Hvordan Wegovy er ved at ændre Danmark

FEATURE. Fedmemedicinen Wegovy er ved at revolutionere både vores syn på overvægt og livsstil, og så kanaliserer medicinen – der kan blive medicinalindustriens største blockbuster nogensinde – gigantiske summer ind i det danske samfund.

Der findes musiknumre, der bliver så uomgængelige og massive hits, at de fletter sig ind i og bliver synonyme med tidsånden. Det samme er ved at ske for Novo Nordisk præparatet semaglutid, der -  solgt som slankemiddel under navnene Ozempic (primært mod diabetes) og Wegovy - har slået alle hidtidige rekorder.

I Danmark har Wegovy været et af sommerens hotteste samtaleemner, og de fleste kender nogen, der allerede tager medicinen; burde tage den eller drømmer om at få den eftertragtede recept hos lægen.

Selv hørte jeg om en bekendt, der længe havde ønsket at tabe sig, men hvis læge ikke mente, at han var overvægtig nok til at komme i fedmebehandling. I ren stædighed var han derfor i færd med at grovæde sig gennem sommeren med det erklærede mål at få sin BMI op over 30. Så ville lægen være nødsaget til at udskrive recept på medicinen, var hans logik, og dermed kunne han opnå sit ønskede vægttab.

Man skal som bekendt ikke tillægge en enkelt historie for stor værdi, men den bekendtes handlemåde fortæller alligevel noget om, i hvor høj grad synet på fedme og vægttab er ved at ændre sig. Og det er faktisk godt, mener flere fedmelæger. De hilser et paradigmeskift velkommen, hvor fedme går fra at blive set som en lidelse, der skal behandles med livsstilsomlægning, til at blive set som en sygdom, der har rod i en ubalance i systemet.

Revolution i synet på fedme

En af fortalerne for et nyt syn på fedme er Thorkild Sørensen, professor emeritus i genetisk og metabolisk epidemiologi på Københavns universitet, der i næsten en halvt århundrede har forsket i overvægt.

Hør ham herunder i Podcasten ´Skal vi medicinere os fra fedme?´.

Til netmediet Zetland forklarer han, hvordan man kan se et tydeligt mønster overalt på kloden: At lige så snart et samfund opnår et stadie, hvor der ikke længere er mangel på mad, så begynder overvægten at sprede sig – nærmest som en naturlov. ”Så længe der er mad nok, længe nok,” siger han, ”kommer fedmen som en langsom, snigende epidemi.”

Det er forklaringen på, hvorfor fedme er et stigende problem i hele verden, og hvorfor det er en af de globale sundhedsudfordringer, som WHO ser på med størst alvor.

Årsagen til, at fedmen breder sig, skyldes evolution, genetik og kroppens overlevelse i en (tidlige) ressourceknap verden. I følge Thorkild Sørensen opstår fedme som følge af en lillebitte ubalance i forholdet mellem kalorieindtag og forbrænding. Ubalancen kan være minimal; langt mindre end én procent af det samlede kalorieindtag, men i længden fører det til en langsom fedtophobning, som det kan være svært for den enkelte at have indflydelse på.

Kroppen modarbejder vægttab

Jens-Christian Holm, der er forskningsansvarlig overlæge på Enheden for Overvægtige Børn og Unge på Holbæk sygehus, er enig i, at synet på fedme og vægttab som noget, der blot handler om den enkeltes mangel på viljestyrke, er forældet.

”Fordi fedtet er en helt essentiel del af menneskers forsvar og overlevelse, vil kroppen altid reagere på nedsættelse af energiindtag ved at holde på og forsvare fedtet, og det er en af grundene til, at mennesker efter en slankekur typisk umiddelbart efter tager de tabte kilo på. Når vi indtager færre kalorier, sætter det en masse processer i gang, som vi ikke selv er herre over eller bevidste om. I den sammenhæng giver ord som motivation og livsstilsændringer derfor heller ingen mening,” siger Jens-Christian Holm, i en artikel om behandling af børns overvægt.

Konkret betyder det, at en krop, der sættes på slankekur, ikke nødvendigvis reagerer ved at forbrænde fedt. Thorkild Sørensen forklarer, at en slankekur sætter kroppen i en tilstand af energiunderskud, hvor hjerne, muskler og organer bliver stressede, og kroppen vil derfor aktivt forsøge at modarbejde vægttabet.

