågående Big data/Bioinformatik-forskningsprojekt på Panum Instituttet, der er baseret på anvendelse og analyse af de detaljerede data fra CIS.

CIS kostede for hele Region Hovedstaden mindre end fem mio. kr. årligt. Systemet fungerer i hele Region Syddanmark og er i øvrigt lige indkøbt til hele det islandske hospitalssystem.