Morten Sodemann om overflødige regler: ”Vi har fået at vide, at vi skal snyde”

Leder af Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, Morten Sodemann, tager imod opfordringen fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til at pege på regler på sundhedsområdet, som han mener er overflødige og bør afskaffes.

1. oktober blev kampagnen ’Meld en regel’ sat i søen, og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og ældreminister Thyra Frank (LA) opfordrede alle til at pege på regler på sundheds- og ældreområdet, som de mener er overflødige og bør afskaffes. Og leder af Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, Morten Sodemann, vil gerne pege på seks konkrete områder, hvor han mener, at der er overflødige regler:

Regler om opslag i epj

”Det første område er regler, hvor etiske forhold gøres vigtigere end patientens behov: F.eks. er der kommet et hav af juridiske præcisioner for opslag i epj – de er ikke patientvenlige for komplekse patienter og tjener kun teoretisk-etiske formål, men forstærker sårbarheden hos patienter, der har behov for forløbskoordination etc.” siger han.

”Man må heller ikke slå op i epj, før man har set en patient til første samtale, hvilket vil sige, at man ikke kan forberede sig. Patienten synes, det er uprofessionelt, og det er uklart hvilket etisk/juridisk formål, det skulle tjene,” siger han.

Kurser i hjertestop og brand

Som andet område peger Morten Sodemann på obligatoriske årlige kurser i hjertestop og brand.

”Evidens tyder på, de er virkningsløse. De fleste alvorlige fejl sker i kommunikation, overlevering og negativ afdelingspsykologi – men dét er der ikke obligatoriske kurser i,” siger han.

Manglende betaling af transport

Det tredje område handler om patienttransport og en ’helt gakket regel”, siger Morten Sodemann.

”Indvandrermedicinsk klinik har hovedfunktion, dvs. vi er lavest i specialeplanen. Det betyder, at selvom der ikke er andre klinikker på regionens sygehuse, så vil hjemsygehuset/kommunen ikke betale for transport til Odense fra f.eks. Sønderborg – og det betyder, at patienterne ikke har råd til at komme, og vi må tage til Sønderborg i stedet, hvilket er eget dyrere. Vi har fået at vide, at vi skal snyde og sige, at vi har en højt specialiseret funktion, selvom vi ikke har det. Systemet beder os snyde systemet. Sådan noget er der meget af,” siger han.

For følsomt budget

Det fjerde område handler om budgetlægning.

”Et år før og et halvt år efter regionsvalget kan sygehuset ikke tage vores budget op, fordi det er for ”følsomt” op til et valg. Dvs. at i 12,5 år ud af de fire år mellem regionsvalg er vi handlingslammede. Det må andre små klinikker/specialer også opleve,” siger han.

Sektorovergangskoks

Det femte område, som Morten Sodemann vil pege på, er problemer med overgange mellem sektorer.

”Der er forskellige transportregler i psykiatrien og somatikken. F.eks. har patienter med dobbeltdiagnoser indenfor psykiatri og somatik – f.eks. patienter med både diabetes og skizofreni - usammenhængende regler og giver op. De kan ikke komme fra en sektor til en anden,” siger han.

Kommunalt diabeteskoks

Det sidste område, Morten Sodemann vil pege på, er indenfor kommunal diabetesbehandling.

”Kommuner kan bestemme hvilke remedier, at diabetespatienter skal have og hvordan. De skifter hele tiden ud, og det rammer sygehusbehandlingen, når information givet på et sygehus ikke efterleves i kommunen,” siger han.