Heftig debat

At vores forståelse for fedmes opståen og kroppens reaktioner ved slankekure er ved at ændre sig, har dog ikke skabt konsensus om, hvordan vi bedst behandler overvægt eller hvilken rolle semaglutid og lignende typer medicin bør spille i fedmebehandlingen.

Mens der hersker bred enighed om, at fedmemedicin som semaglutid er en velkommen behandling til svært overvægtige, hvor en intervention er livsnødvendig, opstår der hurtigt etiske og økonomiske spørgsmål, der vækker debat.

Det er en kompleks diskussion, vi løbende dækker på Sundhedspolitisk Tidsskrift, som blandt andet handler om personligt ansvar, normalvægt og kropsaccept, sundhedsudgifter og om risikoen ved at sætte patienter i en potentielt livslang behandling.

En salgseksplosion

De etiske, praktiske og økonomiske spørgsmål til side, er semaglutid dog fra et salgsperspektiv allerede blevet en nærmest uhørt succes både i Danmark og på verdensplan.

Wegovy kom på markedet i Danmark i december 2022, og ifølge Sundhedsdatastyrelsens seneste opgørelse, var 58.873 danskere pr. slut juni i behandling. Hertil kommer et ukendt antal danskere, der enten ønsker behandling, men ikke lever op til kravene for at få en recept, eller som ikke har råd til medicinen, der kan have en egenbetaling på 17.000-35.000 i årlig egenbetaling.

Novo Nordisk står bag Ozempic og Wegovy, og virksomheden har som følge af salget oplevet en så gigantisk vækst, at den nu, ifølge finansmediet Bloomberg, er det næstmest værdifulde firma i Europa. Novo har i både første og andet kvartal af 2023 haft et overskud på henholdsvis 19,8 og 19,4 milliarder kroner, og det betyder et 46 procent større overskud end for blot et år siden.

Andre medicinalvirksomheder arbejder dog benhårdt på at komme ind på markedet for fedmemedicin, som Wall Street Journal vurderer vil kunne blive medicinalindustriens største ’blockbuster’ nogensinde.

Flere produkter i pipelinen

Medicinproducenterne Eli Lilly, Zealand Pharma, AstraZeneca, Boehringer har produkter i pipelinen, og mens semaglutid er en såkaldt GLP-1-receptor antagonist, så retter nogle af de kommende medikamenterne sig mod tre forskellige receptorer på én gang – GLP-1, GIP og glucagon – i håbet om, at det vil kunne give patienterne et endnu større vægttab.

”Inden for de sidste år, har området udviklet sig voldsomt,” fortæller Jens Meldgaard Bruun, overlæge og professor på Steno Diabetes Center Aarhus samt lægefaglig leder på Nationalt Center for Overvægt til magasinet Almen Praksis, Medicinske Tidsskrifter. ”Der er kørt store studieprogrammer på flere nye lægemidler, og de er kun i enkelte tilfælde ikke ført i mål. I flere tilfælde forsøger man nu at kombinere effekten af de midler, der allerede har vist effekt. Og det giver god mening, at hvis man forsøger at angribe flere punkter på samme tid, så vil man ofte opnå en større effekt.”

Eli Lilly er længst fremme med midlet tirzepatid, som den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA (Food and Drug Administration) forventer at godkende til fedmebehandling i slutningen af 2023 eller begyndelsen af 2024. I kliniske studier har patienter tabt op til 20 procent af deres kropsvægt på tirzepatid, og samtidig ser det ud til, at vægttabet sker hurtigere end Wegovy.

I studie II forsøg har et andet stof, retatrutid, også vist en imponerende vægttabseffekt, der overgår semaglutid.

Novo i front

Novo Nordisk har dog stadig førertrøjen inden for fedmemedicin, og det betaler sig at være først på markedet. Ikke alene har de markedet for sig selv i en periode, de er også forud i forhold til videre forskning i medicinens effekter.

Sidstnævnte har gavnet Novo Nordisk, som den 8. august kunne fremlægge data fra deres SELECT-studie, der viser, at behandling med Wegovy reducerer risikoen for hjerte-kar-tilfælde hos overvægtige personer uden diabetes med op til 20 procent.

