Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

»Sundhedsfagligt er der intet belæg for den nuværende ugegrænse, og der er heller ikke noget, som tyder på, at der vil komme betydeligt flere eller senere aborter ved at flytte ugegrænsen," siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

Politisk aftale: Abortgrænsen i Danmark flyttes markant næste år

Regeringen og en række partier – SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet – er blevet enige om at hæve den danske abortgrænse fra udgangen af 12. uge til udgangen af 18. graviditetsuge. Lovforslaget ventes at kunne træde i kraft 1. juni 2025.

Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse ifølge Ritzau.

Det er første gang i 50 år, at der laves større ændringer i reglerne på abortområdet.

»Sundhedsfagligt er der intet belæg for den nuværende ugegrænse, og der er heller ikke noget, som tyder på, at der vil komme betydeligt flere eller senere aborter ved at flytte ugegrænsen," siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i pressemeddelelsen.

Som tillæg til aftalen om den nye grænse har de samme partier med også Liberal Alliance og De Konservative indgået en aftale om at erstatte de fem regionale abortsamråd med et nyt nationalt abortnævn.

Etisk Råd ville hæve grænsen

I september 2023 foreslog et flertal i Etisk Råd at hæve grænsen, fordi Danmark har en af de mest restriktive abortgrænser i Vesteuropa. 

Ni rådsmedlemmer foreslog en grænse på 18. graviditetsuge, fire medlemmer anbefalede en grænse på 15 uger, og de sidste fire medlemmer mente, at grænsen bør være, hvor den er i dag – altså 12 uger. 

Flertallet i Etisk Råd begrundede en udvidelse til uge 18 med, at det styrker kvinders selvbestemmelse, idet kvinderne får mulighed for at fordøje og handle på den viden, de får ved trimester-scanningen, som udføres mellem uge 11 og 14. Det vil herudover give bedre tid til at foretage eventuelle genetiske undersøgelser, som kan give et mere sikkert grundlag at træffe beslutning ud fra. Der blev også peget på, at over 90 procent får tilladelse til en senabort, når de søger, og at erfaringerne fra andre lande med en højere abortgrænse har vist, at det ikke medfører nogen kritisable skred på området.

Samtidig vil en 18-ugers grænse stadig efterlade en betydelig margin til levedygtighedstidspunktet omkring uge 22.

De fire medlemmer, som ikke syntes, at abortgrænsen skulle hæves, mente, at en 12-ugers grænse markerer, at fosteret har selvstændig værdi, og at den værdi tiltager i takt med fosterets udvikling. 

Etisk Råd tog sidst stilling til abortgrænsen i 2007, og dengang var medlemmerne enige om, at abortlovgivningen ikke skulle ændres. I 2023 valgte Etisk Råd at tage abortspørgsmålet op igen i anledning af 50-året for indførslen af fri abort i Danmark.

Et samlet Etisk Råd har også anbefalet at ændre samtykkereglerne, så kvinder mellem 15 og 17 år kan få foretaget en abort uden samtykke fra deres forældre. Også dette vil blive muligt efter 1. juni 2025, idet endnu en politisk tillægsaftale nu er lavet med et tredje flertal bestående af SF, Liberal Alliance, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet.

 

Del artikler