Det 7. princip – glem ikke de store grupper af patienter, som svigtes

Vi fokuserer meget på de små persongrupper eller enkeltpersoners adgang til behandling - men hvad med at fokusere på de store grupper, som nedbryder medicin forskelligt?  "Jeg tror, et skift af fokus kunne føre til, at besparelserne fra de store grupper fint kan betale for personlig medicin til de små grupper," skriver Anne Bülow-Olsen.

Medicinske Tidsskrifter arrangerede to webinarer om det 7. princip i det tidlige forår 2024. Det 7. princip handler om at (citat fra Folketinget):

”Adgang til behandling: Der skal sikres lige adgang for både store og små patientgrupper og tages højde for patienters individuelle behov. Det skal være muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling. Det gælder eksempelvis i forhold til at kunne yde behandling af høj kvalitet til patienter med sjældne sygdomme eller i forhold til at kunne behandle for at undgå funktionsnedsættelse”.

De to webinarer fokuserede på de små patientgrupper – sjældne diagnoser og enkeltpersoner, som føler, at de ikke kan få den medicin, de håbede på, fordi den ikke er anbefalet af Medicinrådet.

Det er vigtigt at sørge for, at disse grupper i videst muligt omfang – og efter omhyggelige faglige overvejelser – får mulighed for personligt tilpasset behandling. Ingen tvivl om det.

Men det 7. princip taler også om store patientgrupper. Dem hørte vi stort set ikke noget om på webinarerne. 

Vi nedbryder medicin forskelligt

For mig som patient er det langt vigtigere, at få afklaret, om der er større patientgrupper, som har et fælles problem. Det måske ultra-akutte emne her er, at ca. 30 til 50 procent af de mediciner, vi får tilbudt, nedbrydes af enzymet CYP3A4.

Problemet er, at folks lever ikke alle arbejder på samme måde; nogle har en version af dette enzym, der arbejder langsomt, mens hos andre arbejder det hurtigt.

I modsætning til andre enzymer, hvor vi kan identificere folk som enten hurtige nedbrydere (extensive metabolizers) eller langsomme nedbrydere (poor metabolizers), er situationen for CYP3A4 mere kompleks. Der er stor variation (op til 20 gange) i enzymaktiviteten.

De patienter, som er udstyret med forholdsvis langsomme CYP3A4-enzymer, får mange og alvorlige bivirkninger, men som regel også fin effekt. En anden medicin (som nedbrydes af andre enzymer) kan være en fin løsning, ligesom en reduceret dosis kan give disse patienter en rimelig livskvalitet uden funktionsnedsættelser på grund af alvorlige bivirkninger.

Cirka fem procent af danskerne har nedsat aktivitet af CYP3A4, og syv procent har nedsat aktivitet af enzymet CYP2D6, som også nedbryder mange mediciner. Vi taler om anseelige antal patienter.

Det behøver ikke være ny, dyr medicin vi taler om. Der er masser af lidt ældre receptpligtige mediciner, som har en fin effekt, men som er blevet overhalet af nye, dyre midler, som markedsføres kraftigt.

Billig spytanalyse

Problemet er – så vidt jeg forstår – at ny medicin testes på en gruppe patienter, som er repræsentative for den danske befolkning. Det vil sige, at gruppen indeholder et (stort) mindretal af deltagere, som kan være langsomme nedbrydere af den nye medicin. De indgår i det samlede gennemsnit, men identificeres ikke som en særlig gruppe. Ude i virkeligheden har hver enkelt af mindretallets repræsentanter problemer med behandlingen. Problemer, som kan forudses ved en simpel spytanalyse. 

En spytanalyse koster mindre end en ekstra konsultation med en læge. Og resultaterne holder hele livet. Et tilbud om en spytanalyse vil derfor kunne spare et stort mindretal af patienter for smerter og ubehag og vil kunne spare sundhedsvæsenet for udgifter til de patienter, som jeg har hørt omtalt som ”de uheldige”, som ikke tåler medicinen.

Jeg må sige, at jeg er overrasket over prioriteringen af de små persongrupper (omend jeg sagtens forstår, at de har problemer), mens store veldefinerede grupper af patienter ikke indgår i diskussionerne. Jeg tror, et skift af fokus kunne føre til, at besparelserne fra de store grupper fint kan betale for personlig medicin til de små grupper. Der er givetvis flere grupper end de her omtalte, som måske ikke er helt så synlige som de langsomme nedbrydere.