Den nyhed fik straks virksomhedens aktier til at slå nye rekorder, og det vil givet vis medvirke til at holde Novo Nordisk i front som det foretrukne medicinvalg, selv når de nye fedmemidler begynder at komme ind på markedet.

Det har også fået gang i fornyet spekulation i, om medicinen bør få tilskud, hvad det ikke får i dag. Det vil i så fald blive dyrt. I regionerne gør succesen med diabetesmidlet Ozempic (som har samme indholdsstof, semaglutid) allerede alvorligt ondt på økonomien. Regionerne brugte sidste år 642 millioner kroner på semaglutid-medicinen. Ifølge Danske Regioner vil statens regning på tilskud til præparater med semaglutid i 2023 ende på omkring 1,1 milliarder kroner. Det svarer stort set til hele den vækst, regionerne har fået i økonomiaftalen.

Påvirker dansk økonomi

Det er vanskeligt at undervurdere Novo Nordisks succes. I øjeblikket er virksomhedens effekt på dansk økonomi så stor, at samfundsøkonomien ifølge analytikere ville stå stille, hvis man trak medicinalindustrien ud af regnestykket. 

Det er glædeligt for os alle, at Novo Nordisk blomstrer, for det kommer både samfundsøkonomien og dansk forskning til gavn. Det mener i hvert fald Martin Jes Iversen, der er lektor ved Copenhagen Business School, som har analyseret store danske virksomheders indvirkning på dansk økonomi.

Martin Jes Iversen fortæller i en Zetland-artikel, at ikke alene er omkring 40 procent af Novo Nordisk aktier på danske hænder, virksomheden er også den virksomhed, der bidrager med flest skatteindtægter. Novo Holdings, der er medejer af Novo Nordisk, betalte i 2022 over otte milliarder i selskabsskat til den danske statskasse, og oven i det skal lægges den indkomstskat, de tusindvis af Novo-ansatte betaler, og som 2017 blev opgjort til 4,5 milliarder.

Og når Novo Nordisk pengetank skvulper, er det ikke kun statskassen, der bliver rigere. Der kommer også flere penge i Novo Nordisk Fonden, som er en af de suverænt største bidragydere til dansk forskning. I 2022 uddelte fonden knap 7,5 milliarder, og det er med til at fastholde Danmark og danske universiteter i en ledende position inden for uddannelse og forskning, siger Herman Mark Schwartz, professor i økonomi ved Virginia Universitet i USA, til Zealand. 

Herman Mark Schwartz har forsket i små lande med store virksomheder, og han mener, at vi bør vi være opmærksomme på den fare, der kan opstå, når en virksomhed vokser sig så stor i et lille land som Danmark. Risikoen er, at virksomheden kan skævvride hele økonomien og gøre os sårbare, hvis virksomheden pludselig klarer sig mindre godt, og her fremhæves finske Nokia som det store skrækeksempel.

Er kommet for at blive

For at vende tilbage til artiklens begyndelse, er Wegovy en medicin medicin, der ikke blot passer godt til tidsånden men nærmest indkapsler den. Effekten af denne og kommende generationer af fedmemedicin tackler den stigende overvægt - en af overflodssamfundets største udfordringer - og resultatet imødekommer både vores behov for sundhed og taler ind i tidens skønhedsideal om en slank krop.

Medicinen udfordrer samtidig vores syn på viljestyrke, lyst og afhængighed, for semaglutid ser sørme også ud til at påvirke vores trang til en række andre stimulanser end mad, såsom alkohol, OCD, shoppetrang og ludomani. Den forskning bliver spændende at følge i de kommende år.

Imens tjener Novo Nordisk uhørte summer, og mens lægerne diskuterer etik og økonomi, og konkurrenterne kæmper for at komme over målstregen med konkurrende produkter, står det klart, at fedmemedicin er kommet for at blive.

Og mens alt dette sker, æder min bekendte sig langsomt men sikkert til flere kilo på sidebenene til slet skjult forargelse for sine omgivelser. Han er heldigvis typen, der er ligeglad med, hvad andre mener, og mon ikke snart han opnår det, han ønsker sig: En BMI over 30 og en recept på Wegovy.

Læs også: