Nyt tilskud til Ozempic vil få betydning på Steno-centeret i København - men næppe i Jylland

På Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) forbereder man sig på at skulle omlægge patienter fra de såkaldte GLP-1-analoger som eksempelvis Ozempic til en billigere behandling i forbindelse med, at den nye tilskudsklausul træder i kraft. På diabetescenteret i Aarhus forventer man, at det drejer sig om ganske få eller ingen af centerets patienter, der bliver berørt.

En ny afgørelse fra Lægemiddelstyrelsen i sidste uge betyder, at kriteriet for, hvem der kan få generelt tilskud til de såkaldte GLP-1-analoger som Ozempic, Rybelsus og Trulicity, strammes. Det betyder, at hvis man som patient med type 2-diabetes endnu ikke har afprøvet billigere medicin som de såkaldte SGLT-2-hæmmere (for eksempel Forxiga og Jardiance), så tilhører man ikke gruppen, der kan få generelt tilskud til GLP-1-analoger. Og ifølge Lægemiddelstyrelsen er det cirka hver anden nye GLP-1-bruger, som ikke har prøvet billigere alternativer.

Medicintilskudsnævnet havde anbefalet, at tilskuddet skulle fjernes helt. Men forud for afgørelsen fra Lægemiddelstyrelsen reducerede Novo Nordisk prisen på Ozempic (semaglutid) med cirka 30 procent den 1. maj, og det førte til, at Lægemiddelstyrelsen valgte at fastholde sit tilskud til den populære GLP-agonist, dog med nogle få ændringer i klausulen.

Den nye tilskudsklausul glæder Esben Søndergaard, afdelingslæge og klinisk lektor på Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA). Han var med til at skrive et kritisk høringssvar til Medicintilskudsnævnet på vegne af Dansk Endokrinologisk Selskab (DES), da det så ud til, at alle patienter med type 2-diabetes, der ønskede at få tilskud til GLP-1-RA-behandlingen, skulle få deres læge til at søge om det.

Sådan en ændring ville ifølge DES og Esben Søndergaard have forringet behandlingen betydeligt for nogle patienter, da ansøgning om enkelt tilskud er ressourcekrævende for læger og dyrt for patienter, som skal betale lægens arbejdstid.

”Vi (DES, red.) var reelt bekymrede for, at ’enkelt tilskud’ ville blive en barriere, hvor mange patienter, for hvem effekten af GLP-1-RA er størst, ikke ville modtage behandlingen,” siger Esben Søndergaard.

En tung opgave

Selvom Lægemiddelstyrelsen har lavet en mindre ændring af tilskudsklausulen, så vil ændringen alligvel få betydning for patienter på SDCC, vurderer Dorte Lindqvist Hansen, ledende overlæge på SDCC’s afdeling for patienter med type 2-diabetes. Det ærgrer hende.

”At revurdere patienter og søge tilskud er jo en opgave, som er lidt tung. Dels kræver det noget skrivearbejde, og hvis patienten får godkendt enkeltilskud, så varer godkendelsen kun i to år, og så skal man søge igen. Derudover har vi det jo dybest set sådan, at vi mener som specialister, at vi har valgt den behandling til vores patienter, som, vi skønner, er den bedste for den enkelte patient,” siger hun.

Lige nu er en analytiker på SDCC ved at gennemgå et udvalg af journaler på patienter og vurdere, hvor stor opgaven bliver for lægerne på den københavnske diabetesklinik.

Minimalt ekstra arbejde i Aarhus

De københavnske diabeteslæger forventer altså noget ekstra arbejde med de ændrede tilskudsregler. Anderledes forholder det sig i Aarhus.

På Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA) forventer man, at den nye klausul vil give minimalt ekstra arbejde.

”Vi ser patienter med svære komplikationer til type 2-diabetes, som har haft diabetes i en årrække, og derfor formentlig allerede får flerstofbehandling (både GLP-1 og SGLT-2-hæmmere, red.). Så jeg har virkelig svært ved at se, at vi skulle have ret mange patienter, der kun får GLP-1-RA uden at have prøvet SGLT-2-hæmmere forinden,” siger Esben Søndergaard.

Liselotte Fisker, cheflæge på SDCA, er enig med Esben Søndergaards vurdering.

”I og med vi kun har de komplicerede diabetespatienter gående i vores klinik, altså dem, der har haft diabetes gennem mange år og betydende komplikationer, samt dem, hvor det har været vanskeligt at komme i mål med behandlingen ved egen læge. De vil således ofte være i flerstofbehandling og allerede have afprøvet anden diabetesmedicin, før de får tillagt en GLP-1-RA. Så tænker jeg, at det vil være et minimalt problem hos os. Vi vil selvfølgelig gå ind og lave en søgning på det, men jeg tror, det er meget, meget få patienter, der er berørt af det,” siger hun.

Liselotte Fisker vurderer, at der kan være forskel på, hvorledes man har delt behandlingsansvaret for patienter med type 2-diabetes i de enkelte regioner, og det kan være forklaringen på den umiddelbare forskel mellem SDCC og SDCA.

”Der kan sagtens være forskel på tværs af vores regioner, da det afhænger af måden, vi har fortolket samarbejdet i samråd med vores praksiskonsulenter. Vi har lavet en snitflade, hvor vi tager patienter ind i det, der hedder accelereret forløb på seks til ni måneder med sigte at nå behandlingsmålet. Her arbejder vi sammen med patienterne om dette, mange kommer i mål, nogle gør ikke. Men når vi synes behandlingspotentialet er nået, afslutter vi til videre forløb ved egen læge.”

SDCC: Vi tager et bredt udsnit

På centeret i København ser man formentlig et bredere udsnit af patienter – herunder patienter, der kan være i behandling med bare metformin og GLP-1-RA, og som kan være relevant for den nye tilskudsklausul, fortæller Dorte Lindqvist Hansen.

”Det er velkendt, at praktiserende læger i de andre regioner (som ikke er Region Hovedstaden, red.) ser en større andel af patienter med type 2-diabetes. Vi kan derfor godt have flere patienter, hvor den nye klausul er relevant. Men hvor mange, det drejer sig om, det må vi finde vi ud af.”

Dorte Lindqvist Hansen nævner nogle hypotetiske eksempler på patienter, hvor man på SDCC kan have vurderet ud fra et klinisk skøn, at GLP-1-RA er den mest relevante behandling fremfor SGLT-2-hæmmere.

”Det kan være ældre danskere med type 2-diabetes, hvor man på SDCC har skønnet, at SGLT2-hæmmere kan gøre, at man oftere skal på toilettet om natten. Her kan man så have tænkt, at risikoen for, at patienten får forværret nykturi (nattisseri, red.) og måske falder i gulvtæppet på vej ud og eventuelt brækker et ben, er stor nok til at man vil starte behandlingen med GLP-1-RA,” siger hun.

Derudover nævner Dorte Lindqvist Hansen, at der kan være patienter, som SDCC-klinikeren har opstartet, før Medicinrådet i 2021 anbefalede, at de billigere SGLT-2-hæmmere som udgangspunkt bør være første valg fremfor GLP-1-RA.

”Det kan være en patient, som har et meget højt langtidsblodsukker, har svær overvægt, og hvor man som kliniker har vurderet, at en SGLT-2-hæmmere ikke vil kunne gøre det – men måske GLP-1-RA’er kan. Så for at undgå at behandle med flere lægemidler end nødvendigt, har man valgt en GLP-1-RA.”

Den nye tilskudsklausul

Den nye tilskudsklausul konkretiserer, hvilke patienter der kan starte deres behandling med GLP-1-RA og samtidig få tilskud. Klausulen træder i kraft i november 2024 og lyder sådan her:

”Patienter med type 2-diabetes, hvor SGLT-2-hæmmer ikke kan anvendes på grund af intolerance eller svært nedsat nyrefunktion, og som enten har 1) hjertekar- eller nyresygdom eller 2) mindst tre risikofaktorer for hjertekarsygdom og samtidig utilstrækkelig glykæmisk kontrol med metformin.

Alle patienter med type 2- diabetes, som ikke har tilfredsstillende glykæmisk kontrol ved behandling med alle relevante orale antidiabetika, herunder SGLT-2-hæmmer.”

Relaterede artikler